Hvornår skal entreprenøren stille sikkerhed?

Formålet med sikkerhedsstillelse - set fra bygherrens side - er at opnå sikkerhed for det tilfælde, at entreprenøren kollapser økonomisk. Et økonomisk kollaps indebærer selvsagt betydelige omkostninger, som bygherren ønsker sikkerhed for.

Uden en aftale har bygherren ikke krav på, at entreprenøren stiller sikkerhed. Som oftest vedtager parterne dog AB – nu AB18 - og i så fald skal entreprenøren stille sikkerhed i overensstemmelse med AB 18 § 9.

Entreprenøren skal stille sikkerhed ”senest 8 dage efter, at entrepriseaftalen er indgået." I modsat fald vil bygherren have adgang til at ophæve aftalen - det gælder dog kun, så længe arbejdet ikke er påbegyndt. Når først arbejdet er begyndt, kan bygherren kun hæve, hvis han ikke har tilstrækkelig sikkerhed i det udførte arbejde. Bygherren kan i så fald holde penge tilbage.

Hvad stiller entreprenøren sikkerhed med?

Sikkerheden stilles i form af betryggende pengeinstitutgaranti, kautionsforsikring eller på anden betryggende måde.

Selvom det ikke er entydigt, hvornår en sikkerhed er ”betryggende”, må det være klart, at aktier/værdipapirer i diverse selskaber ikke opfylder kravet. Heller ikke kautioner fra et moderselskab kan som udgangspunkt opfylde kravet.

Et pant fra entreprenøren kan anses for at være betryggende. I så fald bør bygherren pga. omstødelsesrisiko sørge for, at pantet stilles i forbindelse med aftalens indgåelse.

Hvad stiller entreprenøren sikkerhed for?

Sikkerheden tjener til fyldestgørelse af alle krav, som bygherren har i anledning af aftaleforholdet, herunder krav vedrørende eventuelle ekstraarbejder og tilbagebetaling af for meget udbetalt entreprisesum. Det følger direkte af AB 18 § 9, stk. 2.

Med andre ord er alle entreprenørens forpligtelser i henhold til entrepriseaftalen sædvanligvis omfattet. Det omfatter derfor også tilfælde, hvor bygherren har udbetalt for meget entreprisesum.

Tilbagebetalingskrav, der har karakter af ”likviditetsforstrækninger”, er imidlertid undtaget fra dækning på sikkerhedsstillelsen. Det skyldes, at bygherren i de tilfælde bevidst har ydet entreprenøren pengelån/kredithjælp. Bygherrens deliktserstatningskrav (erstatning uden for kontrakt) og krav i anledning af produktansvar antages også at være undtaget.

Da garantiteksten er afgørende, bør bygherren og entreprenøren selvsagt sætte sig ind i denne.

Hvor stor skal sikkerheden være?

Indtil aflevering skal sikkerheden svare til 15 % af entreprisesummen, jf. AB 18 § 9, stk. 3. Dog skal den kun udgøre 10 % ved ”fuldt færdige i rater”, f.eks. levering af hårde hvidevarer, jf. AB 18 § 9, stk. 4.

Ved aflevering nedskrives sikkerheden til 10 % af entreprisesummen. Bygherren kan anmode om, at de 10 % opgøres som entreprisesum med tillæg/fradrag af mer- eller mindrearbejder. Dog maks. 15 %.

1 år efter aflevering nedskrives sikkerheden til 2 % af entreprisesummen, jf. AB 18 § 9, stk. 5, medmindre bygherren skriftligt har fremsat reklamation over mangler forinden.

5 år efter aflevering nedskrives sikkerheden til 0 %. jf. AB 18 § 9, stk. 6, medmindre bygherren skriftligt har fremsat reklamation over mangler forinden.

Hvornår skal sikkerhedsstilleren betale?

Udbetaling af sikkerheden sker ved bygherrens samtidige meddelelse til entreprenøren og garant. Meddelelsen skal indeholde 1) nøje angivelse af arten og omfanget af entreprenørens misligholdelse og 2) størrelsen af det beløb, som bygherren ønsker udbetalt.

Udgangspunktet er, at beløbet udbetales inden 10 arbejdsdage, fra meddelelsen er modtaget. Det gælder dog ikke, hvis entreprenøren har fremsat begæring om sagkyndig beslutning inden da.

Har du brug for DAHLs hjælp?

Hos DAHL har vores specialister stor erfaring med at yde kompetent rådgivning om entrepriseretlige forhold. Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du sidder med tvister eller har andre spørgsmål.