Er der tale om regelmæssigt hjemmearbejde, er det vigtigt, at man som arbejdsgiver er opmærksom på arbejdsmiljølovgivningens krav til indretning af en hjemmearbejdsplads. Vi har samlet svarene på seks centrale spørgsmål, som kan være virksomheden behjælpelig i forhold til de krav, der stilles til indretningen af en hjemmearbejdsplads.  

1. Hvornår stiller arbejdsmiljølovgivningen krav til indretningen af en hjemmearbejdsplads?

Der gælder helt grundlæggende, at reglerne i arbejdsmiljølovgivningen også gælder, når den ansatte arbejder i sit eget hjem. Arbejdsmiljøreglerne stiller dog kun krav til indretningen af en hjemmearbejdsplads, såfremt der er tale om regelmæssigt hjemmearbejde. Dette indebærer, at den ansatte arbejder hjemme mindst én dag inden for en normal arbejdsuge over en vis periode.

Er der derfor tale om uregelmæssigt hjemmearbejde, der ikke overstiger én dag indenfor en normal arbejdsuge, vil dette ikke været undergivet de krav, som stilles i arbejdsmiljølovgivningen til en hjemmearbejdsplads.

2. Hvad har man som ansat krav på?

Er der tale om regelmæssigt hjemmearbejde, har man som ansat krav på en hjemmearbejdsplads, hvor der findes passende inventar og udstyr. Dette har man krav på, sådan så arbejdet kan udføres forsvarligt. Under passende inventar hører bl.a. en arbejdsstol, hvor stolesædet og stoleryggen kan indstilles. Derudover har den ansatte – såfremt det kræves for udførelsen af arbejdet - krav på en skærm der er adskilt fra tastaturet. Kravene tilgodeser, at den ansatte kan arbejde under hensigtsmæssige arbejdsstillinger.

Såfremt den ansattes eget private skrivebord og tilhørende inventar lever op til arbejdsmiljøreglerne, kan arbejdsgiver lade den ansatte anvende disse. Er dette ikke tilfældet, skal arbejdsgiver på anden måde sørge for, at der stilles passende inventar til rådighed for den ansatte, f.eks. ved at der gives den ansatte mulighed for at hente inventar fra arbejdspladsen.

3. Har man som ansat ret til et hæve-sænke bord?

Der gælder efter arbejdsmiljøreglerne, at arbejdet skal kunne udføres forsvarligt, også når den ansatte arbejder hjemme fra sin egen hjemmearbejdsplads. Dette indebærer, at den ansatte har krav på et bord og en kontorstol, som passer den ansatte i højden. Dette indebærer dog ikke, at den ansatte har ret til et hæve-sænke bord.

4. Hvem har ansvar for at betale inventar og udstyr?

Da det er arbejdsgiverens ansvar at overholde arbejdsmiljølovgivningen, er det også som udgangspunkt arbejdsgiver, der skal afholde eventuelle udgifter til nødvendigt inventar.

Det skal dog understreges, at virksomheden kun skal tage hensyn til funktionaliteten i henhold til lovgivningen og ikke det æstetiske udtryk af inventaret, hvorfor en medarbejder næppe vil kunne kræve noget bestemt inventar af virksomheden.  

5. Er der mulighed for at klage over dårlige arbejdsforhold?

Er der mistanke om, eller lever virksomheden ikke op til kravene i arbejdsmiljølovgivningen, er det muligt at klage til Arbejdstilsynet vedrørende dårlige arbejdsmiljøforhold. Arbejdstilsynet vil efterfølgende tage konkret stilling til, om der er tale om fare for sikkerhed og sundhed.

I praksis fører Arbejdstilsynet normalt ikke tilsyn i private hjem, hvorfor et eventuelt tilsyn kun vil ske efter henvendelse til virksomheden og med inddragelse af arbejdsmiljørepræsentanten. Vi opfordrer derfor til, at der mellem arbejdsgiveren og den ansatte findes fælles løsninger i forhold til indretningen af en optimal hjemmearbejdsplads i en sådan ekstraordinær tid som denne.

6. Giver hjemmearbejdspladser anledning til ændringer i ansættelseskontrakten?

I forbindelse med coronakrisen har myndighederne stærkt anbefalet, at man visse steder i landet arbejder hjemmefra i det omfang, det er muligt. Dette indebærer, at ansatte som normalvis arbejder på arbejdsgiverens adresse, er blevet sendt hjem for at arbejde. Der er således tale om en ekstraordinær situation, som hverken arbejdsgiver eller den ansatte har være forberedt på. I forhold til de allerede eksisterende ansættelsesforhold betyder dette, at oprettelsen af hjemmearbejdspladser ikke nødvendiggør en ændring i ansættelseskontrakten, da arbejdsstedets ændring skyldes ekstraordinære forhold, som arbejdsgiveren ikke har mulighed for at ændre.

Virksomheden kan dog passende overveje, hvorvidt man bør angive muligheden for en hjemmearbejdsplads ved fremtidige ansættelseskontrakter som indgås under og efter corona-pandemien. Hvis hjemmearbejdspladser gøres permanent, skal der udfærdiges et tillæg til ansættelseskontrakten.

Såfremt den ansatte havde mulighed for regelmæssigt hjemmearbejde, og derved også havde krav på en hjemmearbejdsplads forinden nedlukningsperioden, bør dette være anført i ansættelseskontrakten under arbejdsstedets placering.

Se nærmere på Arbejdstilsynets råd vedrørende tilrettelæggelse af et godt hjemmearbejdsmiljø her.

Såfremt du som arbejdsgiver har spørgsmål til situationer omkring hjemmearbejdsplads eller juridiske problemstillinger vedrørende COVID-19 i øvrigt, er vi klar til at rådgive din virksomhed.