Generationsskifte i landbrug: Fokus på ejerstruktur
Hvad forstår man ved et generationsskifte? Er der fordele ved en koncernetablering? Og giver det mening at forberede et generationsskifte i god tid? Disse spørgsmål – og mange flere – giver vi svar på i en artikelserie om generationsskifte. I denne første artikel ud af syv stiller vi skarpt på ejerstrukturen.
Hvad forstår man ved generationsskifte?
Ved et generationsskifte sker der en overgang af ejendomsretten over aktiver og passiver. Ved ethvert generationsskifte skal der foretages en værdiansættelse, skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser skal afdækkes, og købesummen skal finansieres. I teorien kan et generationsskifte gennemføres hurtigt og enkelt. Det kan ske ved registrering af en ændring i selskabets ejerbog, eller ved at en personligt ejet ejendom sælges, og hvor dette registreres i tingbogen. I praksis vil generationsskifter kunne være både tids- og omkostningskrævende og vil ofte involvere en række instanser. Fokus i generationsskifteprocessen vil ofte være en afklaring af, hvad den optimale ejerstruktur vil være.
Det personlige ejerskab har været og er fortsat kendetegnende for landbrugsdrift – hvorfor?
Det er både historisk og politisk betinget. Det skyldes, at der over en længere årrække efter landbrugsloven har været begrænsninger i at kunne drive landbrug i selskabsform. I takt med at landbrugsloven er blevet liberaliseret, er mulighederne for drift af landbrug i selskabsform øget betragteligt, og denne tendens vil givetvis fortsætte – også af finansieringsmæssige årsager.
Er det muligt at gennemføre generationsskifte ved virksomhedsomdannelse fra personligt ejet virksomhed til ejerskab i selskabsform?
Ja, og det kan i sig selv være en af årsagerne til, at der inden gennemførelse af et generationsskifte fortages en virksomhedsomdannelse. En sådan proces – internt ejerskifte – kan håndteres efter to forskellige regelsæt.
For det første kan det ske som en almindelig overdragelse, hvor gevinst og tab opgøres, og den skat, det måtte udløse, betales af den oprindelige ejer, der fremadrettet ”blot” bliver ejer af selskabets anparter/aktier. Det er sjældent, at denne mulighed anvendes i praksis, i hvert fald i de situationer, hvor overdragelsen udløser skat. Denne overdragelsesform vil i realiteten blot betyde, at den samme ultimative ejer ejer samme virksomhed (aktiver og passiver), men nu blot er blevet skatten ”fattigere”.
Den anden mulighed er skattefri virksomhedsomdannelse. Sælgeren kan indskyde sin personligt ejede virksomhed i et selskab, uden at indskyderen beskattes. Selskabet indtræder i indskyders skattemæssige position efter reglerne om skatteretlig succession. Vederlaget for virksomhedsomdannelsen kan i denne situation alene være kapitalandele i selskabet. Lov om skattefri virksomhedsomdannelse opstiller en række betingelser, som alle skal være opfyldte. Opfyldes kravene ikke, er konsekvensen, at virksomhedsomdannelsen bliver skattepligtig. Der findes særlige regler for opgørelse af den skattemæssige anskaffelsessum, der opgøres som den bogførte egenkapital med fradrag af et beløb, der udgør den avance, der hviler på de pågældende aktiver og passiver.
Er der fordele forbundet med en koncernetablering?
Kapitalandelene i et selskab kan tilhøre enten en fysisk person eller et moderselskab. Der kan være flere forhold, der tilsiger, at der opereres med en moder-/datterselskabsstruktur – altså en koncernetablering.
De skattebetingede hensyn er, at
- moderselskabet kan sælge datterselskabet skattefrit,
- der kan udloddes udbytte skattefrit fra datterselskabet til moderselskabet, og
- der etableres sambeskatning mellem moder- og datterselskab.
Mere driftsrelevante hensyn, der kan tilsige valg af moder-/datterselskabsstruktur, kan være, at driftsselskabet (datterselskabet) alene hæfter for selskabets forpligtelser, og at den ultimative ejer (landmanden) kan have andre aktiver/investeringer i holdingselskabet (moderselskabet) uden risiko for hæftelse over for driftsselskabets (datterselskabets) kreditorer. Der kan være mange andre hensyn, der konkret kan tilsige omstrukturering af ejerskabet. Navnlig de første hensyn vægter ofte en del ved valg af ejerskab.
Etableringen af moder-/datterselskabskonstruktionen sker ved, at der afstås kapitalandele i selskabet til moderselskabet. En sådan afståelse udløser som udgangspunkt skat. Dog er der i aktieavancebeskatningsloven hjemmel til, at aktieombytningen kan gennemføres skattefrit. Det fordrer, at majoriteten af stemmerne ved transaktionen indskydes i moderselskabet, og at moderselskabet beholder aktierne i datterselskabet i mindst 3 år.
Kan omstrukturering i selskabsform ske på anden måde?
Ja, det er muligt ved fusion og spaltning. Ved fusion bliver to eller flere selskaber til ét selskab. Ved spaltning opdeles et selskab til to eller flere selskaber. Fusioner anvendes til at koncentrere en virksomhedsstruktur, hvorimod spaltning anvendes, hvor ønsket er en opdeling af en virksomhed i flere enheder. Der kan være en række familiemæssige/forretningsmæssige betragtninger, der taler for anvendelse af en sådan model.
Såvel fusion som spaltning kan ske både skattefrit og skattepligtigt. For spaltninger kræver den skattefrie gennemførelse, enten at der opfyldes en række objektive bestemmelser, eller at SKAT på forhånd ansøges om tilladelse til transaktionen.
Fusion og/eller spaltning vil ofte være forløberen eller forudsætningen for at få generationsskiftet gennemført, eksempelvis i en situation, hvor en virksomhed spaltes i tre virksomheder med henblik på generationsskifte til tre af kapitalejerens børn.
Giver det mening med forberedelse af generationsskifte i god tid?
Ja, helt sikkert. Det hænger primært sammen med de begrænsede muligheder for at overdrage en personligt ejet virksomhed skattefrit. Derfor vil generationsskifte af en personligt ejet virksomhed ofte starte med en virksomhedsomdannelse af den personligt ejede virksomhed til selskab. Som netop forklaret, er der ved virksomhedsomdannelse af selskaber en række muligheder, hvad enten ønsket er at koncentrere eller opdele ejerskabet til kapitalandelene. Mulighederne er (næsten) uendelige, da det alene er det praktiske behov og fantasien, der sætter grænsen for, hvilken selskabsstruktur der konkret ønskes etableret.
Det lyder jo ligetil – er det også det?
Ja, overordnet set er det ligetil, men som det altid gælder, når beslutninger kan få skattemæssige konsekvenser, er det væsentligt, at transaktionerne gennemføres i den rigtige rækkefølge.
Kontakt DAHL
Har du spørgsmål til generationsskifte, er du altid velkommen til at kontakte DAHLs eksperter. Vi yder professionel rådgivning på området.