Hvad er det ved generationsskiftet, der udløser skat?

Overordnet er generationsskifte en betegnelse for en sælgers salg af en virksomhed. Salget medfører, at den hidtidige ejer mister ejendomsretten til virksomheden. Det får skattemæssigt den konsekvens, at der skal opgøres gevinst eller tab. Et tab kan skattemæssigt modregnes. En gevinst kan udløse krav om skattebetaling. Betaling af skat vil være likviditetskrævende for sælgeren i form af mistet provenu, og for køberen, der alt andet lige – i hvert fald indirekte - skal finansiere sælgerens skat. Opgaven ved generationsskifter går derfor ofte på at få etableret en ordning, hvor skattebetalingen udskydes, hvilket ofte vil være attraktivt for såvel sælgeren som køberen.

Hvad koster et generationsskifte i skat?

Det danske indkomstskattesystem er differentieret, afhængigt af om skatteyderen er en fysisk person eller et selskab.

Selskaber har alene én indkomsttype og én skatteprocent, nemlig en proportionalskat på 22 %.

Fysiske personer omfattes af én af to beskatningsmuligheder. Den ene mulighed er anvendelse af virksomhedsskatteordningen (VSO). I VSO beskattes gevinster med en virksomhedsskat på 22 %. Denne beskatningsprocent forudsætter, at den indkomst, der genereres, opspares og forbliver i virksomheden. Trækkes midler ud af VSO til privat regi, forøges skatteprocenten til den skatteprocent, der betales af personlig indkomst med tillæg af arbejdsmarkedsbidrag (ambi), ca. 56 %.

Den anden mulighed er beskatning efter personskatteloven. Den opererer med tre indkomstkategorier.

1. Personlig indkomst med tillæg af arbejdsmarkedsbidrag og medfører en effektiv beskatningsprocent på ca. 56 %. Omfattet af dette regelsæt vil bl.a. være genvundne afskrivninger og avance på immaterielle aktiver.
2. Positiv kapitalindkomst beskattes med 42 %. Det omfatter bl.a. gevinster på fordringer og gæld og ejendomsavance.
3. Aktieindkomst beskattes med 27 %/42 % og omfatter gevinster på og udbytte fra aktier.

Sker der særskilt beskatning ved dødsfald?

Selskaber lever, indtil de bliver likvideret, mens fysiske personer på et tidspunkt afgår ved døden. Et dødsbo, der er skattepligtigt, betaler 50 % i skat. Der skelnes kun mellem indkomst, der ikke er aktieindkomst (50 %), og aktieindkomst (27 %/42 %).

En konsekvens af skattedifferentieringen er, at indkomster, der i levende live beskattes som kapitalindkomst, beskattes med 8 procentpoint mere i et dødsbo (50 % mod 42 %), mens indkomster, der i levende live beskattes som personlig indkomst, beskattes 6 procentpoint lempeligere i et dødsbo (50 % mod 56 %).

Har afståelsessummens fordeling skattemæssig betydning?

Et generationsskifte indbefatter normalt overdragelse af forskellige aktivtyper, der beskattes forskelligt. Sælger og køber har derfor ofte modsatrettede interesser i, hvordan overdragelsessummen fordeles.

Gevinster på enkelte aktiver er skattefrie. Det gælder bl.a. stuehusdelen på en blandet ejendom. Sælgeren vil derfor alt andet lige have interesse i, at stuehusdelen værdiansættes så højt som muligt.

Køberen vil normalt have fokus på at få fradrag for købesummen i størst muligt omfang. Køberen er derfor ikke interesseret i en høj værdiansættelse af stuehusdelen. En høj værdi for jord kan af køber bruges til at modregne i en senere salgssum ved efterfølgende salg af jorden. Købesummen for bygninger kan afskrives med 4 % om året. Immaterielle aktiver kan afskrives med 1/7 om året, og endelig kan driftsmidler ud over småanskaffelser afskrives med 25 % om året.

Når køber og sælger ikke er interesseforbundne parter, vil der sjældent blive gjort indsigelse mod købesummens fordeling, men denne er undergivet SKATs prøvelse.

Landbrugsorganisationerne har efterlyst bedre regler for overdragelse ved succession. Kan succession med fordel anvendes ved generationsskifte?

Reglerne om overdragelse med succession er indført for at skabe bedre vilkår for generationsskifte. Muligheden gælder for personligt ejede virksomheder og kapitalandelene i unoterede selskaber.

Succession betyder, at sælger ikke beskattes ved salg. Sælger er den, der primært ”høster fordelen”.

Prisen for successionen er, at køber indtræder i sælgers skattemæssige stilling for så vidt angår købesum, købstidspunkt og afskrivningsgrundlag. Udgør købesummen for et aktiv 0 kr., vil køber indtræde i denne købesum på 0 kr. Den dag, køber afstår det pågældende aktiv, vil køber realisere en gevinst. Køber får med andre ord ”ulempen” ved transaktionen.

Isoleret set vil køber derfor meget sjældent erhverve et aktiv med succession uden at blive kompenseret herfor (ved en samlet lavere salgspris).

Kan parterne frit aftale kompensation ved overdragelse med succession?

Der findes to muligheder for kompensation ved overdragelse med succession. Parterne er berettiget til at vælge det regelsæt, der giver den bedste kompensation af køber og dermed også giver sælger mindst muligt provenu.

De to metoder benævnes også hhv. brutto- og nettometoden.

Ved bruttometoden værdiansættes aktivet til den pris, det har på det frie marked. Sælger har mulighed for at give køber en gave som en del af berigtigelsen uden skattemæssige eller afgiftsmæssige konsekvenser. Gavens størrelse udgør 22 % af den avance, der beskattes som aktieindkomst og 30 % for al anden avance. Beskattes en overdragelse som aktieindkomst, ville det have udløst en skat på 42 % hos sælger. Sælger kan give en gave på 22 procentpoint til køber og opnå en besparelse på 20 procentpoint af avancen. For al anden indkomst skulle sælger have betalt enten 56 % eller 42 % i skat. Sælger kan kompensere køber med 30 % og sparer 26 % ved personlig indkomst og 12 % ved positiv kapitalindkomst.

Den alternative metode er nettometoden. Her nedsættes handelsværdien af aktivet på grund af succession. Man skal forestille sig et frit marked, hvor man mellem køber og sælger enten kan vælge at handle med succession eller uden succession. Handler man med succession, vil køber alt andet lige betale et mindre beløb for det pågældende aktiv. Hvor stort værdinedslaget vil være, beror som udgangspunkt på en forhandling. Mellem interesseforbundne parter kan nedslaget beregnes matematisk ud fra administrativ praksis (som dette er skitseret i SKM 2015.131LSR).

Højesteret har i en dom fra april måned 2018 fastslået, at de to kompensationsmetoder fungerer alternativt, og derfor ikke kan kombineres. Da der normalt i generationsskiftesituationen er fokus på købers forhold, vil der ofte blive valgt den metode, der giver den største fordel for køber.

Sammenfatning

Generationsskifte af virksomheder kan være udfordrende. En af udfordringerne er skatten. Alle skatteydere skal betale den skat, som de er forpligtet til at betale. På generationsskifteområdet er der muligheder for at udskyde beskatningen og derved fremme generationsskiftet.

Kontakt DAHL

Har du spørgsmål til generationsskifte, er du altid velkommen til at kontakte DAHLs eksperter. Vi yder professionel rådgivning på området.