Kontrolpakken stiller nye krav til indberetning af årsrapporter
Den 12. maj 2020 blev den såkaldte ”kontrolpakke” vedtaget. Kontrolpakken indfører nye regler i selskabs- og virksomhedslovgivningen samt årsregnskabs- og revisorloven om udarbejdelse og opbevaring af selskabs- og virksomhedsdokumenter, ligesom den indfører nye kontrolbeføjelser for Erhvervsstyrelsen. I en serie på seks artikler stiller vi skarpt på de nye regler, og i denne artikel kan du blive klogere på de nye krav, der stilles til ledelser og revisorer som konsekvens af Erhvervsstyrelsens fremskudte rolle som aktiv kontrolinstans i forbindelse med indsendelse af årsrapporter mv.
Indberetning af nettoomsætning
Efter de gældende regler om revisionspligt kan en virksomhed fravælge revision, hvis den i to på hinanden følgende regnskabsår ikke overskrider to af følgende tre størrelsesmæssige parametre:
- En balancesum på 4 mio. kr.
- En nettoomsætning på 8 mio. kr.
- Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret
Balancesummen fremgår af årsregnskabet, og det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede pr. år oplyses i virksomhedens årsrapport.
Dog kan små og mellemstore virksomheder fravælge at give oplysning om virksomhedens nettoomsætning i årsrapporten af konkurrencemæssige hensyn, og langt de fleste virksomheder benytter sig da også af denne mulighed i dag.
Et nyt stk. 6 i årsregnskabslovens § 138 er nu indsat med henblik på at kontrollere,
- at en virksomhed har fulgt årsregnskabslovens krav til årsrapportens indhold, og
- om en virksomhed, der har fravalgt revision, opfylder betingelserne herfor.
Efter bestemmelsen skal en virksomhed, der ikke har oplyst nettoomsætningen i resultatopgørelsen, fremover indberette sin nettoomsætning til Erhvervsstyrelsen samtidig med indsendelsen af årsrapporten.
Nettoomsætningen offentliggøres ikke, og oplysningen undtages fra retten til aktindsigt efter offentlighedsloven, men oplysningen kan videregives til andre myndigheder.
Erhvervsstyrelsen fastsætter i indberetningsbekendtgørelsen de nærmere regler for den tekniske løsning, som virksomhederne skal anvende ved indberetning af nettoomsætningen.
Oplysningen om nettoomsætning har virkning for indsendelse af årsrapporter, der foretages efter den 1. januar 2021.
Erhvervsstyrelsen som kontrolmyndighed
Med ændringen af årsregnskabsloven vil Erhvervsstyrelsen fremover få en mere aktiv rolle som kontrolmyndighed, idet styrelsen via udvidet kontrol skal påse overholdelsen af lovgivningen, så denne ikke længere blot varetages på et minimum gennem stikprøver og bred kriteriekontrol.
Kontrollen kommer til at bestå i dels en forudgående automatisk modtagekontrol, dels en efterfølgende risikobaseret kontrol.
Modtagekontrol
Som noget nyt gennemfører Erhvervsstyrelsen nu automatisk kontrol, inden følgende dokumenttyper offentliggøres:
- årsrapporter og evt. tilhørende erklæringer,
- undtagelseserklæringer mv., som indsendes i stedet for årsrapporter,
- halvårsrapporter for statslige aktieselskaber,
- delårsrapporter for virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land i forbindelse med indberetningen.
Der er tale om en systematisk kontrol, som omfatter alle indberetninger.
Kontrollen har såvel teknisk som regnskabsmæssig karakter, idet den tjekker, at der benyttes det rette IT-format ved indberetningen, at de nødvendige informationer er tilgængelige, og at dokumentet overholder loven.
Erhvervsstyrelsen får ikke kun hjemmel til at foretage automatisk modtagekontrol, men også til at afvise indberetningerne ved en såkaldt ”digital straksafgørelse”.
Via digital straksafgørelse kan styrelsen afvise en årsrapport el.lign., som indeholder fejl og mangler. Der vil ikke nødvendigvis være tale om væsentlige fejl og mangler, men enhver fejl eller mangel kan føre til afvisning.
Modtagekontrollen er en forudgående kontrol i forbindelse med indberetningen, som foretages, før dokumentet er endeligt indberettet. Afvises en årsrapport mv. i modtagekontrollen, offentliggøres dokumentet derfor ikke, idet årsrapporten ikke anses for indberettet.
