Nyheder

Generationsskifte i landbrug: Lønmodtagerforhold

Hvornår er en virksomhed generationsskiftemoden? Og hvornår bør et generationsskifte tilpasses ansættelsesvilkårene? I denne femte artikel i vores artikelserie om generationsskifte betragter vi de udfordringer, som vedrører bedriftens løn- og ansættelsesforhold – både på det kollektiv-arbejdsretlige og det individuel-arbejdsretlige område.

Tidligere i artikelserien om generationsskifte er det anført, at virksomhedens aktiver og passiver skal værdiansættes. Det gælder også lønmodtageraktiver, respektive lønmodtagerforpligtelser. Man kan nemlig med god ret stille det spørgsmål, om en virksomheds lønmodtagere udelukkende er at betragte som et passiv eller et aktiv? Så let er det imidlertid ikke. Vurdering af en virksomheds løn- og ansættelsesvilkår som aktiv, respektive passiv, kan ikke udledes af formler, cirkulærer eller vejledninger. Det ændrer dog ikke ved, at der i ethvert generationsskifte i virksomheder med lønmodtagere må tages højde for virksomhedens lønmodtagere.

Er bedriften lønmodtagerklargjort?

Et generationsskifte fordrer i mange henseender stort forberedelsesarbejde. Det gælder også i forhold til virksomhedens lønmodtagere. Derfor bør landmænd, som andre virksomhedsejere, gøre sig klart, om virksomheden er generationsskiftemoden, både i forhold til bedriftens eventuelle overenskomstdækning og i forhold til virksomhedens løn- og ansættelsesvilkår på det individuelle plan.

Langt de fleste landbrugsbedrifter er ikke overenskomstdækkede (mit postulat), hverken ved landmandens medlemskab af arbejdsgiverforening (GLS-A) eller ved underskrivelse af tiltrædelsesoverenskomst. Andre landmænd er medlemmer af GLS-A, og endnu en tredje gruppe er medlemmer af Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), der tidligere indgik overenskomst med Kristelig Fagforening, men som siden 2017 har Det Faglige Hus som overenskomst(mod)part.

Alle landmænd, der står over for et generationsskifte, må overveje, om bedriften er ”korrekt” arbejdsretligt overenskomstdækket, særligt for at sikre sig, at virksomheden ikke bliver konfliktramt. Med den praksis, der af Arbejdsretten gennem mere end 100 år er fulgt, og som er blevet bekræftet adskillige gange de senere år, udsætter både uorganiserede arbejdsgivere og alternativt organiserede arbejdsgivere sig for konflikt fra den modstående lønmodtagerorganisation – konkret i forhold til landbrugserhvervet: 3F. Baggrunden er, at Arbejdsretten gang på gang har fastslået, at der ved fastlæggelse af, hvem der er den dominerende lønmodtagerorganisation på et givent fagligt område, tages afsæt i, at den pågældende fagforening blandt sammenlignelige fagforeninger er den fagforening, der har det største medlemstal og den fornødne styrke og aktualitet.

Den kollektiv-arbejdsretlige retstilstand i Danmark er ikke nødvendigvis udtryk for rimelighed, men efter gældende ret, fastslået ved Arbejdsretten, vil landmænd, der ikke har indgået overenskomst med 3F som overenskomstpart, risikere at udsætte sig for såvel hovedkonflikt som sympatikonflikt.

Generationsskiftetilpasning af ansættelsesvilkårene

Både ud fra en historisk betragtning og ud fra det faktum, at en større del af arbejdsstyrken i landbruget er udlændinge, der ofte arbejder i Danmark i en kortere årrække, er der i landbruget i forhold til industrien en mindre organisationsgrad – givetvis ikke kun på arbejdsgiversiden, men også på lønmodtagersiden. Uanset politisk og historisk tilgang må også landmænd se realiteterne i øjnene. Det giver ingen mening at fastholde løn- og ansættelsesvilkår uden hensyntagen til, hvad der gælder på det sammenlignelige overenskomstområde. Det vil derfor være min anbefaling, at også arbejdsgivere, der ikke er traditionelt overenskomstdækket, iværksætter en plan for at få virksomheden gjort salgsmoden også i forhold til ansættelsesvilkår. Det gøres ved på virksomheder, der ikke opererer med arbejdsmarkedspensionsordninger, feriefridage og fritvalgskonti, at indføre regler, der matcher de overenskomstbaserede regler. Det er ikke mange landmænd, der frivilligt tager imod et sådant råd. Erfaringen har de seneste mindst 20 år været, at landmændene forventer eller i hvert fald håber, at de kan bevæge sig under radaren, og at de ikke bliver udsat for konflikt. I den henseende blev der i landbrugsmedierne i foråret 2019 talt om en fælles forståelse mellem aktørerne på arbejdsgiver- og lønmodtagersiden inden for landbruget. Den fælles forståelse har ingen påvirkning på Arbejdsrettens praksis, og man kan derfor fortsat rejse det spørgsmål, hvad det reelle formål/den reelle hensigt er med denne fælles forståelse.

