Ny kontrolpakke øger risikoen for tvangsopløsning af selskaber
Den 12. maj 2020 blev den såkaldte ”kontrolpakke” vedtaget. Kontrolpakken indfører nye regler i selskabslovgivningen om udarbejdelse og opbevaring af selskabsdokumenter, ligesom den indfører nye kontrolbeføjelser for Erhvervsstyrelsen. I en serie på seks artikler stiller vi skarpt på de nye regler og deres konsekvenser – og i denne artikel kan du blive klogere på sammenhængen mellem den nye kontrolpakke og en øget risiko for, at selskaber bliver tvangsopløst.
Risiko for tvangsopløsning af selskaber er ikke noget nyt
Det er ikke en nyhed, at Erhvervsstyrelsen kan anmode skifteretten om at opløse et kapitalselskab; det har Erhvervsstyrelsen hidtil haft adgang til ved selskabslovens § 225. Bestemmelsen opregner en lang række tilfælde, hvorefter et selskab risikerer at blive sendt til tvangsopløsning. Fælles for de oplistede tilfælde er, at der er tale om en række objektivt konstaterbare forhold, som skal overholdes.
Årsager til tvangsopløsning af selskaber efter selskabslovens gældende § 225 kan være:
- manglende indsendelse af godkendt årsrapport i henhold til årsregnskabsloven,
- manglende registrering af ledelse eller hjemsted,
- manglende registrering af kapitalejere med betydelige kapitalposter,
- manglende registrering af reelle ejere,
- manglende dokumentation for oplysninger om selskabets reelle ejere,
- manglende anmeldelse af revisor ved tilvalgt revision eller ved revisionspligt eller
- manglende reaktion fra selskabets ledelse på fordringer på indkaldt selskabskapital.
Hvis et af forholdene ikke er overholdt, kan Erhvervsstyrelsen fastsætte en frist for berigtigelse af det konkrete forhold. Sker berigtigelsen ikke rettidigt, kan selskabet oversendes til tvangsopløsning ved skifteretten.
Det er almindelig praksis hos Erhvervsstyrelsen, at et selskab skal have lejlighed til at rette op på det forhold, der har sat selskabet i risiko for tvangsopløsning, inden selskabet anmeldes til tvangsopløsning. Ifølge styrelsens praksis fastsættes denne frist til afhjælpning normalt til 4 uger.
Selskabet kan anmode om genoptagelse efter oversendelsen til skifteretten, hvis dette sker senest 3 måneder efter, at Erhvervsstyrelsen har anmodet skifteretten om at tvangsopløse selskabet, og selskabet ikke inden for de sidste 5 år har været under tvangsopløsning.
Nyhed: Øget risiko for tvangsopløsning af selskaber og virksomheder
Med de nye regler i kontrolpakken får Erhvervsstyrelsen en udvidet adgang til at sende selskaber og virksomheder til tvangsopløsning, hvis de ikke efterlever styrelsens påbud om at bringe ulovlige forhold til ophør.
Tvangsopløsning af et selskab vil nu kunne ske i yderligere følgende tilfælde:
- Hvis et selskab ikke har opbevaret lovpligtige selskabsdokumenter i henhold til sin opbevaringsforpligtelse i selskabslovens § 17.
- Hvis et selskab ikke indsender oplysninger eller indsender mangelfulde oplysninger i henhold til selskabslovens § 23 b, stk. 1.
- Hvis et selskab ikke har indhentet en erklæring eller en redegørelse (f.eks. fra revisor eller advokat) påbudt af Erhvervsstyrelsen i henhold til selskabslovens § 23 b, stk. 2 til sikring af de nødvendige oplysninger til at fastlægge, at selskabet overholder sine forpligtelser i henhold til regnskabs- og selskabslovgivningen.
Risiko for tvangsopløsning: Opbevaring af selskabsdokumenter
Erhvervsstyrelsen kan anmode skifteretten om at tvangsopløse et kapitalselskab, hvis selskabet ikke opbevarer selskabsdokumenter på betryggende vis i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, som et dokument vedrører.
Konkret påhviler det et selskabs direktion at opbevare selskabsdokumenter på selskabets vegne efter den nye § 17 i selskabsloven, men også et selskabs bestyrelse har et ansvar. (Læs mere om bestyrelsens ansvar her. Du kan også læse mere om, hvilke dokumenter der er omfattet af opbevaringsforpligtelsen, her.)
At selskabsdokumenter skal opbevares på betryggende vis betyder, at opbevaringen skal ske på en måde, som i hele opbevaringsperioden muliggør en selvstændig og entydig fremfinding af de pågældende selskabsdokumenter. Opbevaringsforpligtelsen anses for ikke at være overholdt, hvis:
- selskabsdokumenterne slet ikke er opbevaret,
- opbevaringen er mangelfuld eller
- de opbevarede selskabsdokumenter er mangelfulde.
