Den såkaldte ’forskerskatteordning’ er etableret med det formål at tiltrække og fastholde udenlandske forsknings- og nøglemedarbejdere i Danmark. Ordningen indebærer en lempet beskatning i form af bruttobeskatning på 27 % plus arbejdsmarkedsbidrag i op til 7 år, der kan fordeles over en ubegrænset periode. En af betingelserne for anvendelse af ordningen er, at arbejdet udføres for en dansk arbejdsgiver. I relation hertil opstår spørgsmålet, hvordan dette skal afgrænses over for en udenlandsk arbejdsgiver, når der er tale om bl.a. udstationering. Bliv klogere på det her.  

Reglerne om den lempelige beskatningsform for forskere og nøglemedarbejdere findes i kildeskattelovens §§ 48 E og F. Ved anvendelse af forskerskatteordningen er det imidlertid væsentligt at være opmærksom på, at adgangen til fradrag, f.eks. befordringsfradrag, fradrag for renteudgifter mv., herved afskæres. Det gælder dog ikke i det omfang, at der er tale om obligatoriske udenlandske sociale bidrag, der stadig kan fradrages i indkomsten.  

Betingelser for anvendelse af ordningen

Der er en række betingelser, som skal være opfyldt for anvendelsen af forskerskatteordningen. Beskatning efter forskerskatteordningen forudsætter, at følgende betingelser er opfyldt:

• Den ansatte skal være ansat som lønmodtager,
• den ansatte skal mindst have en lønindkomst på 69.600 kr. (2021) pr. måned, hvor værdien af skattepligtige personalegoder, der er A-indkomst, også medregnes eller har fået godkendt sine kvalifikationer som forsker,
• den ansatte skal undergives fuld eller begrænset skattepligt til Danmark i forbindelse med påbegyndelsen af ansættelsesforholdet,
• den ansatte må ikke ifølge en dobbeltbeskatningsoverenskomst være skattepligtig til udlandet i mere end 30 dage pr. kalenderår,
• arbejdsgiveren skal være skattepligtig til Danmark,
• den ansatte må ikke inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen have været skattepligtig til Danmark, og
• den ansatte må ikke i fem år forud for ansættelsen have haft direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller væsentlig indflydelse på den virksomhed, der indgås ansættelsesaftale med.

Skattemæssige fordele ved anvendelse af ordningen

Beskatning efter forskerskatteordningen beregnes som 8 % i bruttoskat (AM-bidrag) og 27 % af de resterende 92 % af vederlaget – altså en effektiv skat på 32,84 % af vederlaget i penge i henhold til ansættelseskontrakten.

Der er tale om en frivillig og fordelagtig ordning, der kan fordeles over en ubegrænset periode, dog maksimalt syv år, når blot betingelserne herfor er opfyldt ved periodens påbegyndelse.

Hvornår har man en dansk arbejdsgiver?  

Det kræves efter kildeskattelovens § 48 E, at der foreligger personligt arbejde i et tjenesteforhold til en dansk arbejdsgiver. Arbejdsgiveren kan f.eks. være en fysisk person eller et selskab mv., der er fuldt eller begrænset skattepligtig til Danmark.

Det er muligt at skifte arbejdssted herunder også internt mellem en koncerns afdelinger, således at der eksempelvis sker udstationering til en dansk filial. Det er her blot en betingelse, at det kan dokumenteres, at den danske arbejdsgiver er den reelle arbejdsgiver i den periode, hvor den ansatte ønsker at gøre brug af forskerskatteordningen.

Det er i den forbindelse væsentligt at sondre mellem udstationering til Danmark, hvor den ansatte får en ny, dansk arbejdsgiver i udstationeringsperioden, og arbejdsudleje, hvor den ansatte bibeholder sin udenlandske arbejdsgiver, mens der udføres arbejde for en dansk virksomhed.  Det er efter lovændringen i 2018 ikke længere et krav, at den danske arbejdsgiver er formel arbejdsgiver, men derimod alene at denne er reel arbejdsgiver. En formel ansættelseskontrakt er derfor ikke en forudsætning for anvendelse af ordningen, selv om en sådan dog anbefales - ikke blot af ansættelsesretlige hensyn, men også af hensyn til at bevise, at de øvrige betingelser for brug af forskerskatteordningen er opfyldt, herunder bl.a. krav om vederlag og hvornår ansættelsen er påbegyndt.

