Hvad er dødslejegaver - og hvad betyder det for dødsboets skattepligt?
Gaver givet kort før et dødsfald kan være med til at ændre arvefordelingen og give anledning til konflikt. Derfor gælder særlige regler herom i arveloven. Få svaret på hvad en dødslejegave er, og hvad det betyder for arvingerne og ikke mindst for dødsboets skattepligt, når der foreligger en dødslejegave.
Hvis man ønsker at bestemme, hvordan ens formue skal fordeles, når man dør, skal det ske ved at oprette testamente. Når man opretter testamente, skal man overholde en række formkrav, som følger af arveloven. Gør man ikke det, vil testamentet kunne anfægtes på det senere skifte, hvis nogen føler sig forbigået ved testamentet. Et alternativ til testamentet er at give en dødslejegave. Også her gælder en række formkrav.
Hvad er en dødslejegave?
Svaret finder vi i arveloven, som fastslår, at reglerne om testamente også gør sig gældende på ”gaver, der er givet kort før giverens død på et tidspunkt, hvor døden må anses for nært forestående, og giveren var klar over dette” (Arvelovens § 93, stk. 1, nr. 2).
Med det udgangspunkt skal tre betingelser være opfyldt for, at der foreligger en dødslejegave.
- Den første er, at gaven skal være givet kort før dødsfaldet. En utvetydig tidsgrænse kan ikke angives, men det antages, at den ikke må være givet tidligere end 1-2 måneder før dødsfaldet.
- Den anden betingelse er, at døden må anses for nært forestående. Heri ligger, at døden lægeligt set er ”tæt på”. Heller ikke her kan et bestemt tidsrum angives, men der sigtes til tilfælde, hvor der foreligger uhelbredelig sydom, der betyder, at den syge kun har kort tid tilbage at leve i. Med en del usikkerhed antages i praksis, at grænsen ligger omkring 6 måneder, som den døende forventet har tilbage at leve i.
- Den tredje – og sidste – betingelse er, at giveren var klar over, at han var dødeligt syg. Det er jo langt fra altid tilfældet, da man kan være meget alvorligt – og dødeligt – syg med kort restlevetid uden at vide det. Men ved giveren ikke, at han er dødeligt syg, kan der ikke foreligge en dødslejegave.
Hvad betyder det for arvingerne, at der foreligger en dødslejegave?
Hvis afdøde før dødsfaldet har givet gaver, der fastslås at være dødslejegaver, og der ikke er oprettet et gyldigt testamente herom, kan arvinger, der ikke har fået del i gaven, tænkes at ville rejse krav om tilbagegivelse eller erstatning mod de arvinger, der har fået del i gaven. Det kan f.eks. være et tilfælde, hvor et af flere børn har fået gaver kort før dødsfaldet, som forrykker delingen med de andre børn.
Sådanne krav skal rejses arvingerne imellem og afgøres i givet fald ved de almindelige domstole.
Er der ingen arvinger, der føler sig ”snydt”, vil der i sagens natur ikke blive rejst krav, og det manglende testamente får for så vidt ikke konsekvenser.
Dødslejegaver og dødsboets skattepligt
Om et dødsbo er skattepligtigt eller ej, afgøres efter størrelsen af boets aktiver og nettoformue på skæringsdagen i det boregnskab, der udarbejdes i forbindelse med dødsboets afslutning.
Er der kort før dødsfaldet givet gaver, herunder dødslejegaver, vil formuen selvsagt være mindre, end hvis gaverne ikke var givet.
Højesteret har i en dom afsagt den 26. januar 2021 taget stilling til, hvordan dødslejegaver skal behandles i forhold til bedømmelsen af boets skattepligt.
Den konkrete sag vedrørte en kvinde, der afgik ved døden den 26. marts 2016. I perioden fra 8. marts til 21. marts gav kvinden gaver til sin søn – og eneste arving – i form af kontante beløb og aktier og anparter til en samlet værdi på ca. 20,7 mio. kr.
Da hun døde, hvilket altså skete få dage efter, at den sidste af gaverne var ydet, var hendes formue nedbragt så meget, at hendes dødsbo ikke ville være skattepligtigt. Den udskudte skat, der hvilede på boets resterende aktiver, ville således ikke komme til beskatning, hvis skattefriheden kunne opretholdes. Den sparede skat ville dermed tilfalde arvingen som – yderligere – arv.
Da Skattestyrelsen modtog boregnskabet gjorde de gældende, at de gaver, der var ydet den sidste tid før dødsfaldet, var dødslejegaver, og at værdien heraf derfor skulle medregnes ved fastlæggelsen af, om dødsboet var skattepligtigt. Havde Skattestyrelsen ret heri, ville boet uden tvivl være skattepligtigt.
Højesteret fastslog dog, at dødslejegaverne ikke skulle indgå ved bedømmelsen af, om boet var skattepligtigt, og stadfæstede dermed den tidligere dom fra Vestre Landsret.
Højesterets dom var ikke enstemmig. Det var Landsrettens afgørelse i sin tid i øvrigt heller ikke. To af de fem dommere i Højesteret ville nå til det modsatte resultat. Det ændrer dog ikke på, at resultatet nu er gældende ret.
Begrundelsen, som Højesterets flertal anvender, er meget markant.
For det første begrunder man resultatet med, at arveloven angiver, at spørgsmålet om en dødslejegave kun kan rejses af nogen, som ville arve, hvis der blev statueret dødslejegave. Skatteministeriet var ikke arving, men havde ”blot” en skattemæssig interesse i at få værdien af gaverne medregnet ved bedømmelsen af skattepligten for dødsboet.
For det andet fastlås i begrundelsen, at der ikke i dødsboskatteloven er hjemmel til i skattemæssig henseende at anse en dødsgave for et aktiv i dødsboet. Det synspunkt er i tråd med, at krav vedrørende dødslejegaver rejses mellem arvinger indbyrdes, ikke mellem dødsboet og arvingerne.
Det fremhæves slutteligt, at det ikke kan føre til et andet resultat, at værdien af dødsgaver efter praksis tillægges bobeholdningen ved beregningen af boafgift. Om man kan læse Højesterets begrundelse sådan, at den praksis måske er uhjemlet, er ikke til at sige med sikkerhed, men man afviser i hvert fald, at praksis på boafgiftsområdet kan overføres til dødsboskatteområdet.
Hvad kan vi konkludere?
Gaver givet på dødslejet kan måske – og ikke så sjældent – give konflikter mellem arvinger indbyrdes, hvis nogen, men ikke alle arvinger, er blevet tilgodeset ved gaverne. Det kan ligefrem føre til, at der rejses indbyrdes krav og skal føres retssager.
Derimod er det nu fastslået, at Skattestyrelsen ikke kan påberåbe sig en dødslejegavebetragtning, når de skal tage stilling til, om et dødsbo er skattepligtigt eller ej.
Har du brug for sparring eller vil du vide mere?
Kontakt DAHLs Private Client-team, der er indgående viden og mange års erfaring i at rådgive om arveregler og dødsbobeskatning. Du får kompetent og værdiskabende rådgivning om bl.a. mulighederne for at skatteoptimere et dødsbo.