Regeringen har fremlagt udspil til ny, grøn skattereform
Danmark skal være grønnere, og vi skal tage et større ansvar for kampen mod klimaforandringer. Det er regeringens indgangsbøn i udspillet til fase 1 til en ny, grøn skattereform, der blev fremlagt den 23. november 2020. Læs mere om udspillet til den nye skattereform her.
Den nye, grønne skattereform vil ifølge regeringen følge tre centrale principper:
- Afgiftssystemet skal understøtte den grønne omstilling og i højere grad afspejle de omkostninger, som udledninger fra erhvervsliv og husholdninger påfører samfundet.
- Reguleringen skal omfatte klimagasudledninger fra alle brancher og alle sektorer, så alle tager et ansvar for, at vi kan nå 70 %-målsætningen.
- En grøn skattereform skal indføres i flere faser. Først og fremmest fordi virksomhederne skal have mulighed for at omstille sig til mere klimavenlige produktionsformer. Men også fordi en fuld omlægning af afgiftssystemet kræver et stort udviklingsarbejde.
Regeringen vil på den ene side indføre betydelige afgiftsmæssige ændringer for især erhvervslivet og på den anden side gennemføre erhvervspolitiske lempelser for samlet ca. 4,5 mia. kr. i perioden fra 2021 til 2025.
Ændringer i afgiftssystemet
Afgiftssystemet spiller en afgørende rolle i den grønne omstilling. I dag varerier afgiftsniveauet markant afhængig af anvendelsen af de fossile brændsler, f.eks. betaler virksomheder en langt højere afgift for at opvarme deres bygninger end for at producere deres varer. Herudover varierer afgiftsniveauet også på tværs af de private sektorer.
Regeringen foreslår, at afgiften på CO2-udledning skal være ens, uanset hvilke typer udledninger der er tale om, og hvilke sektorer udledningen sker fra. Samtidig skal grønne løsninger gøres billigere med støtte- og tilskudsordninger.
Regeringens forslag indebærer, at energiafgiften på fossile brændsler for erhverv forhøjes med 6 kr. pr. GJ. Forhøjelsen indfases fra 2023 til 2025 og svarer til den forhøjelse af rumvarme, som blev aftalt for husholdninger i klimaaftalen fra juni 2020. Af forslaget fremgår det også, at forhøjelsen af energiafgifterne for virksomheder med mineralogiske processer først skal træde i kraft i 2025.
Nedenstående skema viser, hvordan differentieringen mellem erhvervene – ifølge regeringen – bør se ud i 2025.
Almindelige processer (industri) |
Landbrug og gartneri |
Mineralogiske processer mv. (Særlige processer) |
10,5 kr. pr. GJ (Regeringens udspil) |
7,5 kr. pr. GJ (Regeringens udspil) |
6 kr. pr. GJ (Regeringens udspil) |
4,5 kr. pr. GJ (Gældende regler) |
1,5 kr. pr. GJ (Gældende regler) |
0 kr. pr. GJ (Gældende regler) |
Erhvervspolitiske lettelser
For at give erhvervslivet bedre muligheder for at omlægge deres produktion og foretage de nødvendige grønne investeringer vil regeringen gennemføre erhvervspolitiske lempelser for ca. 4,5 mia. kr. i perioden fra 2021 til 2025. Af udspillet fremgår det, at regeringen derfor vil understøtte erhvervslivet med mere end de ca. 715 mio. kr. i afgiftsforhøjelser, som erhvervslivet vil blive ramt af som følge af fase 1 i den grønne skattereform.
Lempelserne vil allerede blive indfaset fra 2021, selvom afgiftsforhøjelserne først indfases fra 2023. Regeringen mener, at det vil give erhvervslivet mulighed for at foretage energiinvesteringer, der kan bidrage til at reducere deres afgiftsbetaling på lang sigt.
Konkret vil regeringen gennemføre fire tiltag, som lemper virksomhedernes betaling af skatter og afgifter og giver tilskud til omstillingen. Disse fire tiltag gennemgår vi nedenfor.
1. Grænsen for straksafskrivninger hæves
I dag har selskaber mulighed for at straksafskrive maskiner mv. med en anskaffelsespris på under 14.100 kr. i det indkomstår, hvor maskinen er anskaffet, i stedet for at afskrive over en årrække.
Regeringen foreslår, at grænsen for straksafskrivninger forhøjes til 30.000 kr. Det vil, ifølge regeringen, give mulighed for, at virksomheder kan købe dyrere energibesparende maskiner og fratrække udgiften i det skattepligtige overskud i samme år.
2. Bundfradrag i svovlafgift fastholdes
Regeringen foreslår, at bundfradraget i svovlafgift fastholdes, såfremt det er muligt inden for statsstøttereglerne. Det er især betonindustrien, der nyder godt af bundfradraget i svovlafgiften.
3. Afskrivningsprocenten hæves
I dag har virksomheder mulighed for at foretage en skattemæssig afskrivning på 25 % af anskaffelsessummen på maskiner mv.
Regeringen foreslår at hæve afskrivningsgrundlaget på maskiner mv. med 16 pct. af anskaffelsessummen. Denne forhøjelse skal gælde fra udspilsdato frem til udgangen af 2022.
Forhøjelsen vil betyde, at en virksomhed, der f.eks. investerer 100.000 kr. i en ny maskine til en grønnere produktion, vil kunne fradrage i alt 116.000 kr., da afskrivningsgrundlaget bliver forhøjet til 116 %.
4. Erhvervspuljen udvides
Regeringen foreslår, at Erhvervspuljen udvides med ca. 315 mio. kr. over årene fra 2021 til 2025. Erhvervspuljen yder tilskud til virksomheders energiinvesteringer.
Kontakt DAHL - kompetent rådgivning inden for energi og forsyning
En stor del af den grønne omstilling styres af afgiftsrelateret lovgivning på energi- og miljøområdet, som skal medvirke til, at det danske erhvervsliv bliver mere klimavenligt. Hos DAHL har vi solid erfaring med at rådgive virksomheder om, hvordan de skal forholde sig til de komplekse afgiftsretlige regelsæt, og vi vil løbende følge op på de afgiftsretlige tiltag på området for grøn energi.
Kontakt vores specialister, hvis du/I ønsker kompetent juridisk og forretningsorienteret rådgivning på afgiftsområdet .