Boafgiften hed førhen arveafgiften, og det er nok under den betegnelse, de fleste fortsat kender den - den juridiske betegnelse er dog boafgift.

Boafgiften beregnes af de samlede værdier i dødsboet udover et bundfradrag på 301.900 kr., som reguleres årligt. Det er dog sådan, at afgiften er forskellig alt efter, hvem der skal arve formuen. F.eks. er den del af formuen, der skal tilfalde en efterladt ægtefælle helt afgiftsfri, mens den del, der skal falde i arv til bl.a. børn, belastes med en afgift på 15 %.

Arv til bl.a. søskende og ikke-beslægtede belastes både med boafgift på 15 % og en tillægsboafgift på yderligere 25 %. Det betyder, at den marginale afgift på denne del af formuen bliver på 36,25 %.

Spørgsmålet om, hvordan afgiften fordeles mellem flere arvinger, reguleres af en bestemmelse i boafgiftslovens § 18.

Hovedreglen er, at afgiften fordeles forholdsmæssigt mellem arvingerne, således at den enkelte arving belastes med den afgift, der hviler på den pågældende arvings del af arven.

En ægtefælle belastes altså ikke med nogen del af afgiften, hvorimod børns arv fratrækkes deres forholdsmæssige del af afgiften. Og er der arvinger, f.eks. søskende, hvis arv også belastes med tillægsboafgift, fratrækkes denne i den pågældendes arv.

Der er dog to undtagelser til den hovedregel.

Testamente kan bestemme anden fordeling

Den første undtagelse er, at der i afdødes testamente kan være bestemt, at boafgiften skal fordeles på en anden måde.

Afdøde kan f.eks. bestemme, at en bestemt arving skal have sin del af arven, men sådan at boafgiften skal betales af boet. I så fald vil boafgiften komme til at belaste de øvrige arvinger.

Det kan også være bestemt i testamentet, at en bestemt arving skal betale samtlige boafgifter, sådan at de øvrige arvinger friholdes herfor. Sådanne bestemmelser skal respekteres alene med den begrænsning, at de ikke må bruges til at omgå tvangsarvereglerne.

Denne type bestemmelser er meget almindelige og kan ligefrem indebære en afgiftsbesparelse og en mulighed for at begunstige et velgørende formål, uden at det ”koster” de øvrige arvinger noget. Et eksempel kan belyse dette:

Hr. Jensen dør og efterlader sig en formue på 2 mio. kr. Han er ikke gift og har ingen børn, men har to søskende, der arver ham.

Hvis Hr. Jensen ikke har oprettet et testamente, skal hans søskende både betale boafgift og tillægsboafgift. Efter boafgift vil de to søskende derfor hver arve ca. 654.000 kr.

Hvis Hr. Jensen har oprettet et testamente, hvor det er bestemt, at de to søskende hver skal arve 35 %, mens en velgørende fond skal arve resten, altså 30 % - men sådan at denne fond skal betale alle boafgifter - vil de to søskende hver arve 700.000 kr. Det svarer nemlig til 35 % af 2 mio. kr., og de to søskende får altså hver ca. 46.000 kr. mere, end hvis testamentet ikke var der. Den velgørende fond arver 600.000 kr., men med fradrag af boafgifterne. De udgør ca. 474.000 kr., og fonden arver dermed netto ca. 126.000 kr.

Testamentet fører altså til, at de to søskende arver mere, end de ellers ville have arvet, og at der tilmed falder en arv til en velgørende fond, som ellers ikke ville have arvet. Resultatet kan næsten forekomme for godt til at være sandt, men er en konsekvens af den måde, boafgifterne beregnes på, når der er en arving, der er fritaget for boafgift.

Arvinger kan aftale anden fordeling

Den anden undtagelse er, at arvingerne indbyrdes kan aftale en anden fordeling af boafgiften (end den forholdsmæssige).

Der kan være forskellige grunde til, at arvinger indgår en sådan aftale, og til en vis grad kan man sige, at den er udtryk for, at en arving giver afkald på en del af sin arv til fordel for en anden.

Hvis eksempelvis to søskende skal arve deres far, kan de aftale, at al boafgift skal betales af den ene af dem.

En sådan aftale har ingen afgiftsmæssige konsekvenser. Derimod vil de ikke efterfølgende kunne give hinanden gaver uden skattemæssige konsekvenser.

Det kan også forekomme, at far og datter er arvinger i samme dødsbo, og at faren kan se en idé i at betale datterens boafgifter i stedet for selv at arve det mere - blot for at det senere skal pålægges afgift endnu en gang i forbindelse med, at datteren skal arve sin far.

Lignende resultater kan undertiden, men ikke altid, opnås ved at give arveafkald. I tilfælde, hvor det af afgiftsmæssige grunde ikke kan lade sig gøre, kan en aftale om fordeling af boafgift være løsningen et stykke ad vejen.

Kontakt DAHL

Fordeling af boafgifter er forbundet med mange overvejelser - både med hensyn til udformning af testamenter og den konkrete behandling af dødsboet. Kontakt DAHLs Private Client-team for at få rådgivning om dine overvejelser og muligheder.