Det er relativt ligetil at konstatere, hvorvidt selskabsdokumenter er opbevaret eller ej. Sværere bliver det at konstatere, hvorvidt opbevaringen er mangelfuld, eller om de opbevarede selskabsdokumenter er mangelfulde.
Mangelfuld opbevaring af selskabsdokumenter vil være de tilfælde, hvor opbevaringen ikke muliggør en selvstændig og entydig fremfinding af de pågældende dokumenter. Det vil bero på en konkret afvejning i hvert enkelt tilfælde.
Der er tale om mangelfulde dokumenter, hvis et eller flere dokumenter ikke opfylder lovens krav. Et stiftelsesdokument vil f.eks. fremstå mangelfuldt, hvis det ikke er underskrevet af samtlige stiftere.
Risiko for tvangsopløsning: Oplysninger efter selskabslovens § 23 b, stk. 1
Erhvervsstyrelsen kan forlange de oplysninger, som er nødvendige for at kunne tage stilling til:
- om selskabsloven, regler fastsat i medfør af selskabsloven og kapitalselskabets vedtægter er overholdt, herunder at kapitalgrundlaget er til stede, og
- at de registrerede medlemmer af ledelsen udøver den faktiske ledelse.
Første led er en videreførelse af den gældende bestemmelse i selskabslovens § 17, stk. 1.
Andet led er imidlertid en ny beføjelse; nu kan Erhvervsstyrelsen kontrollere, om de registrerede ledelsesmedlemmer udøver den faktiske ledelse. Dette hænger sammen med, at der som en ny § 112 i selskabsloven er indført et krav om, at medlemmer af selskabets ledelse, som registreres, ”skal være personer, som faktisk fungerer som ledelsesmedlemmer”. Erhvervsstyrelsen skal kunne kontrollere dette, så der ikke registreres stråmænd, der ikke forestår den faktiske ledelse. De personer, der faktisk udøver ledelsen, skal ikke kunne undgå offentliggørelse af deres identitet.
Risiko for tvangsopløsning: Erklæringer efter selskabslovens § 23 b, stk. 2
Erhvervsstyrelsen kan kræve, at et selskab indhenter en erklæring fra en godkendt revisor, en advokat eller en anden sagkyndig om rigtigheden af bestemte oplysninger, herunder at selskabets kapitalgrundlag er til stede, og at de økonomiske dispositioner i forbindelse med registreringen eller anmeldelsen er lovligt foretaget. Den, der afgiver erklæringen, skal bekræfte at være uafhængig af selskabet. Anmodning om erklæring er tiltænkt de tilfælde, hvor Erhvervsstyrelsen efter modtagelse af oplysninger fortsat finder, at der er tvivl om et forhold, der er anmeldt eller registreret.
Erhvervsstyrelsen vil angive, hvilken person (revisor, advokat m.v.), der skal afgive erklæringen, men det er selskabet, der er ansvarlig for selv at rette henvendelse til den pågældende.
Omkostninger ved fremskaffelse af en erklæring afholdes som udgangspunkt af selskabet selv, medmindre særlige forhold gør sig gældende. Erhvervsstyrelsen vil godtgøre udgifter afholdt i relation til en fejl fra styrelsens side, eller hvis udgifterne til erklæringen står i åbenlyst misforhold til det forhold, erklæringen har til formål at oplyse.
Kort om opløsning selskaber efter årsregnskabsloven
Vedtagelse af kontrolpakken har også betydet, at Erhvervsstyrelsen kan anmode skifteretten om at tvangsopløse et selskab efter årsregnskabslovens § 162 a ved:
- manglende indsendelse af erklæring efter lovens § 159 d,
- manglende indsendelse af oplysninger efter lovens § 160 eller
- manglende efterlevelse af påbud udstedt efter lovens § 161, stk. 1, nr. 2 eller 3.
Du kan læse mere om adgangen til tvangsopløsning af selskaber efter årsregnskabsloven her.
Sammenfattende
Kontrolpakken har som målsætning at sikre, at danske selskaber/virksomheder drives lovligt, og at driften er gennemsigtig. Det skal dokumenteres ved at opbevare selskabs-/virksomhedsdokumenter. Lykkes dit selskab/din virksomhed ikke med dette, så risikerer selskabet/virksomheden at blive pålagt en bøde og udgifter til indhentelse af erklæringer. I værste fald risikerer selskabet/virksomheden at ophøre, fordi det/den ikke kan fremlægge tilstrækkelig dokumentation for en lovlig og gennemsigtig drift. Det er derfor vigtigt, at danske selskaber/virksomheder iagttager de nye regler i kontrolpakken.
Ikrafttræden
Kontrolpakken træder i kraft den 1. januar 2021. Bestemmelserne om opbevaring af selskabsdokumenter har virkning for dokumenter, der udarbejdes i regnskabsår, der begynder den 1. januar 2021 eller senere.