Ny anbringelsesbekendtgørelse skal sikre større fleksibilitet for fondes investeringer
Med den nuværende anbringelsesbekendtgørelse har ikke-erhvervsdrivende fonde været underlagt begrænsninger i muligheden for at opnå afkast. Kombineret med de senere års meget lave renteniveauer har det været svært for fondene at genere overskud nok til at gennemføre de vedtægtsbestemte uddelinger. Civilstyrelsen har udsendt et udkast til en ny anmeldelsesbekendtgørelse, som træder i kraft den 1. november 2020. Det ser nu ud til, at fondene fremover vil få nemmere ved at opnå afkast på deres investeringer.
Færre begrænsninger for fondes investeringer
Den nye bekendtgørelse indeholder en række lempelser i forhold til de hidtidige regler og indfører helt nye bestemmelser. Der er fortsat begrænsninger på, hvordan de ikke-erhvervsdrivende fonde må investere deres midler, men begrænsningerne er ikke så omfattende som hidtil.
50 %-grænsen hæves til 75 %
Den største ændring sker i § 6, som bliver til § 5 i den nye bekendtgørelse. Her bliver andelen af fondens midler, som må anbringes i andre aktiver end obligationer og bankindestående, hævet fra 50 % til 75 %. Dette er helt i overensstemmelse med det nuværende marked, hvor afkast på obligationer er tæt på at være ikkeeksisterende. Fondsbestyrelsen får derved mulighed for at investere fondens midler i andre aktiver, som kan give et større afkast end obligationer og bankindeståender kan.
Fondsbestyrelsen skal dog fortsat overholde bekendtgørelsens § 2, som bestemmer, at midlerne skal anbringes forsvarligt og bedst muligt. Det er således ikke nødvendigvis forsvarligt at anbringe fondens midler helt til procentgrænsen, og der skal foretages en konkret vurdering af fondens midler og risikoprofil.
Fravigelse af bekendtgørelsen i overensstemmelse med fondsloven
Bekendtgørelsens § 2, stk. 3 angiver en række undtagelser til pligten til at anbringe fondens midler efter reglerne i anbringelsesbekendtgørelsen. For det første gælder anbringelsespligten ikke, hvis der er truffet anden bestemmelse i fondens vedtægter. For det andet gælder anbringelsespligten ikke for (i) renter og andet afkast af fondens aktiver, (ii) arv og gave som arvelader eller gavegiver eller har bestemt skal anvendes til uddeling, samt som ny tilføjelse (iii) arv og gave, som bestyrelsen har besluttet skal anvendes til uddeling i overensstemmelse med fondslovens § 9, stk. 2.
Fondslovens § 9, stk. 2 blev indsat i fondsloven med virkning fra 1. februar 2019 ved lov nr. 81 af 30.01.2019. Bestemmelsen giver netop bestyrelsen beføjelse til at beslutte, om arv og gave, som senere tilfalder fonden, skal anvendes til uddeling eller henlægges til fondens formue, hvis ikke arvelader eller gavegiver har truffet bestemmelse herom. Det er således helt forventeligt, at anbringelsesbekendtgørelsen ajourføres i overensstemmelse hermed.
Begrænsning i den procentvise erhvervelse i samme selskab
Der gælder fortsat den begrænsning, at fonden højest må erhverve 15 % af den samlede aktiekapital i ét selskab. Ligeledes må kun 15 % af fondens samlede midler placeres i aktier, erhvervsobligationer og konvertible obligationer i samme selskab eller samme koncern, jf. § 6, stk. 1. Det er en ny tilføjelse, at der heller ikke kan placeres mere end 15 % af fondens midler i samme koncern.
Udover den procentmæssige begrænsning på antallet af aktier, har der hidtil været krav om, at fonde kun måtte erhverve aktier, som havde givet udbytte mindst én gang det seneste år. Dette krav ændres med den nye bekendtgørelses § 12, stk. 1. Det er herefter kun en betingelse, at aktierne mindst én gang inden for de seneste tre år har givet udbytte. Civilstyrelsen har altså lempet adgangen til at investere i aktier, som ikke nødvendigvis giver udbytte årligt.
Ny frist for placering af kontante midler
Kontante midler, der fremkommer ved udtrækning af obligationer, salg af aktiver, afdrag på eller indfrielse af pantebreve eller på lignende måde, skal som hidtil indsættes på en særskilt bank- eller sparekassekonto (kapitalkonto). Dette er uændret i den nye anbringelsesbekendtgørelse.
