Hvornår kan man klage over en videreført vurdering på en erhvervsejendom?
Man har principielt mulighed for at klage over en videreført vurdering ad to omgange. DAHLs anbefaling er, at man påklager de videreførte vurderinger første gang, man har muligheden for det. Læs mere om hvorfor her.
Klagemuligheden eksisterer principielt i to led. Første gang, man får mulighed for at klage, er, når man får meddelelse om, at man har klagemuligheden. Vurderingsstyrelsen vil kontakte de ejere, man kan identificere på de forskellige ejendomme, og give en meddelelse om, at klagefristen starter.
Udnytter man ikke denne første klagemulighed, kan man klage, når den første nye vurdering kommer for den pågældende erhvervsejendom med vurderingstermin 1. marts 2021. Dette forventes tidligst at ske en gang i 2022, måske i 2023. Man kan kun klage i anden omgang, hvis man ikke har klaget over den første.
Klagefristen er 90 dage fra det tidspunkt, man bliver underrettet om, at klagemuligheden starter.
Man kan ikke være sikker på, at man som tidligere ejendomsejer får meddelelse om, at klagefristen starter, da Vurderingsstyrelsen ikke har et præcist overblik over identifikationen af alle tidligere ejendomsejere.
Hvorfor skal jeg ikke vente med at klage over de videreførte vurderinger, til de nye vurderinger kommer?
Hvis man over årene fra og med 2013 til nu har betalt for meget i ejendomsskat, dækningsafgift og eventuelt ejendomsværdiskat, har man brugt likviditet til at betale skatter, man ikke har været forpligtet til at betale.
Beløb, man ikke har været forpligtet til at betale, vil de fleste mennesker gerne have retur. Det er derfor rådet, at man bør klage over de videreførte vurderinger nu, straks den første mulighed kommer til at eksistere, for at få så meget likviditet retur med tillæg af renter.
Hvis man venter, indtil der kommer en ny ejendomsvurdering, kan man komme til at vente længe. IT-systemet, der skal generere de nye ejendomsvurderinger for erhvervsejendomme, er endnu ikke udviklet og har måske 2-3 år i udviklingssvøbet endnu, inden disse kommer. Ved at vente 2-3 år, giver man skatteforvaltningen 2-3 års kredit yderligere, inden man kan få klagemuligheden igen.
Det er derfor anbefalingen, at man påklager de videreførte vurderinger første gang, man har muligheden, hvis man vurderer, at de videreførte vurderinger har været for høje.
Kontakt DAHL
Har du spørgsmål til de videreførte ejendomsvurderinger, eller er du interesseret i at få vurderet dine klagemuligheder, er du velkommen til at kontakte os. Vores eksperter i ejendomsvurderinger yder professionel rådgivning på området.
Få svar på mange af de spørgsmål, der relaterer sig til klage over videreførte vurderinger:
- Hvornår kan man klage over en videreført vurdering på en erhvervsejendom?
- Hvorfor skal jeg klage over en videreført ejendomsvurdering?
- Hvorfor skal man klage over de videreførte vurderinger nu?
- Hvad skal man klage over, når man påklager de videreførte vurderinger?
- Hvis jeg tidligere har klaget over de videreførte vurderinger, kan jeg så klage igen?
- Hvorfor bør jeg klage over ejendomsvurderingen, hvis jeg lige har købt min ejendom?
- Hvem kan hjælpe med at klage over de videreførte ejendomsvurderinger?
- Kan jeg få ejendomsskat retur ved at påklage de videreførte vurderinger?
- Kan jeg få dækningsafgift retur ved at påklage de videreførte vurderinger?
- Kan det betale sig at klage over de videreførte vurderinger, og hvad koster det?
- Hvorfor får jeg ikke automatisk penge tilbage, hvis de tidligere vurderinger på min erhvervsejendom har været for høje?
- Hvad betyder det for min nye ejendomsvurdering, hvis jeg klager over de videreførte vurderinger?
- Hvorfor skal jeg klage over ejendomsvurderingen, hvis min ejendom tidligere er blevet omvurderet?
- Hvilke videreførte ejendomsvurderinger kan man klage over, og hvorfor får jeg ikke en afgørelse om dette?
- Kan både nuværende ejere og tidligere ejere klage over de videreførte vurderinger?
- Hvordan sikrer jeg, at jeg optages i det register, hvor klagemuligheden udsendes fra?