Tvangsopløsning er en tvungen opløsning af et selskab, når væsentligere krav i lovgivningen ikke er blevet overholdt af selskabets ledelse. Fundamentet for en tvangsopløsning vil altid være en beslutning truffet af Erhvervsstyrelsen, om end den kan være fremprovokeret af selskabets handlinger og/eller undladelser.

Beslutningen om tvangsløsning kan træffes, når en virksomhed med begrænset hæftelse (f.eks. A/S eller ApS) forsømmer visse specifikke lovgivningsmæssige forpligtelser for ledelse, revision og årsrapport, eksempelvis hvis:

• Selskabet ikke har indsendt årsrapport i tide
• Selskabet ikke har registret en revisor (medmindre selskabet lovligt har fravalgt revision af årsrapporten)
• Selskabet ikke har en lovlig registreret ledelse
• Selskabet ikke har registreret legale eller reelle ejere

Inden Erhvervsstyrelsen sender et selskab til tvangsopløsning, varsles selskabet om de(t) forhold, som skal bringes på plads for at undgå tvangsopløsningen. Rent praktisk orienterer Erhvervsstyrelsen, i et brev til selskabets e-Boks, om de(t) forsømte forhold og fastsætter en frist til berigtigelse. Er der ingen reaktion indenfor denne frist, anmoder Erhvervsstyrelsen Skifteretten om at tvangsopløse selskabet.

Vidtrækkende konsekvenser

Hvis Erhvervsstyrelsen træffer beslutning om tvangsopløsning, kan konsekvenserne være vidtrækkende. Tilstanden medfører for det første, at ledelsens råde- og dispositionsret indskrænkes kraftigt, idet der herefter alene må foretages dispositioner, der ikke skader selskabet eller dets kreditorer. Dette gælder for perioden fra Erhvervsstyrelsens beslutning om tvangsopløsning og frem til, at Skifteretten har udpeget f.eks. en likvidator. Derudover resulterer en beslutning om tvangsopløsning typisk i, at selskabet afvikles og i sidste ende ophører. 

Tvangsopløsning via Skifteretten

Selve tvangsopløsningen gennemføres via Skifteretten, som modtager sagen fra Erhvervsstyrelsen. Skifteretten har ikke selv andel i beslutningsgrundlaget og kan derfor ikke efterprøve dette. Skifteretten har dog til opgave at vurdere, hvorledes tvangsopløsningen skal foregå, idet dette kan ske enten ved

1. formløs opløsning,
2. ved konkurs eller
3. ved likvidation.

Skifterettens beslutning herom træffes primært på baggrund af selskabets økonomiske forhold, idet selskabets (seneste) registrerede ledelse indkaldes til møde i Skifteretten. Her skal ledelsen afgive forklaring om selskabets aktiver og passiver og væsentlige forhold i øvrigt.

Hvis et selskabs aktiver skønnes at kunne dække selskabets gæld til sine kreditorer og omkostningerne ved opløsningsbehandlingen, men selskabet ikke overholder reglerne for at drive virksomhed og genetablering af selskabet ikke kan ske i henhold til selskabslovens regler, jf. nedenfor, udpeger Skifteretten en likvidator, der herefter forestår tvangsopløsningen. Ved denne slags tvangsopløsning sætter Skifteretten en likvidator til at sælge alle aktiver i selskabet og betale selskabets gæld. Når alt er gjort op og likvidationsbehandlingen og selskabets gæld er betalt, fordeles overskuddet til virksomhedens ejere.

Risiko for konkurs

Hvis der på Skifterettens møde med ledelsen fremkommer oplysninger, som indikerer, at selskabet ikke kan betale alle sine kreditorer, vil Skifteretten tage selskabet under konkurs. Tilsvarende hvis der i første omgang udpeges en likvidator, men denne efter nærmere undersøgere konstaterer, at selskabet ikke kan betale alle sine kreditorer, vil likvidator indgive konkursbegæring på vegne af selskabet. Ved konkurs sælges alle værdier, og overskuddet fordeles til dem, der har penge til gode, alt i henhold til Konkursloven og konkursordenen.

Genoptagelse af selskabet

Selvom Erhvervsstyrelsen har truffet beslutning om tvangsopløsning af et selskab, er der mulighed for at få afbrudt skifterettens behandling og dermed få ophævet tvangsopløsningsbeslutningen. Dette forudsætter imidlertid, at selskabets ledelse anmoder Erhvervsstyrelsen herom, og at:

• Selskabet ikke har været under tvangsopløsning inden for de sidste 5 år, og
• Anmeldelsen om genoptagelse skal være modtaget i styrelsen senest 3 måneder efter, at Erhvervsstyrelsen anmodede skifteretten om at tvangsopløse selskabet (Ikke undtagelsesfri).

Udover fristerne skal de forhold, som har begrundet tvangsopløsningen, selvsagt være berigtiget, og dette skal kunne dokumenteres senest samtidig med, at beslutningen om genoptagelse træffes af kapitalejerne.

Er du opmærksom på, hvordan dit selskab undgår tvangsopløsning?

Vi oplever desværre stadig, at en del virksomheder sendes til tvangsopløsning på grund af manglende registrering af legale og/eller reelle ejere. Genoptagelse af virksomheden kræver typisk assistance fra revisor og advokat – udgifter, som kunne være sparet ved rettidig registrering.

Lovgivningen er klar og ved forsømmelse af visse specifikke forpligtelser for ledelse, revision og årsrapport, kan tvangsopløsning være udfaldet. Har du spørgsmål hertil, er du velkommen til at kontakte os.