Hvornår er der tale om indlejet arbejdskraft?
Arbejdsgivers ansvar for en medarbejder flytter sig, når arbejdskraften er indlejet. For nyligt har Vestre Landsret i en principiel sag taget stilling til, hvornår der reelt er tale om indlejet arbejdskraft. DAHLs specialistadvokat, Claus Pedersen, repræsenterede den ene part i sagen og fortæller her om sagens forløb og landsrettens afgørelse, som nuancerer sagsområdet.
Når en arbejdsgiver ansætter en medarbejder, er arbejdsgiver forpligtet til at sikre, at arbejdsforholdene er fuldt ud forsvarlige. Hvis dette ikke er tilfældet, er arbejdsgiver ansvarlig både ift. bøder fra Arbejdstilsynet, men også for arbejdsskader.
Hvis der til gengæld er tale om indlejet arbejdskraft, overgår både spørgsmålet om bødestraf for overtrædelse af arbejdsmiljøloven samt erstatningsansvar for en arbejdsulykke fra arbejdsgiveren til det firma, der har indlejet arbejdskraften. Men hvornår er arbejdskraft indlejet? Dét spørgsmål tog Vestre Landsret stilling til i en principiel sag i 2020, hvor DAHL repræsenterede den ene part i sagen, som nu er blevet trykt i Ugeskrift for Retsvæsen U.2021.337.
Sagens forløb
Den konkrete sag omhandlede skulpturen Elia i Herning. Elia er en stor, sort halvkugle, der rejser sig 11 meter over jorden, og som man kan ”bestige” ved at gå op ad en af fire trapper, der fører op til en stor åbning i skulpturen.
Der havde ulykkeligvis været to tragiske dødsfald ved skulpturen i oktober og november 2016; de to personer var hoppet over hegnet i toppen af skulpturen og faldet ned på betongulvet i skulpturen. Ejeren af skulpturen havde derfor besluttet, at der skulle opsættes et sikkerhedsnet inde i skulpturen som faldsikring, og kontaktede et firma, der blandt andet lavede sikkerhedsnet.
Sikkerhedsnetfirmaet fik til opgave at lave og opsætte sikkerhedsnettet inde i skulpturen. Sikkerhedsnetfirmaet antog herefter et byggefirma, der havde en smedeafdeling, til at hjælpe med monteringen af sikkerhedsnettet i fire stålsøjler inde i skulpturen.
Smeden fra byggefirmaet borede et hul i hver af de fire stålsøjler, og sikkerhedsnettet blev derefter spændt op imellem de fire søjler ved hjælp af vantskruer og stålvejere. Smeden og direktøren fra sikkerhedsnetfirmaet hjalp hinanden med at spænde nettet op.
Da nettet var spændt op, skulle vantskruerne males sorte med spraymaling. Uvist af hvilken grund gik smeden op i sikkerhedsnettet for at udføre dette arbejde, og pludselig slap en af vantskruerne, hvorefter smeden faldt 3 meter ned og brækkede begge håndled.
Arbejdstilsynet blev tilkaldt i forbindelse med ulykken, og direktøren for sikkerhedsnetfirmaet oplyste, at smeden var lejet ind, og at man betalte byggefirmaet for de timer, som smeden arbejdede for sikkerhedsnetfirmaet.
Byretten fandt, at sikkerhedsnetfirmaet havde overtaget arbejdsgiverforpligtelsen efter reglerne om indlejet arbejdskraft, og idømte sikkerhedsnetfirmaet en bøde på 60.000, idet arbejdet ikke var tilrettelagt fuldt ud forsvarligt, da smeden ikke var sikret mod nedstyrtningen ved arbejdets udførelse.
DAHL repræsenterede ikke sikkerhedsnetfirmaet i straffesagen, men i den efterfølgende erstatningssag.
Erstatningssagens forløb
Efter straffesagens afgørelse gjorde smeden gældende, at sikkerhedsnetfirmaet var erstatningsansvarlig for ulykken, og at ansvaret var fastslået i straffesagen.
Både byretten og Vestre Landsret fandt - i modsætning til byrettens afgørelse i straffesagen - at sikkerhedsnetfirmaet ikke var erstatningsansvarlig for skaden, idet arbejdsgiverforpligtigelsen ikke var overgået til sikkerhedsnetfirmaet.
Dommen behandlede således det principielle spørgsmål om, hvornår der er tale om indlejet arbejdskraft
En af de præmisser, som Vestre Landsret lagde til grund for, at der ikke var tale om indlejet arbejdskraft var, at skaden skete, mens smeden udførte smedearbejde, og at smedearbejdet ikke indgik som en naturlig del af sikkerhedsnetfirmaets arbejde. Der var derfor ikke grundlag for, at sikkerhedsnetfirmaet skulle have overtaget forpligtigelsen til at sikre arbejdsforholdene over for smeden.
Spørgsmålet var herefter, om byggefirmaet, der var skadelidtes arbejdsgiver, var ansvarlig for skaden.
Vestre Landsret frifandt også byggefirmaet, idet smeden var en rutineret medarbejder, der udførte en simpel arbejdsopgave, hvor der var givet fornøden instruktion, ligesom smeden havde fået stillet de relevante hjælpemidler til rådighed.
DAHLs kommentar til sagen
Sagen illustrerer, at en af de afgørende betingelser for, om der er tale om indlejet arbejdskraft, er, at medarbejderen indgår som en naturlig del af de arbejdsopgaver, som firmaet udfører. Er dette ikke tilfældet, er der ikke grundlag for at afvige fra udgangspunktet om, at det firma, der har ansat medarbejderen, er ansvarlig for, at arbejdet kan udføres forsvarligt.
Kontakt DAHL
Har du spørgsmål til den konkrete sag eller andre spørgsmål til forsikringsret, er du velkommen til at kontakte DAHLs eksperter. Vi yder professionel rådgivning på området.