Sagens nærmere omstændigheder

En større erhvervsejendom nedbrændte totalt i oktober 2016. Det bebyggede areal udgjorde ca. 7.300 m2. Der var tegnet bygningsbrandforsikring på ejendommen, og i forsikringsbrandforsikringen var bygningsanvendelse oplyst til ”Lager, anvendelse: Oplagrings- og pakhusvirksomhed”.

Bygningsejeren udlejede bygningerne til flere forskellige lejere. Ejendommen blev administreret af en professionel administrator på vegne af ejeren. 

I forbindelse med behandling af brandskaden konstaterede brandforsikringsselskabet, at der havde været indrettet et mindre autoværksted i bygningerne. Det blev videre konstateret, at branden netop var opstået i en bil, der befandt sig på en autolift i værkstedet.

Forsikringsselskabet afviste herefter dækning under henvisning til, at forsikringstager væsentligt havde forøget risiko for brand, uden at sikre selskabets accept. Hertil at forsikringsselskabet ikke ville have tegnet brandforsikring på bygninger. Opretholdelse af forsikring ville som minimum have krævet, at autoværksted var blevet brandsikret i henhold til gældende forskrifter. 

Bygningsejeren anlagde herefter sag mod brandforsikringsselskabet. Under sagen var der syn og skøn om skader, der blev opgjort til knap 50 mio. DKK.

Der var enighed om brandårsagen, men derudover gennemførtes ikke syn og skøn om fareforøgelse eller indhentet dokumentation om praksis for indtegning af brandforsikringer.  

Byretsafgørelse af 8. oktober 2020

På grundlag af bevisførelsen lagde retten til grund, at administrator havde fuldt kendskab til, at der var etableret autoværksted i bygningerne, og at der, også i relation til brandforsikringen, skulle ske identifikation mellem administrator og ejeren (forsikringstager).  

Hertil konstaterede retten, at brandforsikringsselskabet havde bevist, at der ved etablering af autoværksted i en lille del af de samlede bygninger var sket en væsentlig forøgelse af brandrisiko, og at forsikringsselskabet ikke ville have tegnet forsikringen, hvis det havde haft viden herom. Retten lagde vægt på oplysninger fra den under branden medvirkende brandinspektør om, at et lager og et autoværksted normalt skal adskilles i form af brandceller eller brandsektionering, og at korrekt sektionering ville have forsinket branden i 60 minutter, hvilket ville have givet tid til at slukke den.  

På den baggrund fandt retten, med hjemmel i forsikringsaftaleloven § 45 (og implicit § 46), at brandforsikringsselskabet ikke var forpligtet til at udbetale forsikringsdækning for brandskader og frifandt derfor selskabet.

Sagen viser med alt tydelighed nødvendigheden af, at man som forsikringstager til stadighed sikrer, at ens forsikringer er tilpasset de konkrete forhold, som de skal omfatte.

Spørgsmål om sagen eller forsikringsretlige forhold kan rettes til advokat (H)/partner Peter Henrik Würtz, der førte sagen, eller advokat (H)/partner Niels Wulff.

Sager relateret til forsikrings- og erstatningsret har ofte stor økonomisk betydning for de involverede parter. DAHLs procesafdeling fører løbende en lang række forsikringsretlige tvistesager ved de danske domstole. Disse typer af sager fører vi altovervejende på vegne af såvel danske som internationale forsikringsselskaber. Læs mere om vores rådgivning her.