Hvad er formålet med syn og skøn?

Syn og skøn er et bevis, der kan bruges i en retssag. Her får parterne en uvildig, fagkyndig besigtigelse og bedømmelse af genstanden for sagen.

Da skønserklæringen er tilvejebragt under forhold, hvor alle sagens parter har haft mulighed for at stille spørgsmål til en uafhængig, fagkyndig person, tillægges konklusionerne i skønserklæringen typisk stor bevismæssig værdi af retten. Derfor er det også relevant at være opmærksom på, hvilke muligheder man har, hvis man er utilfreds med skønsmanden og/eller skønserklæringen.

Læs mere om grænserne for de spørgsmål, en skønsmand kan blive stillet, her.

Hvilke muligheder har man for at få udpeget en ny skønsmand?

Når skønsmanden har afgivet sin skønserklæring, giver dette almindeligvis parterne anledning til at revurdere sagen i lyset af skønsmandens erklæring. Der vil herefter ofte være spørgsmål til det af skønsmanden udøvede skøn.

Der kan f.eks. være spørgsmål til, om de skønnede omkostninger til udbedring svarer til de reelle omkostninger, som en part mener, vil medgå til en udbedring. Det kan også være spørgsmål til, om der reelt foreligger en mangel – og i så fald, hvor stor manglen er.

Til tider er uenigheden om det af skønsmandens udøvede skøn så stor, at en af parterne gør indsigelser mod den første skønserklæring, og parten anmoder retten om at udmelde fornyet syn og skøn ved en ny skønsmand. Men alene det forhold, at en af parterne er utilfreds med skønsmandens konklusioner, giver ikke i sig selv grundlag for, at retten udmelder nyt syn og skøn.

Tilladelse til fornyet syn og skøn gives typisk i sager, hvor den første skønserklæring er behæftet med væsentlige eller grove fejl, eller hvis skønsmanden er blevet inhabil.

Der er dog også mulighed for at få en ny skønsmand, selvom der ikke foreligger fejl eller mangler, hvis man kan sandsynliggøre over for retten, at den første skønsmands konklusioner kan være udslag af en faglig tilgang til spørgsmålene, som ikke er den eneste inden for faget - det vil sige i tilfælde, hvor der er flere forskellige ”skoler” indenfor det konkrete fagområde. 

Rettens vurdering af grundlaget for at udmelde en ny skønsmand vil også tage højde for, om sagen har en karakter, der kan bære den fordyrelse og forlængelse, som et fornyet syn og skøn vil medføre.

Hvornår er der tale om væsentlige/grove fejl og mangler?

Retten kan give tilladelse til fornyet syn og skøn i tilfælde, hvor den første skønserklæring må formodes at være fejlbehæftet, ufuldstændig og/eller indholdsmæssigt uklar i en sådan grad og på så væsentlige punkter, at det er usikkert, om erklæringen opfylder de faglige krav, som er nødvendige for, at den kan opfylde sit formål.

Retten vil i den forbindelse altid overveje, om eventuelle fejl, mangler eller uklarheder kan afhjælpes ved, at parterne stiller supplerende spørgsmål til skønsmanden. Retten kan også pålægge skønsmanden at omgøre eller supplere erklæringen. Kan dette løse problemerne – hvilket det ofte kan - så er der ikke noget grundlag for at udmelde en ny skønsmand.

Nogle gange er fejlene dog af en sådan grad, at de ikke kan udbedres, hvilket var tilfældet i sagen U.2019.4087 VLK; her havde skønsmanden overladt en stor del af besvarelsen til en anden person (uden at orientere parterne herom), og man kunne derfor rejse alvorlig tvivl om skønsmandens kvalifikationer og skønserklæringens kvalitet og egnethed. Retten gav derfor tilladelse til fornyet syn og skøn. 

Hvornår er der tale om inhabilitet?