Landmænd, som andre arbejdsgivere, der rammes af konflikt, vil alt andet lige fremadrettet skulle indordne sig under løn- og ansættelsesvilkår, der fremgår af den for faget gældende overenskomst. Landmænd, der opererer med en isoleret set overenskomstsvarende løn, og muligvis endog en løn, der ligger over overenskomstniveauet, men som ikke opererer med arbejdsmarkedspension, feriefridage, fritvalgskonto og evt. tillige regler om efteruddannelse (kompetencefond), vil få den samlede lønsum betydeligt forhøjet ved fremadrettet – ud over at skulle betale en overenskomstsvarende eller højere løn – samtidig at skulle honorere de sædvanlige overenskomstmæssige forpligtelser. Der findes flere modeller, hvorefter den ikke-overenskomstdækkede landmand kan foretage en generationsskiftetilpasning af ansættelsesvilkårene over en årrække, frem for at blive tvunget til betydelige lønomkostningsstigninger via konflikt. Landmanden har, som andre arbejdsgivere, ledelsesretten, og man fristes næsten til at sige, at hvis viljen er der, er vejen åben for både nødvendige og hensigtsmæssige tilpasninger. Ikke overenskomstsvarende løn- og ansættelsesvilkår vil kunne påvirke den samlede pris for den sælgende landmands bedrift. Traditionelt har man måske ikke i landbrugserhvervet i samme omfang som i industrien i salgssituationen haft fokus på løn- og ansættelsesvilkårene. Det har køberrådgiverne og pengeinstitutterne til gengæld fået. Det må antages særligt at skyldes de konflikttiltag, der de senere år er iværksat fra 3F’s side, særligt over for større landbrugsbedrifter. Sælgeren af en landbrugsbedrift bør derfor have en betydelig interesse i at kunne udbyde en bedrift til salg på markedskonforme løn- og ansættelsesvilkår.

Lønmodtagere som aktiv

Stor medarbejderudskiftning er alt andet lige omkostningskrævende. Lille lønmodtageromsætningshastighed skaber stabilitet og alt andet lige god driftsøkonomi. Det gælder for alle medarbejderkategorier, men nok i højere grad for lønmodtagere med driftslederansvar end menige medarbejdere. Alle arbejder bedst, når de løbende bliver motiverede. Der kan motiveres på mange måder. Økonomisk demokrati har ikke ligefrem været hittet i landbruget, men kunne det ikke være en idé også i landbruget at indføre motivationsfremmende aflønningsmodeller, hvor den enkelte medarbejder belønnes i takt med at produktiviteten stiger? Der findes adskillige måder at gøre dette på. Der er vel ikke en særlig grund til, at landbrugsbedrifter konsekvent skal operere med løn- og ansættelsesvilkår, som ikke matcher industriens vilkår.

Selvom de fleste ansættelsesforhold i landbruget reguleres af en noget ”støvet” medhjælperlov, der er fra en tid, hvor bedrifternes gennemsnitlige størrelse var betydeligt mindre end nutidige bedrifter og derfor trænger til et ansigtsløft, vil det også med baggrund i gældende ret være muligt at foretage nødvendige tilpasninger af løn- og ansættelsesvilkår i landbruget. Det gælder både i forhold til generationsskifter og generelt.

Kontakt DAHL

Har du spørgsmål til generationsskifte, er du altid velkommen til at kontakte DAHLs eksperter. Vi yder professionel rådgivning på området.

Tilmeld dig nyhedsbrevet DAHL Nyt

Modtag vores nyhedsbrev pr. e-mail og bliv opdateret på juridiske emner og nye kurser.

Læs betingelser

Betingelse for modtagelse af nyhedsbrevet DAHL Nyt

Hvem udsender nyhedsbrevet?

Nyhedsbrevet er en service, der udbydes af DAHL Advokatpartnerselskab. Vores fulde kontaktoplysninger er:

DAHL Advokatpartnerselskab
Lundborgvej 18
8800 Viborg
CVR. nr.: 37 31 00 85

Du vil kun modtage markedsføringsmateriale fra DAHL Advokatpartnerselskab.

Hvilke oplysninger indsamles om mig?

DAHL Advokatpartnerselskab behandler din oplyste e-mailadresse og dit navn – dette er alt, vi behøver for at kunne sende dig nyhedsbreve. Når du via nyhedsbrevet tilmelder dig et af vores arrangementer, vil vi i nogle tilfælde ligeledes behandle oplysninger om firmanavn og telefonnummer.

Vi indsamler desuden oplysninger om din adfærd i forbindelse med din brug af nyhedsbrevet – herunder oplysninger om om vores nyhedsbrev bliver åbnet, hvor lang tid e-mailen er åben, og om der klikkes på links i nyhedsbrevet. Du skal herudover være opmærksom på, at hvis du klikker på links i nyhedsbrevet til vores hjemmeside, kan vi indsamle yderligere oplysninger om dig, hvis du accepterer, at vores hjemmeside bruger cookies. Du kan finde yderligere information om vores brug af cookies i vores cookiepolitik.

