Husker du at selvangive både gevinster og tab?
Det er almindelig kendt, at man bør selvangive sine nettoindtægter. Oppebærer man en nettoindkomst eller en gevinst, giver det sig selv, at denne skal selvangives og beskattes. Mindre oplagt er det måske, at et underskud eller tab også skal selvangives. Ikke desto mindre kan manglende selvangivelse medføre hårde konsekvenser - det viser en dom, som Vestre Landsret afsagde den 16. januar 2020. Læs mere her.
I dansk ret opererer man med et nettoindkomstprincip. Det betyder, at man skal selvangive forskellen mellem den skattepligtige indkomst og de fradragsberettigede omkostninger - forskellen udgør nettoindkomsten. Samme princip gør sig gældende ved salg af formuegoder; sælger man fast ejendom, aktier eller lignende, beskattes man af gevinsten eller tabet, der begge opgøres som forskellen mellem salgssum og købesum.
Selvangivelsespligt for underskud og tab
Det er almindelig kendt, at man bør selvangive sine nettoindtægter. Har man oppebåret en nettoindkomst eller en gevinst, skal denne selvangives, og man beskattes.
Til gengæld kan det synes mindre oplagt, at samme regler gælder for et skattemæssigt underskud eller et tab.
Driver man virksomhed med underskud til følge, har man pligt til at selvangive underskuddet, hvis man skal kunne bruge underskuddet på et senere tidspunkt. Er man f.eks. gift, kan man overføre et skattemæssigt underskud fra den ene ægtefælle til den anden – men det forudsætter, at underskuddet er selvangivet.
Erfaringen er, at de fleste er opmærksomme på, at et underskud skal selvangives. Anderledes ser det ud, hvis der er tale om et tab ved salg af et formuegode - især hvis man ikke kan bruge tabet til så meget andet end til at modregne i tilsvarende gevinster på tilsvarende formuegoder (f.eks. fast ejendom, der beskattes efter ejendomsbeskatningsloven). Får man tab ved afståelse af en fast ejendom, kan man alene modregne tabet i andre gevinster på fast ejendom, som er omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven.
Vestre Landsrets dom den 16. januar 2020
Manglende selvangivelse af et tab kan medføre hårde konsekvenser – det viser en dom, som Vestre Landsret afsagde den 16. januar 2020.
Sagen vedrørte en skatteyder, der havde afstået nogle unoterede kapitalandele med tab i indkomståret 2010. Først i juli 2014 selvangav han tabet til fradrag i indkomståret 2013, hvilket SKAT afviste. SKAT fandt, man skulle selvangive tabet i det rigtige år, hvis man skulle kunne fremføre det efterfølgende til senere brug. 2013 var ikke tabsåret og var derfor det forkerte år at selvangive i.
I 2002 indsatte man en regel i skattekontrolloven, der understreger, at man også skal selvangive tab, hvis man ønsker at gøre brug af det. Tidligere havde man set eksempler på, at man først fremlagde sit tab, når man fik en gevinst i fremtiden, man kunne modregne det i.
Skatteyderen anmodede om genoptagelse af indkomståret 2010, sådan at han kunne selvangive korrekt. Problemet var imidlertid, at man skal genoptage senest 1. maj i det 4. år efter et indkomstår – i dette tilfælde den 1. maj 2014. Skatteyderens begæring om genoptagelse af indkomståret 2010 fremkom først den 1. juli 2014.
Landsretten konstaterede derfor, at den ordinære frist for genoptagelse var overskredet. Skatteyderen kunne herefter ikke fradrage tabet på salgssummen af anparter i 2010 i indkomstårene 2013 eller 2014.
Konkret var der tale om en skatteværdi på 1.750.000 kr., som skatteyderen gik glip af på grund af manglende selvangivelse.
Vurdering
Dommen fra Vestre Landsret er en påmindelse om, at alle nettoindkomster og nettogevinster skal selvangives, uanset om der er tale om overskud eller underskud, gevinst eller tab. Selvangiver man ikke på korrekt vis, er der risiko for, at man taber muligheden for at fradrage senere hen.
Kontakt DAHL
Har du spørgsmål til selvangivelse af underskud eller tab – eller et andet skatteretligt spørgsmål – er du altid velkommen til at kontakte DAHLs eksperter.