Partner, advokat Torben Buur står bag Skatterådets bindende svar offentliggjort som SKM2021.116SR og har dermed fået Skatterådets bekræftelse på, at Vestre Landsrets dom som offentliggjort i SKM2019.305VLR ikke har betydning for anskaffelsessummen på en regresfordring ved indfrielse af en kautionsforpligtelse.

Hidtil gældende praksis fra Vestre Landsret

I sagen SKM2019.305VLR havde et tidligere ægtepar optaget et banklån på ca. 400.000 kr., som de hæftede solidarisk for. Ægteparret blev skilt, og banken krævede senere lånet indfriet. Banken gennemførte en fogedforretning mod hustruen, som afgav insolvenserklæring. Herefter måtte manden indfri hele lånet til banken, og herved erhvervede han et regreskrav på 200.000 kr. mod eks-hustruen. Da hun var ude af stand til at betale beløbet til manden, anså han kravet for tabt og ønskede at få fradrag herfor.

Mandens synspunkt var, at han havde tabt 200.000 kr. Skatteministeriets synspunkt var derimod, at han havde tabt 0 kr. Årsagen til denne forskellige opfattelse ligger i, at tabet på en fordring skal opgøres som den anskaffelsessum, som kreditoren har på fordringen.

Kursgevinstloven § 26, stk. 2, 2. pkt. angiver om anskaffelsessummen: ”Som anskaffelsessum anvendes kursværdien på erhvervelsestidspunktet, medmindre den skattepligtige godtgør at have erhvervet fordringen for et højere beløb.”

Manden anså sig forståeligt nok for at have godtgjort, at han havde erhvervet regresfordringen for 200.000 kr. Hvis ikke han havde betalt det beløb til banken, så havde han ikke erhvervet regresfordringen mod eks-hustruen. Til det bemærkede Skatteministeriet: ”Det følger af en naturlig sproglig forståelse af ordet "anskaffelsessum", at det afgørende er den skattepligtiges motiv, dvs. om betalingen skete med henblik på anskaffelse af en fordring.” Og i konsekvens heraf kunne manden efter Skatteministeriets opfattelse ikke siges at have ”erhvervet” regresfordringen for 200.000 kr., men i stedet skulle manden anses at have erhvervet regresfordringen for 0 kr. svarende til dens kursværdi. Vestre Landsret gav Skatteministeriet medhold i denne betragtning.

Ny praksis på baggrund af bindende svar fra Skatterådet

I SKM2021.116SR havde en hovedaktionær indfriet en kaution til banken for sit insolvente holdingselskab på 556.400 kr. og derved erhvervet et regreskrav mod selskabet på samme beløb. Selskabet forventes nu at blive i stand til at betale sin gæld til hovedaktionæren. Hvis anskaffelsessummen på regresfordringen efter SKM2019.205VLR skal sættes til kursværdien, vil det svare til 0 kr., og hovedaktionæren vil dermed blive beskattet af 556.400 kr. som kursgevinst ved indfrielsen, selvom han hverken var blevet rigere eller fattigere.

Skatterådet bekræftede imidlertid, at hovedaktionærens anskaffelsessum på regreskravet skal ansættes til det beløb, som kautionen er indfriet med, dvs. 556.400 kr., således der ikke sker beskatning ved indfrielsen.

Skatterådet udtalte, at efter Skatterådets opfattelse har SKM2019.305.VLR ikke betydning i en kautionssituation, hvorfor det fortsat vil være praksis, at når en kautionist betaler en kaution, og derved får et regreskrav, er anskaffelsessummen for dette regreskrav det betalte beløb.

Denne retsstilling er i overensstemmelse med en udtalelse herom fra Anders Fogh Rasmussen som skatteminister i 1992.

Det kan synes tvivlsomt, hvilken rækkevidde det umiddelbart helt urimelige udfald i SKM2019.305VLR vil få for lignende situationer med solidariske hæftelser og regreskrav, men med SKM2021.116SR er det i hvert fald slået fast, at regreskrav ved indfrielse af kaution ikke rammes heraf, og anskaffelsessummen for et regreskrav ved kautionsindfrielse vil således svare til det betalte kautionsbeløb.

Har du en skatteretlig problemstilling?

Vores specialister inden for skatteret har stor indsigt i de gældende regler og ikke mindst praksis på området. Står du med en konkret udfordring eller har du brug for rådgivning i relation til en skatteretlig disposition, er du altid velkommen til at kontakte en af vores specialister.