Ignoreres en sådan advarsel kan det i værste fald medføre, at virksomheden indstilles til tvangsopløsning – det vender vi tilbage til.
Efterfølgende kontrol
Erhvervsstyrelsen har også fået hjemmel til at kontrollere dokumenter, der allerede er indsendt til Erhvervsstyrelsen i henhold til årsregnskabsloven – det vil sige en såkaldt efterfølgende kontrol:
Da kontrollen primært er risikobaseret, er den målrettet de virksomheder, hvor risikoen for fejl og mangler er størst. Kontrollen kan dog i særlige tilfælde udføres på baggrund af en tilfældig stikprøve, der f.eks. tager sigte på:
- usædvanlige aktiviteter i virksomheden (der ikke umiddelbart kan forklares ud fra regnskabet eller anden information, styrelsen har adgang til),
- usædvanligt mange skift i ledelse eller revisor,
- oplysninger eller erfaringer, som Erhvervsstyrelsen har modtaget fra andre myndigheder, fra en privatperson eller fra offentligt tilgængelige kilder,
- åbenbare overtrædelser,
- indberetninger med revisorforbehold,
- kapitalejerlån.
Erhvervsstyrelsen kan i forbindelse med sin kontrol anvende ekstern bistand med indsigt i specialområder eller kræve, at virksomheden - inden for en bestemt tidsfrist og for egen regning - indhenter en erklæring fra en uafhængig sagkyndig (revisor, advokat el.lign.). Imødekommes Erhvervsstyrelsens anmodning ikke, kan det i værste fald medføre, at virksomheden indsendes til tvangsopløsning.
Iværksættelsen af en kontrol af en årsrapport el.lign. samt det efterfølgende resultat af kontrollen kan offentliggøres på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk.
Tilbagetrækning af groft misvisende årsrapporter
Erhvervsstyrelsen har indtil d. 1. juli 2020 haft pligt til straks at offentliggøre modtagelsen af årsrapporter, undtagelseserklæringer mv. og ikke haft klar hjemmel til at trække årsrapporter tilbage fra offentliggørelse - selv i tilfælde, hvor de er udtryk for grov regnskabssvindel.
Hvis en årsrapport er fejlagtig eller mangelfuld, er der risiko for at vildlede de personer, der benytter sig af de regnskabsdata, som offentliggøres i CVR-registret.
Fremover har Erhvervsstyrelsen mulighed for at tilbagetrække dokumenter efter årsregnskabsloven, såfremt disse er groft misvisende.
Den foreslåede bestemmelse vil derfor ikke finde anvendelse i alle tilfælde, hvor styrelsen konstaterer væsentlige fejl og mangler, men alene i tilfælde, hvor fejl og mangler er så alvorlige, at de må anses som ”groft misvisende”, herunder bl.a. fejluploadede dokumenter, en årsrapport, som ikke er behørigt godkendt og revideret, eller hvor fejlen i en årsrapport med rimelighed må antages at kunne påvirke en regnskabsbrugers beslutningstagen.
Erhvervsstyrelsens reaktionsmuligheder
Tvangsopløsning og sletning
Erhvervsstyrelsen kan bl.a. anmode skifteretten om at foretage tvangsopløsning af en virksomhed, hvis den undlader at:
- indsende en sagkyndig erklæring som beskrevet ovenfor,
- indsende uddybende oplysninger efter anmodning herom fra styrelsen til revisor eller ledelse,
- efterkomme et af Erhvervsstyrelsen afgivet påbud om rettelse af fejl, henholdsvis påbud om at bringe en overtrædelse til ophør.
Læs mere om tvangsopløsning i artiklen her.
Ikrafttræden
Kontrolpakken trådte for så vidt angår årsregnskabsloven og revisorloven i kraft den 1. juli 2020. Bestemmelserne vedrørende oplysning om nettoomsætning har virkning for indsendelse af årsrapporter, der foretages efter den 1. januar 2021.
DAHL Digital Service – en løsning til opbevaring af regnskabs- og selskabsdokumenter
DAHL har udviklet en digital løsning, som sikrer korrekt opbevaring af regnskabs- og selskabsdokumenter. Løsningen kan også bruges til kontraktstyring mv. Hvis du har interesse i at høre nærmere om løsningen, så kontakt advokat og partner Torben Buur på tbu@dahllaw.dk eller mobil +45 30519245.