Landsskatteretten har i en afgørelse fra 2020 afvist, at der kunne ske beskatning efter forskerskatteordningen med den begrundelse, at den ansatte ikke kunne godtgøre at have en dansk arbejdsgiver under sin udstationering til Danmark.

I afgørelsen lagde Landsskatteretten vægt på, at den danske arbejdsgiver hverken optrådte som reel eller formel arbejdsgiver. Der var indgået en udstationeringsaftale mellem den ansatte og den udenlandske virksomhed, hvor den ansatte arbejdede forud for udstationeringen. Det fremgik af denne aftale, at den ansatte fortsat under udstationeringen ville være ansat hos den udenlandske virksomhed, ligesom denne var omfattet af lønvilkår hos denne, herunder bonusordninger, under sin udstationering. En udtrykkelig arbejdsgivererklæring fra den danske virksomhed ændrede ikke herpå, ligesom dokumentation af at den ansatte indgik i den danske virksomheds organisationsdiagram ej heller blev tillagt afgørende betydning.

Det kan heraf udledes, at den omstændighed, at der foreligger en udtrykkelig arbejdsgivererklæring fra den danske virksomhed, hvor denne tilkendegiver at være arbejdsgiver i udstationeringsperioden, ikke i sig selv er nok til at påvise arbejdsgiverstatus. At lønkravet i udstationeringsperioden kan rettes mod den danske virksomhed, er heller ikke afgørende.

Lønudgiften skal afholdes af den danske arbejdsgiver, som har pligt til at afregne danske skatter. I det tilfælde, at lønnen udbetales fra et udenlandsk hovedkontor, kan det dog accepteres, såfremt lønudgiften skattemæssigt henføres til den danske filial.

Den omstændighed, at ansættelsesaftalen er indgået som en udstationeringsaftale med den udenlandske arbejdsgiver afskærer ikke brugen af forskerskatteordningen, hvis blot den danske arbejdsgiver anses for reel arbejdsgiver med sædvanlige arbejdsgiverbeføjelser.

Ved vurderingen af, om den danske arbejdsgiver kan anses for reel arbejdsgiver, skal der foretages en konkret vurdering af ansættelsesforholdet. Det er dog i forarbejderne til bestemmelsen fremhævet, at såfremt den ansatte bliver skattepligtig af sit vederlag for arbejdet hos den danske virksomhed, så kan forskerskatteordningen som udgangspunkt anvendes.

I tvivlstilfælde om hvem der er den reelle arbejdsgiver, kan inddrages følgende overvejelser:  

• Hvem har instruktionsbeføjelser over den ansatte?
• Hvem fører kontrol og bærer ansvaret for arbejdets udførsel?
• Hvem udbetaler lønnen?
• Hvem stiller nødvendige værktøjer og/eller materialer til rådighed for arbejdets udførsel?
• Hvem rekrutterer den ansatte?
• Hvem har opsigelsesbeføjelse?
• Hvem kan pålægge den ansatte disciplinære sanktioner?
• Hvem tilrettelægger arbejdstider og ferier for den ansatte?

Hvorvidt betingelsen om en dansk arbejdsgiver i forskerskatteordningen er opfyldt, kan således ikke besvares entydigt, men beror på en konkret vurdering af ansættelsesforholdet.

For nærmere informationer omkring karakterisering af lønmodtagere og arbejdsudleje henviser vi til følgende klummer: Hvornår er udenlandsk arbejdskraft omfattet af lønmodtagerreglerne? og Hvornår er udenlandsk arbejdskraft arbejdsudleje?

Der er en række praktiske forhold, der skal håndteres forud for anvendelse af forskerskatteordningen. Vi anbefaler derfor altid, at virksomheder søger rådgivning forud for påbegyndelsen af ansættelsesforholdet.

Har du spørgsmål til forskerskatteordningen, er du velkommen til at kontakte vores specialister.