Hvad bruger vi dine oplysninger til?

Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, bruger vi dine oplysninger til at udsende faglige nyheder, kursus- og øvrige arrangementstilbud samt andet markedsføringsmateriale til dig. Vi kan endvidere bruge dine oplysninger til at udsende orienterende e-mails om DAHL Advokatpartnerselskab eller om vores nyhedsbrev. Vores udsendelse af nyhedsbrevet sker på grundlag af dit samtykke.

De oplysninger, vi indsamler om dig og din adfærd i forbindelse med din brug af nyhedsbrevet, anvender vi til at forbedre vores service og indhold, så vi i fremtiden kan blive endnu bedre til at målrette og tilpasse indholdet i vores nyhedsbreve efter dine interesser. Vi behandler dine personoplysninger til disse formål efter reglen i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f. Hvis du ikke ønsker, at vi behandler dine oplysninger til disse formål, har du til enhver tid ret til at gøre indsigelse mod behandlingen.

Oplysninger om din brug af nyhedsbrevet anvender vi herudover til statistiske formål i anonymiseret form.

Dine oplysninger behandles fortroligt og sikkert

Vi opbevarer dine oplysninger fortroligt og sikkert. Vi har implementeret de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, der sikrer, at dine oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med persondatalovgivningen.

Vi bruger en underleverandør til vores drift af IT. Vi har sikret, at vores IT-udbyder er underlagt samme forpligtelse, og at de alene handler på vores instruks.

Hvor ofte udsendes nyhedsbreve?

Vi udsender vores nyhedsbrev, når vi mener, at vi har noget vigtigt eller nyt at fortælle dig. Nyhedsbrevet udkommer ikke med faste intervaller. Det er derfor forskelligt, hvor ofte du kan forvente at modtage nyhedsbreve fra os. Vi bestræber os dog på at begrænse antallet, så vores nyhedsbreve ikke fylder hele din indbakke.

Vi videregiver ikke dine oplysninger

Vi videregiver ikke dine oplysninger til andre i kommerciel henseende. Vi videregiver kun oplysninger, hvis vi er forpligtet til det efter loven, eller hvis vi forpligtet til det efter en retskendelse.

Du kan altid rette eller ændre dine kontaktoplysninger

Du kan til enhver tid ændre eller rette i dine kontaktoplysninger (din e-mailadresse og navn) ved at afmelde dig nyhedsbrevet, og derefter tilmelde dig igen eller ved at sende en e-mail til tvc@dahllaw.dk, hvori du angiver ændringsønsker.

Det er beskrevet nedenfor, hvordan du framelder dig vores nyhedsbrev.

Du kan altid afmelde dig yderligere henvendelser

Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage og framelde dig nyhedsbrevet. Når du har frameldt dig nyhedsbrevet, modtager du ikke yderligere fra os, medmindre du har givet andet samtykke til, at vi må henvende os til dig. Vi sender dig dog en bekræftelse på, at vi sletter dig fra modtagerlisten for vores nyhedsbrev, og vi sletter derefter dine oplysninger på vores modtagerliste.

Nyhedsbrevet kan afmeldes ved at klikke på linket ”afmeld nyhedsbrev”, som er indeholdt i hvert nyhedsbrev, du modtager fra os. Du kan også afmelde nyhedsbrevet ved at sende en e-mail til tvc@dahllaw.dk, hvori du oplyser dit navn og din e-mailadresse.

Hvor længe opbevarer I oplysningerne om mig?

Vi opbevarer og behandler dine oplysninger lige så længe, som du er tilmeldt vores nyhedsbrev. Hvis du afmelder dig fra nyhedsbrevet, sletter vi dine oplysninger.

Hvis du framelder dig vores nyhedsbrev, anonymiseres alle statistiske data om din brug af nyhedsbrevet. Anonymiseringen sker på en sådan måde, at det ikke efterfølgende er muligt at deanonymisere oplysningerne igen.

Dine øvrige rettigheder efter persondatalovgivningen

Du har til enhver tid mulighed for at gøre brug dine rettigheder efter persondatalovgivningen.

Du kan bl.a. anmode om indsigt i de personoplysninger, som vi behandler, samt gøre indsigelse mod behandlingen af oplysningerne. Du kan desuden anmode om berigtigelse eller sletning af eventuelle ukorrekte oplysninger om dig selv, trække et samtykke til behandling af dine personoplysninger tilbage samt gøre din ret til dataportabilitet gældende. I visse tilfælde kan du endvidere have ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset.

Hvis du ønsker at gøre brug af én eller flere af dine rettigheder, kan du kontakte cbm@dahllaw.dk.

Hvis du er uenig, i den måde vi behandler oplysninger om dig på, kan du klage til Datatilsynet.

Du modtager nu DAHL Nyt

Forretningsområder du ønsker info om:

  • Intet valgt

Din information

Du kan altid trække dit samtykke tilbage og afmelde dig vores nyhedsbrev

Accepter betingelserne