Hvornår er bygherrens ophævelse af entreprisekontrakt uberettiget?
I en nyere kendelse (T:BB 2020.644) skulle Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed tage stilling til, om en bygherres ophævelse af en entreprisekontrakt var uberettiget, idet entreprenøren manglede at modtage påkrav om garantistillelse. Afgørelsen demonstrerer, at det er påkravets afsender, der bærer risikoen for, at påkravet kommer frem, og at en uberettiget ophævelse kan få store økonomiske konsekvenser.
Sagens omstændigheder
I september 2014 indgik den pågældende bygherre og entreprenør en entreprisekontrakt vedrørende udførelse af tagpaparbejde på i alt 124 lejligheder i et feriecenter, som bygherre ejede. Parterne aftalte, at tagpaparbejdet skulle udføres i perioden frem til 2021. Parterne havde aftalt AB 92.
Bygherren hævede aftalen på et tidspunkt, hvor arbejdet var udført på 22 af lejlighederne. Bygherren gjorde gældende, at kontrakten var ophævet, fordi entreprenøren trods påkrav ikke havde stillet garanti i henhold til AB 92 § 6, stk. 1.
Ifølge bygherren var påkravene afsendt med brev henholdsvis den 10. april 2016, 19. maj 2016 og 5. juni 2016, og det kunne bygherren dokumentere ved attest for indlevering af brevene til postvæsenet. Ifølge entreprenøren var brevene med påkrav aldrig kommet frem til ham.
Under sagen gjorde entreprenøren gældende, at ophævelsen var uberettiget, og nedlagte påstand om betaling af erstatning for mistet dækningsbidrag på de resterende 102 lejligheder. Entreprenøren opgjorde det mistede dækningsbidrag til 10.221,96 kr. ekskl. moms pr. lejlighed – i alt 1.042.639,92 kr.
Hvem bærer risikoen for, at en ophævelse kommer frem?
Meddelelser om at stille garanti samt ophævelse af en entreprisekontrakt er begge eksempler på påkrav.
Det er påkravets afsender, der bærer risikoen for, at påkravet kommer for sent frem eller slet ikke kommer frem. Ophævelsen bliver derfor først bindende for modtageren, når den er kommet frem til vedkommende.
Voldgiftsrettens afgørelse
Voldgiftsretten fastslog, at bygherren ikke havde løftet bevisbyrden for, at påkravsskrivelserne og ophævelsesskrivelsen var kommet frem til entreprenøren. Entreprenøren havde dermed ikke fået en rimelig frist til at stille garantien inden ophævelsen, hvorfor ophævelsen var uberettiget.
Som følge af den uberettigede ophævelse havde entreprenøren krav på erstatning fra bygherren. Voldgiftsretten fastslog, at erstatningskravet som udgangspunkt måtte fastsættes til entreprenørens mistede fortjeneste ved ikke at kunne udføre det aftale tagpaparbejde på de resterende 102 lejligheder.
Ved udmåling af erstatningen lagde Voldgiftsretten vægt på, at skønsmanden i sagen havde anført, at dækningsbidraget pr. lejlighed måtte anses for at være noget lavere end det, entreprenøren havde anført; ved ikke at udføre arbejdet blev entreprenøren frigjort fra byggeriets risici, og han fik mulighed for at påtage sig andre arbejder i perioden. Sidstnævnte forhold blev tillagt særlig betydning, da byggeperioden var flerårig, hvilket måtte antages at forøge mulighederne for at begrænse tabet ved at anvende ressourcerne til andet arbejde.
DAHLs anbefaling
Overvejer man som bygherre at ophæve en entreprisekontrakt, er det vigtigt at foretage en grundig juridisk vurdering af, om der foreligger hævebegrundende årsager. Måtte ophævelsen senere vise sig at være uberettiget, kan det, som afgørelsen viser, få store økonomiske konsekvenser for den hævende part.
Det må hertil bemærkes, at det må anses for at være mest sikkert at sende et påkrav pr. e-mail, idet man med lethed kan dokumentere, at en mail er fremsendt til en bestemt e-mailadresse på et bestemt tidspunkt. Fremsender man ophævelsen pr. brev, bør man sende brevet som anbefalet brev.
Kontakt DAHL
Hos DAHL har vi solid erfaring med at yde kompetent rådgivning om entrepriseretlige forhold. Du er altid velkommen til at kontakte en af vores specialister, hvis du har spørgsmål til den omtalte sag, hvis du sidder med lignende tvister, eller hvis du har andre spørgsmål af entrepriseretlig karakter.