Dækningsafgift er en afgift, som kommunalbestyrelsen i hver enkelt kommune kan beslutte at opkræve hos ejendomme ejet af ikke-offentlige ejere, der anvendes til nærmere angivne erhvervsformål.

Formålet med at opkræve dækningsafgift er, at afgiften skal dække de udgifter, som ejendommene medfører for kommunen. Dette kan f.eks. være til renholdelse af offentlige arealer udenfor ejendommene eller lignende. Der stilles ikke noget krav om, at kommunen skal kunne dokumentere, at afgiften er nødvendig til dækning af udgifter til det omkringliggende vejnet, brandforanstaltninger mv.

Dækningsafgiften har derfor indtil videre været opkrævet af bygningernes værdi, idet udgangspunktet har været, at værdiansættelsen af bygningerne havde en sammenhæng med de udgifter, som ejendommene medførte for kommunerne, jf. ovenfor.

Med fremsættelsen af et nyt lovforslag, som ændrer i Ejendomsvurderingsloven, foreslås det imidlertid, at Vurderingsstyrelsen fremadrettet ikke skal ansætte en ejendomsværdi ved vurderingen af erhvervsejendomme, men at der alene skal ansættes en grundværdi.

Når der ikke ansættes en ejendomsværdi, er det ikke længere muligt for Vurderingsstyrelsen at ansætte en forskelsværdi som grundlag for dækningsafgiften. Det vil derfor være nødvendigt at beregne dækningsafgiften af et andet grundlag.

Dækningsafgiftsgrundlaget vil fremadrettet være grundværdien

Ambitionen fra Skattemyndighederne var med den oprindelige udgave af lovkomplekset omkring Ejendomsvurderingsloven (EVL), der i 2017 blev vedtaget til ikrafttræden den 1.januar 2018, at der for erhvervsejendomme altid skulle fastsættes en grundværdi, men alene en ejendomsværdi hvor dette måtte være nødvendig for opkrævning af dækningsafgift.

I de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen har besluttet at opkræve dækningsafgift for en erhvervsejendom, har det efter de hidtil gældende regler for opkrævning af dækningsafgiften betydet, at der blev beregnet en ejendomsværdi til brug for fastsættelsen af den såkaldte ”forskelsværdi”, der udgøres af differencen mellem ejendomsværdien og grundværdien. Da der ikke længere skal fastsættes en ejendomsværdi, er det ikke længere muligt at opkræve dækningsafgiften af forskelsværdien. Denne skal derfor fremadrettet opkræves af grundværdien.

Når grundlaget for opkrævningen af dækningsafgiften fremadrettet bliver grundværdien, og afgiften derfor ikke længere beregnes på baggrund af bygningernes størrelse eller værdi, kan der naturligvis sættes spørgsmålstegn ved, om der fortsat er tale om en afgift, som skal dække de udgifter, som en ejendom medfører for kommunen.  

Betydning af ændring af dækningsafgiftsgrundlaget

Ændringen i dækningsafgiftsgrundlaget vil have betydning for de eksisterende ejendomme som i dag er dækningsafgiftspligtige.

Fremadrettet vil det i højere grad være de ejendomme med en stor grundværdi, som vil blive berørt af dækningsafgiften. Det betyder også, at ændringen i dækningsafgiftsgrundlaget i mange tilfælde vil medføre en forskydning i, hvor dækningsafgiften primært opkræves. Hvor f.eks. en ejendom med stort grundareal og dermed stor grundværdi, men med et lille bygningsareal og derfor en lille bygningsværdi(forskelsværdi) hidtil er sluppet forholdsvis billigt i forhold til dækningsafgiften, vil dette ændre sig som følge af det nye grundlag.

Anderledes kan en ejendomsejer med en stor (og dyr) dækningsafgiftspligtig ejendom, men med en mindre dyr grund, forvente en fremtidig lavere dækningsafgift end tilfældet er nu.

Endeligt vil der være en række yderligere konsekvenser af, at dækningsafgiftsgrundlaget ændres til at være grundværdien. Når en aktivitet på en dækningsafgiftspligtig ejendom ophører, fortsætter ejendommen med at være dækningsafgiftspligtig indtil der påbegyndes en aktivitet som ikke er dækningsafgiftspligtig. Når f.eks. en dækningsafgiftspligtig ejendom rives ned, er der som udgangspunkt ingen aktivitet på ejendommen, og dermed må ejendommen blot fortsætte med at være dækningsafgiftspligtig.

