Nyt lovforslag skal fremme grøn omstilling af danskernes varmeforbrug
Et nyt lovforslag – L90 – 2020-21 – varsler lempelser af afgiften på grøn energi. Lovforslaget har til formål at understøtte den grønne omstilling af danskernes varmeforbrug; det bliver dyrere at varme op med fossile kilder og billigere at varme op med grøn el. Læs mere om lovforslaget her.
Det første udspil til lovændringer på afgiftsområdet er landet – et lovforslag, der udspringer af ’Klimaaftale for energi og industri mv. 2020, som er indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet.
Dette lovforslag er et af de første store skridt på vejen mod Danmarks klimamål om at reducere drivhusgasudledningerne i 2030 med 70 pct. i forhold til 1990 og om at opnå klimaneutralitet senest i 2050.
Nedenfor gennemgår vi de konkrete forslag til tiltag på området.
Lempelse af elvarmeafgiften
Det foreslås først og fremmes at nedsætte elvarmeafgiften fra 15,8 øre pr. kWh i 2021 til 0,8 øre pr. kWh for private husholdninger og 0,4 øre pr. kWh for erhverv. Satserne for elvarmeafgiften kommer således til at svare til energibeskatningsdirektivets minimumssatser. Det foreslås desuden at fjerne indekseringen af elvarmeafgiften.
Efter det foreslåede vil afgifterne på rumvarme mv. og procesforbrug blive ens, og der vil derfor ikke længere være behov for afgift på elbaseret overskudsvarme, hvorfor det foreslås at ophæve reglerne for overskudsvarmeafgift for elbaseret overskudsvarme.
Nedsættelsen af elvarmeafgiften skal forøge tilskyndelsen til at anvende eldrevne varmepumper mv. i fjernvarmeproduktion og øge tilskyndelsen til at anvende overskudsvarme i erhvervslivet.
Forhøjelse af rumvarmeafgiften for fossile brændsler
Det foreslås også at forhøje rumvarmeafgiften for fossile brændsler fra 56,7 kr. pr. GJ til 62,3 kr. pr. GJ i 2020-priser.
Det vil svare til, at den indekserede sats vil blive 62,8 kr. pr. GJ i 2021. Afgiften på de enkelte brændselstyper vil variere efter det enkelte brændsels energiindhold.
Det foreslås, at afgiftslempelsen i henhold til elpatron-ordningen tilsvarende reguleres, så afgiftslempelsen fortsat vil være afstemt efter rumvarmeafgiften for fossile brændsler, som jo foreslås forhøjet. Det foreslås desuden, at afgiftslempelsen i henhold til elpatron-ordningen i elafgiftsloven reguleres, så afgiftslempelsen vil blive afstemt i forhold til den foreslåede lempelse af elvarmeafgiften for ikke-erhverv.
Herudover foreslås det, at afgiftslempelsen for landbrug og lignende erhvervs procesforbrug nedsættes fra 1,8 pct. til 1,6 pct af den fulde afgift, så afgiftslempelsens niveau fastholdes som følge af forhøjelsen af rumvarmeafgiften for fossile brændsler.
Forhøjelse af afgiftssatserne i CFC-afgiftsloven
Det foreslås, at afgiftssatserne på visse industrielle drivhusgasser i CFC-afgiftsloven forhøjes med ca. 30 kr. pr. ton CO2, så udledningen af disse kemiske stoffer afgiftsmæssigt ligestilles med udledningen af CO2.
Samtidig foreslås det, at afgiftsloftet for visse industrielle drivhusgasser på 600 kr. pr. kg ophæves, så afgiften for alle industrielle drivhusgasser svarer til deres reelle skadesomkostninger for klimaet. Det medfører blandt andet, at afgiften på stoffer som f.eks. svovlhexaflourid (SF6), der er 24.000 gange mere klimaskadelig end CO2, vil blive forhøjet fra 600 kr. pr. kg til 4.294 kr. pr. kg. Med den foreslåede ordning vil afgiftsniveauet for industrielle drivhusgasser blive forhøjet svarende til deres GWP-værdi – altså svarende til, hvor stor drivhuseffekten er for det enkelte stof.
Det foreslås også at ophæve afgiftsloftet for blandinger sammensat af flere forskellige stoffer, således at afgiftsniveauet for de blandede stoffer også svarer til den reelle GWP-værdi for det blandede stof.
Det foreslås desuden at hæve afgiftssatsen for de stoffer, der ikke har en afgiftssats fastsat direkte i loven. Forslaget går på, at afgiftssatsen skal forhøjes med 19 pct.
Der er også et ønske om at indeksere CFC-afgiftslovens afgiftssatser frem til 2025, så afgifternes realværdi ikke udhules i takt med den almindelige prisudvikling. Det foreslås derfor, at man i årene 2021-2025 indekserer afgiftssatserne med den forventede prisudvikling på 1,8 pct. årligt.
Endelig foreslås det at ophæve bagatelgrænsen på import og fremstilling af CFC (chlorflourcarbon), HFC (hydrochlorflourcarbon) og PFC (perflourcarbon), så der altid skal svares afgift ved import og fremstilling af de afgiftspligtige stoffer. Virksomheder kan derfor ikke længere i medfør af CFC-afgiftsloven undlade at lade sig registrere som varemodtager eller oplagshaver, selvom de årligt modtager eller udleverer afgiftspligtige varer, der svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt.
Kompetent rådgivning inden for energi og forsyning
En stor del af den grønne omstilling styres af afgiftsrelateret lovgivning på energi- og miljøområdet, som skal medvirke til, at det danske erhvervsliv bliver mere klimavenligt. Hos DAHL har vi solid erfaring med at rådgive virksomheder om, hvordan de skal forholde sig til de komplekse afgiftsretlige regelsæt, og vi vil løbende følge op på de afgiftsretlige tiltag på området for grøn energi.
Vores specialister yder juridisk og forretningsorienteret rådgivning på afgiftsområdet - kontakt os, hvis du/I ønsker kompetent rådgivning.