Når en byret her i landet afsiger endelig dom som første instans i en sag, kan dommen ankes af begge parter til landsretten. Det udspringer af et grundlæggende princip i dansk ret, der er forankret i retsplejelovens § 368, stk.1, hvorefter enhver part som udgangspunkt har ret til at få sin sag prøvet ved minimum to instanser.

Princippet gælder dog som udgangspunkt kun for den endeligt afsagte dom. Under hovedforhandlingen og forberedelsen til en sag vil byretten imidlertid ofte skulle træffe kendelser og andre beslutninger, som er nødvendige for sagens videre forløb. Under sagens hovedforhandling og forberedelse kan byretten f,eks. træffe afgørelse om eventuel udskiftning af en beskikket advokat, eller om hvorvidt den pågældende byret har kompetence til at træffe afgørelse i sagen.

Kærebegrænsningsreglen

Ved en lovændring i 2014 blev en kærebegrænsningsregel indsat som § 389 a i retsplejeloven. Man havde gennem længere tid set en tendens til, at landsretterne brugte for meget tid og for mange ressourcer på kæremål angående de afgørelser, som byretterne traf under hovedforhandlingen eller forberedelsen dertil. Reglen i § 389 a medfører, at afgørelser, der er truffet under hovedforhandlingen eller forberedelsen til sagen, alene kan kæres efter tilladelse fra Procesbevillingsnævnet. 

Bestemmelsens ordlyd efterlader dog en række tilfælde, hvor der er tvivl om, hvorvidt der er tale om sådanne ”kendelser og andre beslutninger”, som må kræve Procesbevillingsnævnets tilladelse. Domstolene har i en række tilfælde taget stilling til konkrete kendelser og andre beslutninger, som er truffet af byretten, og som en part har ønsket kæret til landsretten.

I den seneste afgørelse fra Højesteret, afsagt den 28. august 2020, har vi nu fået afklaret endnu et tvivlsspørgsmål angående skifterettens beslutninger i forbindelse med behandlingen af et konkursbo.

Sagens forløb og afgørelse

I sagen blev et anpartsselskab taget under konkursbehandling i 2019, i hvilken forbindelse skifteretten udpegede en kurator i boet. Beslutningen herom blev af en kreditor indbragt for landsretten, som afviste sagen med henvisning til, at der ikke, som krævet i medfør af retsplejelovens § 389 a, var givet kæretilladelse fra Procesbevillingsnævnet. Afvisningsspørgsmålet blev efterfølgende indbragt for Højesteret.

Spørgsmålet for Højesteret var nu, om skifterettens udnævnelse af en bestemt kurator er en sådan ”kendelse/ beslutning”, som kun kan kæres efter forudgående tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, jf. retsplejelovens § 389 a, eller om der i stedet burde have været fri adgang til at kære spørgsmålet til landsretten. Her måtte Højesteret netop tage stilling til det konkrete anvendelsesområde for § 389 a.

Højesteret kom til den konklusion, at udpegning af en kurator er en beslutning, som ikke kan anses for at være sket under en hovedforhandling eller under forberedelsen til denne. Retsplejelovens § 389 a fandt derfor ikke anvendelse, hvorfor skifterettens beslutning kunne kæres til landsretten uden forudgående tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.

Højesteret lagde i sine præmisser blandt andet vægt på, at forløbet i forbindelse med behandlingen af et konkursbo ikke generelt kan sidestilles med hovedforhandlingen i en almindelig civil retssag. Der kan derimod under konkursboets behandling opstå tvister, hvor der skal træffes særskilt afgørelse på baggrund af en særklit hovedforhandling, som ikke hører direkte under behandlingen af konkursboet i øvrigt.

Dette var dog ikke tilfældet i den pågældende sag. Der blev ikke afholdt særskilt hovedforhandling uden sammenhæng med bobehandlingen, og der blev således ikke truffet en afgørelse under hovedforhandling eller forberedelsen dertil, som det kræves i medfør af retsplejelovens § 389 a.

En lignende afgørelse faldt i 2019

En lignende afgørelse blev afsagt af Østre Landsret den 20. juni 2019 angående skifterettens udpegning af en rekonstruktør.

Østre Landsret fandt, på samme vis som i ovenstående sag om udpegning af kurator, at kærebegrænsningsreglen i retsplejelovens § 389 a fandt anvendelse ved kære af skifterettens udpegning af en rekonstruktør. Kæremålet blev afvist, eftersom Procesbevillingsnævnets forudgående tilladelse ikke var indhentet.

Højesterets nye afgørelse afklarer retstillingen

Den nye afgørelse fra Højesteret må dog antages at have ændret retsstillingen på dette område, så det ligeledes fremover vil være muligt også at kære skifterettens udpegning af en rekonstruktør uden særskilt tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.

Retsstillingen er således afklaret på disse områder, hvorefter det fortsat er praktisk muligt at kære udpegning af kurator og formentlig udpegning af en rekonstruktør til landsretten uden at skulle afvente en tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.

Er man ikke enig i skifterettens udpegning af kurator, vil det imidlertid ofte være hurtigere at begære kuratorvalg i henhold til konkurslovens § 108, stk. 2. Begæring herom kan skriftligt fremsættes af kurator eller en hvilken som helst fordringshaver, hvorefter der i Statstidende vil blive indkaldt til skiftesamling. De fremmødte kan herefter sammen med skifteretten udpege en ny kurator.

Retsstillingen er dog fortsat en anden for så vidt angår området for konkurskarantænesager. Her træffes der netop selvstændig afgørelse på baggrund af en selvstændig proces, som ikke isoleret set omhandler boets behandling, hvorfor retsplejelovens § 389 a også fremover finder anvendelse på afgørelser i konkurskarantænesager.

Det gør sig desuden fortsat gældende, at delafgørelser, der er omfattet af retsplejelovens § 253, kun kan kæres med Procesbevillingsnævnets tilladelse, eftersom der her klart er tale om separate afgørelser. Her kan blandt andet være tale om afgørelser vedrørende henvisning til rette domstol efter reglerne om stedlig kompetence eller en afgørelse om bevilling af fri proces under en konkurskarantænesag. Vestre Landsret udtalte eksempelvis i en afgørelse fra 2019, at skifterettens beslutning om at afvise at indlede sag om konkurskarantæne kun kunne kæres med Procesbevillingsnævnets tilladelse.

Kontakt DAHL

Med Højesterets kendelse af 28. august 2020 er det klarlagt, at der skal træffes en særskilt afgørelse på baggrund af en særskilt hovedforhandling, som ikke indgår i den ”almindelige” behandling af boet, for at retsplejelovens § 389 a finder anvendelse. Har du spørgsmål til den omtalte kendelse, til retsplejelovens § 398 a eller et andet insolvensretligt spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte DAHLs eksperter.