Hvad betyder afdødes frivillige skatteindbetalinger for et dødsbos skattepligt?
En skatteyder har mulighed for at foretage en frivillig indbetaling af skat. Hvis skatteyderen dør kort efter indbetalingen, har det dog rejst spørgsmål relateret til, hvordan indbetalinger som disse skal behandles og medregnes ved afgørelsen af dødsboets skattepligt. Højesteret har for nyligt taget stilling til netop denne problematik.
Når en person dør, kan det forekomme, at afdøde før sin død har foretaget frivillig indbetaling af skat, således som der er adgang til efter Kildeskattelovens § 59. Dette har givet anledning til tvivl om, hvordan sådanne indbetalinger skulle behandles og medregnes, når der skulle tages stilling til et dødsbos skattepligt. Den tvivl har Højesteret nu afklaret i en dom afsagt 26. januar 2021, hvor en tidligere dom fra Vestre Landsret blev stadfæstet. Og konklusionen er, at sådanne frivillige indbetalinger ikke skal medregnes.
Den konkrete sag
Højesteretssagen vedrørte en kvinde, der døde i slutningen af marts 2016. I måneden op til dødsfaldet ydede hun betydelige gaver til sin søn, som i øvrigt var eneste arving. Der var dels tale om kontante gaver, dels gaver i form af aktier og anparter. Gaverne udløste gaveafgift, som blev betalt. Derudover ville gaveoverdragelsen af aktier og anparter også udløse en beskatning af en betydelige avance. Den skat, der skulle betales, blev opgjort til ca. 6,3 mio. kr., og det beløb indbetalte hun som frivillig indbetaling af skat som forskud på den aktieavancebeskatning, overdragelsen ville udløse.
Da hun døde, var hendes resterende formue nu af en sådan størrelsesorden, at dødsboet, hvis alene den tilbageværende formue blev taget i betragtning, ville være skattefrit. Det er nemlig sådan, at spørgsmålet om et dødsbos skattepligt eller skattefrihed afhænger af størrelsen af de aktiver og den nettoformue, der er i behold på skæringsdagen i boopgørelsen i dødsboet. Det følger af dødsboskattelovens § 6.
Da Skattestyrelsen skulle tage stilling til, om dødsboet var skattefrit eller skattepligtigt, anlagde Skattestyrelsen det synspunkt, at beløbet på 6,3 mio. kr., som var betalt som en frivillig indbetaling af skat, skulle medregnes. Skattestyrelsen mente altså, at beløbet skulle lægges til ved opgørelsen af dødsboets aktiver og nettoformue. Hvis Skattestyrelsen havde ret i det, ville det betyde, at grænserne for skattefrihed var overskredet, og dødsboet ville i stedet blive skattepligtigt. For dødsboet ville konsekvensen blive, at den udskudte skat på de aktiver, der var tilbage i dødsboet, ville blive beskattet. Hvis dødsboet forblev skattefrit, ville disse udskudte skatter ikke komme til beskatning, og der ville i stedet være det mere at udlodde til arvingen.
Højesterets begrundelse
Højesteret fastslog enstemmigt, at den frivillige indbetaling af skat efter kildeskattelovens § 59 IKKE skulle indgå i boets aktiver eller nettoformue ved afgørelsen af boets skattemæssige status. Dermed forblev boets skattefrit.
I sin begrundelse fremhæver Højesteret for det første, at en sådan frivillig indbetaling af skat, der er foretaget af afdøde i perioden fra udløbet af det seneste indkomstår og dødsfaldet – den såkaldte mellemperiode - skulle behandles på samme måde som andre skatter, afdøde måtte have betalt i perioden, idet der ikke i dødsboskatteloven var hjemmel til at behandle den anderledes.
For det andet fremhæver Højesteret, at den frivillige indbetaling svarede til skatten af de avancer, der blev realiseret ved gavedispositionerne, og altså ikke udgjorde mere end det. Højesteret fastslår herefter, at den frivillige indbetaling ”i hvert fald under disse omstændigheder” ikke skal indgå ved afgørelsen af dødsboetsskattemæssige status.
Formuleringen ”i hvert fald under disse omstændigheder” må betyde, at bedømmelsen kan og vil være anderledes, i det omfang man har indbetalt et større beløb end den udløste skat. I den situation vil boet nemlig kunne have et krav på udbetaling af det overskydende beløb. Det overskydende beløb, der rent faktisk udbetales til dødsboet, skal medregnes ved afgørelsen af boets skattemæssige status.
I sin begrundelse fremhæver Højesteret som det tredje, at det ikke kan føre til et andet resultat, at indbetalingen skete kort før dødsfaldet med det formål at formindske boets aktiver, sådan at det blev fritaget for beskatning. Med den formulering afviser Højesteret helt klart Skattestyrelsens synspunkt om, at der forelå en omgåelsessituation.
Som det fjerde og sidste fremhæver Højesteret, at de dispositioner, der udløste aktieavancen - og dermed lå til grund for skattebetalingen - var bindende for nu afdøde og dødsboet. Deri ligger en understregning af, at der ikke har været tale om ”proforma”, men derimod har været tale om reelle, gyldige og dermed bindende civilretlige dispositioner. Sådanne dispositioner må derfor også respekteres i skattemæssig henseende.
Hvad betyder dommen?
Dommen understreger, at det er muligt og helt legitimt at yde gaver eller foretage andre dispositioner, der betyder, at det efterfølgende dødsbo bliver skattefrit, selvom netop det er formålet med dispositionerne. Blot skal der være tale om reelle og gyldige og bindende dispositioner.
Har du brug for sparring eller vil du vide mere?
Kontakt DAHLs Private Client-team, der er indgående viden og mange års erfaring i at rådgive om arveregler og dødsbobeskatning. Du får kompetent og værdiskabende rådgivning om bl.a. mulighederne for at skatteoptimere et dødsbo.