I den hidtidige situation har denne problemstilling løst sig selv ved, at når bygningerne var revet ned, var der ikke længere nogen forskelsværdi at være dækningsafgiftspligtig af. 

Fremadrettet vil problemet imidlertid ikke længere være selvregulerende. Uanset at bygningerne nedrives og aktiviteten på ejendommen indstilles, vil der fortsat være en grundværdi at være dækningsafgiftspligtig af. Dermed må udgangspunktet fremover være, at ejendomsejeren bliver dækningsafgiftspligtig af grundværdien også efter, at ejendommens bygningsmasse er nedrevet, hvis der har været dækningsafgiftspligtig aktivitet på ejendommen inden nedrivningen.

Ikraftræden

Det fremgår af det fremsatte lovforslag, at ændringen af grundlaget for opkrævningen af dækningsafgiften har virkning fra den 1. januar 2022.

Dækningsafgiften vil fremadrettet kunne opkræves af de nuværende og fremførte vurderinger. Det vil derfor ikke være nødvendigt, at der foretages nye vurderinger efter principperne i Ejendomsvurderingsloven, før end ændringen af dækningsafgiftsgrundlaget træder i kraft.

De nye ejendomsvurderinger for erhvervsejendomme forventes tidligst at blive udsendt i løbet af 2022 – og formentlig nok først noget senere. Dermed vil dækningsafgiften i hvert fald i en overgangsperiode blive opkrævet på baggrund af de nuværende vurderinger, dermed vil en ejendomsejer allerede nu kunne beregne, hvad ændringen i dækningsafgiftsgrundlaget kommer til at betyde, i hvert fald i overgangsperioden.

Mulighed for tilbabetaling af for meget betalt dækningsafgift

Med udsendelsen af de nye vurderinger, gennemføres samtidig en automatisk tilbagebetalingsordning for ejerboliger, herunder parcelhuse, ejerlejligheder, sommerhus og lign., denne tilbagebetalingsordning finder dog ikke anvendelse på erhvervsejendomme og dermed heller ikke på eventuelt for meget opkrævet dækningsafgift.

Hvis man som ejendomsejer imidlertid mener, at man har betalt for meget i dækningsafgift af (de fremførte) vurderinger i perioden fra 2011/2012, vil det derfor være nødvendigt at påklage disse (videreførte) vurderinger for at dokumentere, at beregningsgrundlaget, nemlig forskelsværdien, ikke er korrekt opgjort.

Denne mulighed for at klage over de fremførte vurderinger vil blive åbnet i løbet af 2021. Den enkelte ejendomsejer vil få besked om at klageperioden er påbegyndt, og herefter er klagefristen 90 dage.

De videreførte vurderinger er fastsat på baggrund af principperne i den tidligere gældende Vurderings-lov. Med indførelsen af Ejendomsvurderingsloven er Vurderingsloven ophævet, idet omvurderingerne i den mellemliggende periode dog fortsat sket efter principperne i Vurderingsloven. Hvis man vælger at påklage de videreførte vurderinger, vil klagesagerne derfor også skulle afgøres efter principperne i den ellers ophævede Vurderingslov.

Der er dog også mulighed for at først at klage, når man som ejendomsejer – sikkert tidligst i 2022 – modtager en ny vurdering, idet man i den forbindelse også kan klage over de videreførte vurderinger

Afslutningsvis

For at sikre, at de fremtidige ejendomsvurderinger af erhvervsejendomme er så korrekte som muligt, har det været nødvendigt at simplificere vurderingssystemet en anelse. I den forbindelse har det vist sig nødvendigt at afskaffe ejendomsværdien for erhvervsejendomme, således at dækningsafgiften fremover skal beregnes ud grundværdien, og ikke som hidtil af forskelsværdien.

Ændringen af dækningsafgiftsgrundlaget må forventes at få stor betydning for en række ejendomsejere, som enten vil opleve en stor stigning eller et stort fald i dækningsafgiften. For de erhvervsejendomme, hvor grundværdien har udgjort ca. halvdelen af ejendomsværdien vil ændringen dog medføre status quo.

Har du spørgsmål til lovforslagets betydning for dig som ejer af erhvervsejendomme, er du altid velkommen til at kontakte en af vores specialister. Hos DAHL har vi et stærkt team med indsigt i ejendomsvurderingsloven, fast ejendom og de skatteretlige rammer, og vi kan bistå med rådgivning om ethvert område, der knytter sig til ejendomsvurderingsloven.