En skatteyder, der oplever, at skatteansættelsen for et givent indkomstår er forkert, kan bede skatteforvaltningen om at genoptage det pågældende indkomstår og foretage den justering, der skal til for at få den skattepligtige indkomst opgjort korrekt. Der er imidlertid frister for, hvornår man kan genoptage et indkomstår.

Den ordinære frist forudsætter, at man senest 1. maj i det fjerde indkomstår efter et indkomstårs udløb anmoder skatteforvaltningen om at genoptage. Hvis man fremlægger nye oplysninger, der kan begrunde en anden skatteansættelse, vil man inden for denne frist få lov til at genoptage sin indkomstopgørelse. Hvis man i januar 2021 ønsker at genoptage efter denne regel, har man altså mulighed for at genoptage indkomståret 2017, som kan genoptages frem til 1. maj 2021.

Ekstraordinær genoptagelse er en genoptagelse ud over denne frist. En ekstraordinær genoptagelse kræver dels en særlig begrundelse for at få lov at genoptage, dels at man reagerer senest seks måneder efter, at man bliver bekendt med, at der er grundlag for en ekstraordinær genoptagelse. Den sidstnævnte frist benævnes også ”lille-frist-reglen”.

Myndighedsfejl

For at kunne bede om ekstraordinær genoptagelse skal man kunne begrunde den med en af otte situationer. I praksis opleves det ofte, at man ender i den ottende situation, der indebærer, at man kan få ekstraordinær genoptagelse, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Bestemmelsen er en opsamlingsbestemmelse, hvor de andre syv rubriceringer ikke fanger situationen.

Praksis om særlige omstændigheder har været hård. Landsskatteretten har for nylig haft mulighed for at tage stilling til en sådan lidt særlig situation.

En skatteyder var flyttet ud af Danmark 30. juni 2007. Uanset dette havde skattemyndighederne fortsat med at beskatte ham for indkomstårene 2008-2010. Denne fejl var uden tvivl en myndighedsfejl, som kan rubriceres under de særlige omstændigheder. Landsskatteren konkluderede derfor, at der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en ekstraordinær genoptagelse.

Som en konsekvens af fejlen havde skatteyderen også modtaget den såkaldte grønne check på 1.300 kr., altså en udbetaling for disse indkomstår. En sådan grøn check modtager man kun, hvis man er skattepligtig til Danmark. Landsskatteretten fandt derfor, at skatteyderen i ret lang tid havde været bekendt med, at man havde lavet en fejl hos skattemyndighederne – ellers havde han jo ikke modtaget den grønne check. Skatteyderen havde derfor ikke iagttaget ”lille-frist-reglen” på seks måneder, som for længst var overskredet. Skatteyderen kunne derfor ikke komme igennem med en begæring om en genoptagelse af de pågældende indkomstår.

DAHLs kommentar

Afgørelsen viser - som en af få - hvad der skal til, for at der foreligger særlige omstændigheder. Det er sjældent, at dette kriterium er opfyldt; en myndighedsfejl er med andre ord en særlig omstændighed, forudsat den kan bevises.

Afgørelsen viser imidlertid også, at man skal tage ”lille-frist-reglen” alvorligt. Får man mistanke om fejl langt bagud i tid, har man pligt til at reagere hurtigt, hvis man skal have ændret fejlen hos skattemyndighederne. Iagttager man ikke denne 6-måneders frist, fanger bordet.

Kontakt DAHL

Har du spørgsmål til ekstraordinær genoptagelse eller til den omtalte sag, er du velkommen til at kontakte DAHLs eksperter. Vi yder professionel rådgivning på området.