Inden en skønsmand kan udmeldes, skal han undersøge, hvorvidt han har en tilknytning til sagens parter og erklære, at han er habil til at deltage som skønsmand i sagen.

Skønsmænd er underlagt de samme habilitetsregler som dommere. Hvis det efterfølgende opdages, at skønsmanden fra start har været inhabil, har parterne mulighed for at komme med indsigelser indenfor en uge efter, at forholdet opdages.

Et centralt spørgsmål er, om skønsmanden under sagen kan agere på en sådan måde, at han ender med at blive inhabil i forhold til en af sagens parter? Det forhold, at en part under sagen selv forsøger at bringe sig i et modsætningsforhold til skønsmanden – f.eks. ved at starte en diskussion med skønsmanden – er ikke i sig selv nok til, at skønsmanden bliver inhabil.

Der er dog eksempler på, at skønsmandens egne handlinger skaber så stor tvivl om hans fuldstændige upartiskhed, at retten tillader fornyet syn og skøn. Det var bl.a. tilfældet i sagen U.2020.1644 VLK, hvor skønsmanden skulle vurdere anvendeligheden af et IT-system. Landsretten bemærkede, at skønsmanden i skønserklæringen bl.a. havde brugt værdiladede ord og sætninger som: ”Denne fejl fra leverandørens side indebærer, at der for evigt og til stadighed vil være problemer mellem T og H” og ”Salgs- og leveringsbetingelser (…) som fra leverandørens side er udformet på en meget ensidig måde, hvor kunden i praksis ingen rettigheder har.” Landsretten fandt, at disse formuleringer skabte tvivl om skønsmandens fuldstændige upartiskhed, og da skønsmanden tilmed ikke havde besvaret en række spørgsmål fyldestgørende, tillod retten fornyet syn og skøn.

Hvornår er der tale om forskellige faglige skoler?

Som tidligere nævnt kan man også få tilladelse til fornyet syn og skøn i tilfælde, hvor der eksisterer flere forskellige anerkendte ”skoler” indenfor det pågældende fagområde.

Den part, der ønsker fornyet syn og skøn, skal sandsynliggøre over for retten, at en anden skønsmand, der tilhører en anden faglig skole, vil kunne konkludere væsentligt anderledes i den konkrete sag.

Det skete eksempelvis i sagen U.2019.3020 HK. Den omhandlede værdiansættelsen af en udlejningsejendom, som lejerne skulle tilbydes, inden den kunne overdrages til anden side. Den første skønsmand i sagen havde benyttet en afkastbaseret model til at værdiansætte og var derved kommet frem til en pris, der lå langt under den aftalte pris. Skønsmanden havde også udtalt over for retten, at der kunne anvendes en anden metode Discounted Cash Flow-metoden til værdiansættelsen. Højesteret konkluderede, at der således eksisterede i hvert fald to anerkendte metoder til værdiansættelsen, og at der, under hensyn til en samlet vurdering af sagen, skulle tillades fornyet syn og skøn ved en anden skønsmand.

Hvad sker der, hvis skønsmanden selv udtræder af sagen?

Det hænder, at skønsmanden af egen drift meddeler, at han udtræder af sagen. Det kan f.eks. ske, fordi en af parterne er kommet med kraftige beskyldninger om fejl og mangler, manglende upartiskhed eller andet.

Når en skønsmand først er udmeldt, er det imidlertid alene op til retten at vurdere, hvorvidt skønsmanden skal udtræde af sagen. Der eksisterer således en pligt til at fungere som skønsmand, på samme måde som der eksisterer en pligt til at vidne.

Det, at skønsmanden selv ønsker at udtræde af sagen, kan således ikke uden videre tillægges afgørende betydning.

Kontakt DAHL

Hos DAHL har vi solid erfaring med at yde kompetent rådgivning om procesretlige forhold. Har du spørgsmål til mulighederne for at få udmeldt fornyet syn og skøn, er du velkommen til at kontakte en af vores specialister på området.