Nye skærpede krav til købere af betalingsrettigheder
På baggrund af nye EU-regler har NaturErhvervstyrelsen med virkning fra 2016 skærpet kravene til købere af betalingsrettigheder, som nu skal være ”aktiv landbruger”.
Den 1. januar 2016 trådte ny bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere på baggrund af nye EU-regler i kraft.
I europæisk sammenhæng har der været firmaer uden tilknytning til landbruget, der tjente penge på betalingsrettigheder. For at bevare formålet med støtten, fandt man det nødvendigt at skærpe kravene til købere af betalingsrettigheder. I den nye bekendtgørelse fremgår det, at betalingsrettigheder kun kan overdrages til en ”aktiv landbruger”, der er berettiget til at modtage støtte. Det indebærer krav om udøvelse af mindst én landbrugsaktivitet.
Tidligere kunne man eje betalingsrettighederne, selv om man ikke selv dyrkede jorden eller søgte støtten. I dag skal man således holde betalingsrettighederne i egen drift, hvis man ønsker at beholde ejerskabet til dem.
Betalingsrettigheder købt før og efter 11. maj 2015
Har man købt betalingsrettighederne før 11. maj 2015 og midlertidigt overdraget disse til en forpagter, er der ikke behov for ændringer i ejerskabet til betalingsrettighederne. Bortforpagter kan også forlænge eller indsende ny midlertidig overdragelse af betalingsrettighederne.
Er man ikke aktiv landbruger, men har købt betalingsrettighederne efter 11. maj 2015, og disse skal anvendes ved støtteansøgningen 2016 af en anden landmand, f.eks. en forpagter, skal der ske en tilbageførsel af betalingsrettighederne. Der vil i stedet skulle ske en ny overdragelse direkte til den aktive landbruger.
Køb af landbrugsejendom inkl. betalingsrettigheder med henblik på bortforpagtning
De nye regler får betydning i de tilfælde, hvor en køber af en landbrugsejendom agter at bortforpagte jorden. Køber vil da ikke kunne erhverve betalingsrettighederne.
Forpagter vil derimod kunne få overdraget betalingsrettighederne til sig med henblik på at søge støtte for den omhandlede jord. Herved sker en adskillelse af ejerskabet til hhv. betalingsrettighederne og jorden.
Problemstillingen kan løses ved indgåelse af aftale med forpagteren om, at betalingsrettighederne overdrages varigt til forpagteren. Forpagteren skal så ved endt forpagtning forpligtige sig til at overdrage betalingsrettighederne til ny forpagter eller til bortforpagter, hvis denne selv skal drive jorden.
NaturErhvervstyrelsen har tilkendegivet, at denne konstruktion ikke vil blive anset for omgåelse. Ulempen er dog, at gennemførelse af aftalen ikke kan sikres, og bortforpagter vil kunne miste betalingsrettighederne, hvis forpagter går konkurs. Det er usikkert, om bortforpagteren kan beskyttes mod denne risiko ved at få pant i betalingsrettighederne.
Usikker retsstilling
Vi må konstatere, at der fortsat efter ansøgningsfristen den 21. april 2016 er usikkerhed på området, hvilket er utilfredsstillende. NaturErhvervstyrelsen meddelte den 11. februar 2015, at denne har anmodet EU-Kommissionen om at afklare det nærmere indhold af kravet ”aktiv landbruger”, herunder hvor længe en køber af betalingsrettigheder skal have rådet over støtteberettigede arealer for at kunne anses for at være aktiv landbruger i EU-retlig forstand.
Når svaret fra Kommissionen foreligger, kan der opstilles forskellige løsningsscenarier med henblik på, at ejeren af landbrugsjorden i højere grad kan bevare kontrollen over betalingsrettighederne i tilfælde af bortforpagtning.