I løbet af en årrække har man indført forskellige skatteretlige regler, der i klare vendinger beskatter fordele, man opnår ved vennetjenester. Alligevel er det ikke usædvanligt, at man inden for familieforhold m.v. ofte ”giver en hånd med” uden at modtage nogen form for vederlag herfor, og hvor der meget sjældent sker beskatning.

Der er ingen tvivl om, at den, der yder vennetjeneste, og som eventuelt måtte oppebære vederlag herfor, skal beskattes af dette som alle mulige andre skattepligtige fordele. Det er imidlertid sjældent, at der foreligger vederlæggelse ved vennetjenester.

Den, der modtager fordelen ved vennetjenesten – den, man gør den gode gerning for – opnår principielt en fordel herved, som der er hjemmel til at beskatte i statsskattelovens § 4. Selv om der er hjemmel til at beskatte en skatteyder af en vennetjeneste, er det ikke noget, der forekommer ret ofte i praksis.

Landsskatteretskendelse af 18. december 2019

Landsskatteretten har i en kendelse af 18. december 2019 haft mulighed for at tage stilling til en lidt speciel situation. Der var tale om en skatteyder, der drev selvstændig erhvervsvirksomhed. Skatteyderen var imidlertid syg i en længere periode og havde derfor brug for assistance. En række venner og familiemedlemmer hjalp den pågældende skatteyder med sin virksomhed, og hjælpen var vederlagsfri.

Skattesagen vedrørte principielt to forhold.

For det første havde man under sagen fået opgjort, at den fordel, skatteyderen havde fået for den vederlagsfri hjælp, udgjorde 151.600 kr. Denne fordel blev skatteyderen beskattet af. Landsskatteretten fandt, at man havde oppebåret en økonomisk formuefordel og derfor naturligvis skulle beskattes af det.

For det andet gjorde skatteyderen et centralt argument gældende: Hvis han havde betalt løn til den hjælp, han havde modtaget, ville han have haft fradrag herfor. Nu havde han jo ikke betalt nogen løn, men var blevet beskattet af fordelen. I en sådan situation skulle han efter administrativ praksis have ret til et såkaldt korresponderende fradrag – et fradrag, der i bund og grund skulle nedsætte indkomstansættelsen. Der er altså tale om et ”fiktivt fradrag” uden omkostningsafholdelse.

Argumentationen har noget på sig, da der i få andre sager er indrømmet et sådant korresponderende fradrag med afsæt i en administrativ praksis. Den administrative praksis er imidlertid snæver.

Landsskatteretten konstaterede blot, at man rent faktisk ikke havde betalt nogen løn til venner og familiemedlemmer, og når der ikke var sket betaling, var der heller ikke fradrag for noget. Den administrative praksis vedrørte et begrænset område, som ikke kunne anvendes i den foreliggende situation.

Slutresultatet af kendelsen var, at skatteyderne fik en indkomstforhøjelse på 151.600 kr. for at have modtaget en vennetjeneste uden at have betalt for den.

Vurdering

Den pågældende afgørelse er principielt i tråd med den praksis, der foreligger på skatteområdet.

Dels er der hjemmel til at beskatte en vederlagsfri formuefordel, man oppebærer - også ved vennetjenester - og dels er der ikke hjemmel til at fratrække en udgift, man ikke har afholdt.

Hertil kommer, at den fordel, man havde modtaget, ikke var bagatelagtig og vedrørte erhvervsvirksomheden. Begge forhold har antageligvis haft afsmittende betydning for, at skattesagen overhovedet blev gennemført.

En god gerning er en god ting, også for familiemedlemmer og venner. Pas imidlertid på med at gøre for store tjenester – risikoen for beskatning hos fordelsmodtageren er altid til stede.

Kontakt DAHL

Har du spørgsmål til skatteretlige regler vedr. vennetjenester – eller et andet skatterelateret spørgsmål – er du altid velkommen til at kontakte DAHLs eksperter. Vi yder professionel rådgivning om skatteretlige spørgsmål af enhver art.