K04 – ”Game changer” eller ”game over”?
Den var længe ventet. Og alligevel kom den lidt uventet i august 2020: K04 – Statens nye standardkontrakt for IT-drift. Kontrakten, der var tiltænkt til at udfylde et tomrum i feltet af IT-standardkontrakter. Spørgsmålet er dog, om K04 er egnet hertil? Og om den måske kom for sent?
Hvad er K04?
K04 er tiltænkt som statens standardkontrakt for IT-driftsydelser. Den supplerer de eksisterende standarder for IT-projekter K01, K02 og K03. Tanken bag er at sikre en ensartet kontrakt til den offentlige sektor, der hidtil har anvendt en blanding af forskellige typer af aftaler, herunder forskellige egenudviklede varianter.
Visionen var at sikre en ensartet kontrakt anvendt generelt i den offentlige sektor, og dermed også en nemmere og billigere udbuds- og driftsfase – både for kunden og leverandøren.
Game changer?
K04 kommer dog næppe til at opfylde visionen af en række årsager. Primært er den meget kundevenlig. Leverandøren tager således i udgangspunktet risikoen i alle forhold.
Det skal ses i kombination med kontraktens karakter. Det er et stort værk på 60 sider og med 46 bilag med relativt detaljerede bestemmelser. Den er derfor omfattende at navigere i, selv for den trænede leverandør. Hertil kommer, at kontrakten pålægger leverandøren en del spredte forpligtelser i administrationen af kontraktforholdet.
Dermed ender leverandøren med en kundevenlig kontrakt, der pålægger leverandøren risikoen for de fleste forhold, og som pålægger leverandøren en række forpligtelser, i et svært tilgængeligt format. Dette til trods for et omfattende høringssvar fra IT-Branchen i samarbejde med DAHL, der netop påpegede dette som et problem.
Leverandørens omkostninger både til deltagelsen i et udbud, men også i den efterfølgende leverance, må dermed forventes at blive bekostelig.
Game over?
K04 kan måske godt finde sin niche alligevel. Ensidige og omfattende kontrakter er ikke ukendte indenfor IT-drift. I de meget store outsourcing-projekter er der gennem mange år anvendt kontrakter af netop denne karakter. Det er muligt, da det økonomiske omfang er så stort, at der er råd til at indregne omkostninger til risiko og administration. Ligeledes, da karakteren typisk er en klassisk outsourcing, hvor en leverandør selv overtager driftsansvaret for et komplet IT-miljø i et format, som er designet netop til den konkrete outsourcing.
Indenfor dette segment – de meget store og specialdesignede outsourcing-projekter – vil K04 formentlig passe godt ind. Det er måske heller ikke noget tilfælde, at kontrakten har den velkendte opbygning og indhold kendt fra netop disse situationer.
Er der en mellemvej?
K04 er et godt håndværk. Kontrakten er gennemarbejdet og velskrevet. Den vil derfor kunne bruges som inspirationskatalog til mindre aftaler, noget som Digitaliseringsstyrelsen selv fremhæver. Spørgsmålet er dog, om denne brug er mest teoretisk.
Skalering af K04 vil kræve en betydelig indsats fra professionelle aktører. Spørgsmålet er, om der er appetit hos offentlige myndigheder til at gå med noget mindre sikkert end udgangspunktet. Eller for den sags skyld noget mere balanceret. Særligt hvis der skal betales professionelle aktører for at hjælpe hermed.
Hertil kommer, at tiden måske er på vej videre fra tankerne bag K04. Det bliver mindre og mindre almindeligt med traditionelle specialbyggede outsourcinger. Tendensen går mod standardiserede ydelser og brug af cloud-tjenester.
K04 understøtter ikke dette setup.
Er der alternativer?
Der findes standardkontrakten for drift, D17. Denne blev til gennem et samarbejde mellem såvel kunde- som leverandørorganisationer. Kontrakten er mere balanceret og mere tilgængelig. Den findes også i to ”light”-varianter til brug i mindre og standardiserede driftssituationer udarbejdet af IT-Branchen i samarbejde med DAHL.
Derudover er der en generel tendens i markedet mod at samle flere, men mindre ydelser fra en række standardaktører i markedet. Disse leveres alle på egne aftaler, der reelt dikteres af de bagvedliggende cloud-tjenester.
Bliver K04 en succes?
Det må tiden vise.
Hvis kontrakten gennemtvinges anvendt i alle tænkelige udbud af IT-drift indenfor den offentlige sektor – og hvis leverandørerne er risikovillig nok – vil den formentlig opnå en vis udbredelse. Det er dog uvist, om det reelt vil ske. Det skete f.eks. ikke med standarden K03 til brug ved agile IT-projekter. Denne viste sig også for omfattende og ensidig at anvende.
Kontakt DAHL
Har du spørgsmål til K04 eller til, hvordan din virksomhed kan håndtere drift og outsourcing, er du altid velkommen til at kontakte DAHLs eksperter. Vi yder professionel rådgivning på området.