Fristen for, hvornår indestående på kontoen skal anbringes i overensstemmelse med de øvrige bestemmelser i bekendtgørelsen eller særlige bestemmelser i vedtægten, bliver dog ændret. Hidtil skulle anbringelsen ifølge § 3 blot ske snarest muligt, men efter formuleringen i den nye § 3, skal det fremover ske senest 3 måneder efter beløbets indsættelse på kontoen.
Mulighed for placering af midler i alternative investeringsfonde
Med en ny § 13 i bekendtgørelsen indføres muligheden for, at fonde kan investere nogle af deres midler i alternative investeringsfonde. I overensstemmelse hermed indføres der i § 5, stk. 1 et nyt punkt 5 som medfører, at investering i alternative investeringsfonde hører med i den samlede opgørelse af 75 %-grænsen.
Derudover er der i § 5, indsat et nyt stk. 2 indeholdende en regel om, at højest 15 % af fondens midler må placeres i alternative investeringsfonde. Denne regel skal ikke forveksles med de føromtalte regler om investering i maksimalt 15 % af ét selskabs kapital, idet der her er tale om en begrænsning på 15 % af fondens midler.
Dette har Civilstyrelsen begrundet med de risici, der er forbundet med investeringer i alternative investeringsfonde, hvorfor det er styrelsens vurdering, at højest 15 % af fondens midler bør kunne placeres i sådanne investeringsfonde. § 13, stk. 1 og 2 indeholder derfor også yderligere begrænsninger i forhold til investering i alternative investeringsfonde.
Efter § 13, stk. 1 er det således kun udloddende alternative investeringsfonde omfattet af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 1047 af 14. oktober 2019, som fonde kan investere i. Hertil kommer, at muligheden for at investere i alternative investeringsfonde alene omfatter forvaltere, som har en tilladelse fra Finanstilsynet til at markedsføre den alternative investeringsfond over for detailinvestorer i Danmark.
§ 13, stk. 2 bestemmer, at der i hvert af de underliggende aktiver, der er omfattet § 13, stk. 1, højst må erhverves en ejerandel på 5 %.
Med andre ord har fondene nu mulighed for at investere i alternative investeringsfonde, men muligheden er begrænset. Der er både begrænsninger for, hvor mange midler der må investeres, hvilke typer alternative investeringsfonde der må investeres i, samt hvor stor ejerandel der må erhverves i den enkelte investeringsfond.
Investering i UCITS og anvendelse af finansielle instrumenter
Anbringelsesbekendtgørelsen er gennemgående ændret i forhold til investeringer i UCITS, således at alle fondens midler nu kan anbringes i udloddende UCITS, afdelinger eller andelsklasser af sådanne, der er omfattet af lov om investeringsforeninger mv. i henhold til UCITS-direktivet. Der er indsat en ny bestemmelse i § 9, der nærmere regulerer adgangen og betingelserne for at investere i UCITS. Den tidligere bestemmelse om investeringer i UCITS er tilpasset i overensstemmelse med resten af bekendtgørelsen.
I § 14 indsættes en ny bestemmelse om, at fonde kan anvende afledte finansielle instrumenter på dækket basis, hvis disse handles på et reguleret marked. Herved får fonden bedre mulighed for at afdække reelt eksisterende risici forbundet med fondens investeringer.
Flere ændringer på vej
Den nye bekendtgørelse blev sendt i høring den 1. september 2020 og træder i kraft den 1. november 2020.
Justitsminister Nick Hækkerup udtalte sig i forbindelse med, at udkastet til den nye anbringelsesbekendtgørelse blev sendt i høring. Her ytrede han bl.a., at fornyelsen af anbringelsesbekendtgørelsen blot er første skridt på vejen mod en mere gennemgribende opgradering af reglerne i fondslovgivningen. Det bliver spændende at se, hvilke tiltag vi vil se på fondsområdet i fremtiden. I DAHLs fondsretlige team følger vi udviklingen og vil opdatere, når der sker nyt.
Kontakt DAHL
Har du spørgsmål til den omtalte bekendtgørelse eller andre fondsretlige emner - eller ønsker du at få gennemgået forholdene i din fond - er du velkommen til at rette henvendelse til en af vores eksperter i fondsret.