Sker der et færdselsuheld i Danmark mellem to danske bilister, som kører i dansk indregistrerede biler, træder de lovpligtige danske forsikringsordninger i kraft. Hovedreglerne i Færdselsloven er velkendte; den ansvarlige for et motordrevet køretøj er objektiv ansvarlig, hvilket modsvares af en pligt til at tegne en ansvarsforsikring.

I praksis betyder denne ordning, at forsikringsselskaberne træder ind i sagen og afklarer skyldsspørgsmålet og en eventuel erstatningssag indbydes imellem sig. Har man forvoldt en skade forsætligt eller ved grov uagtsomhed, vil der efterfølgende kunne være en regressag mellem skadevolderen og forsikringsselskabet, der må punge ud til skadelidte på det objektive grundlag.

Men hvad nu hvis færdselsuheldet involverer forskellige nationaliteter, biler der er forsikret i forskellige lande, eller hvis en dansker bliver involveret i et færdselsuheld i udlandet? Her vil der opstå spørgsmål omkring, hvilke forsikringsselskaber og hvilke landes nationale lovgivning der skal anvendes i sagen, hvilket kan føre til uventede resultater.

Højesteret har i en nyere kendelse (Ugeskrift for Retsvæsen 2020, side 3747 HK) fastslået, at erstatningskrav i forbindelse med et færdselsuheld (sammenstød) i Danmark mellem en tysk bil og en dansk bil skulle afgøres efter dansk ret.

Men anvendelse af dansk ret betyder også anvendelse af lovvalgsreglerne i henhold til dansk ret. Kendelsen tog derfor også stilling til det principielle spørgsmål om, hvorvidt lovvalgsreglerne ville føre til anvendelse af tysk ret som følge af tilknytningen til Tyskland.

Nedenfor vil vi analysere kendelsen og gennemgå de mulige scenarier, såfremt en tilsvarende situation ville opstå i Tyskland.

Den konkrete sag

Sagens udgangspunkt var et færdselsuheld, som fandt sted den 9. januar 2013. To tyske statsborgere, der var på vej til Esbjerg i forbindelse med udførelse af arbejde på vindmøller, blev alvorligt kvæstet, da deres firmabil stødte sammen med en dansk indregistreret personbil.  

Den tyske firmabil var, af de skadelidtes arbejdsgiver, ansvarsforsikret i et tysk forsikringsselskab, mens den danske personbil var ansvarsforsikret i et dansk forsikringsselskab. Skaden blev forvoldt af føreren af den tyske bil, som modsat sine passagerer ikke kom alvorligt til skade ved uheldet.

De skadelidte bad i første omgang deres tyske ansvarsforsikring om at anerkende sin erstatningspligt. Dette blev afslået af det tyske forsikringsselskab, som henviste til begrænsninger i tysk lovgivning for en arbejdsgivers ansvar for skader, som en ansat påføres under udførelse af sit arbejde.

I stedet rettede de skadelidte henvendelse til det danske ansvarsforsikringsselskab, som imidlertid også afslog erstatningspligten.    

De to skadelidte tyskere anlagde herefter sag mod det danske ansvarsforsikringsselskab, som adciterede det tyske arbejdsgiveransvarsforsikringsselskab. Afklaringen af hvorvidt dansk eller tysk ret skulle finde anvendelse blev udskilt til særskilt behandling.

Parternes påstande

De skadelidte tyskere ønskede, at dansk ret skulle anvendes. Årsagen hertil var, at såfremt tysk ret fandt anvendelse, ville erstatning fra det tyske forsikringsselskab være udelukket, da skaden i så fald ville blive anset som en arbejdsskade, som efter tyske regler dækkedes på anden vis og ville føre til bortfald af erstatningskravet.

Efter dansk ret ville de to forsikringsselskaber imidlertid være solidarisk ansvarlige, og de skadelidte kunne i så fald henholde sig til det danske forsikringsselskab, som skulle betale erstatning i fuldt omfang.  

Det sagsøgte danske forsikringsselskab gjorde ligeledes gældende, at dansk ret skulle finde anvendelse, da dette i så fald også ville omfatte regreskravet mod det tyske forsikringsselskab. I sidste ende skulle erstatningen herefter udredes af det tyske forsikringsselskab på grund af skyldfordelingen.

Det adciterede tyske forsikringsselskab gjorde heroverfor gældende, at tysk ret skulle benyttes på sagen i sin helhed, og hvis ikke i sin helhed så i det mindste delvist. Selvom hovedkravet i sagen derfor skulle afgøres efter dansk ret, måtte regreskravet i givet fald være omfattet af tysk ret. Konsekvensen heraf ville være kravets bortfald. Det tyske forsikringsselskab gjorde gældende, at det ikke ville være rimeligt, at de skadelidte fik en bedre retsstilling, blot fordi uheldet havde involveret en dansk bil og var sket i Danmark, end hvis uheldet var sket umiddelbart syd for grænsen.

Hvad afgør lovvalget?

Dansk ret indeholder ingen lovregler omkring lovvalget i tilfælde af et biluheld som det pågældende.

I dansk juridisk teori har man i de seneste 60 år, på baggrund af forskellige domme, udviklet særligt to uskrevne nationale regler; den første fastslår som en absolut regel, at skadestedets lov skal finde anvendelse (Lex loci delicti), mens den anden mere nuancerede regel tager samtlige tilknytningsfaktorer med i vurderingen og konkluderer, at loven, i det land som sagen har den nærmeste tilknytning til, skal finde anvendelse.

Højesterets kendelse er principiel, fordi landets højeste domstol for første gang foretager et valg mellem disse to lovvalgsmetoder i den konkrete situation.

Højesterets kendelse – den individualiserende metode

Højesteret udtalte, at lovvalget i sager om erstatning ved færdselsuheld må foretages under inddragelse af de tilknytningsmomenter, som er relevante for den konkrete sag. Hermed udtrykte Højesteret klart, at den individualiserende metode skal benyttes i sådanne situationer.  

Højesteret tilføjede, at skadestedet måtte indgå med betydelig vægt i vurderingen, og at der herefter måtte kræves en stærk tilknytning til et andet land, hvis dette andet lands lovgivning skulle finde anvendelse.  

Efter en samlet vurdering af forholdene i sagen, herunder skadestedet (DK), bilens indregistreringsland (DK), nationaliteten af køreren af den ansvarsforsikrede bil og kørerens bopælsland (DK), skadelidtes bopælsland (D), skadelidtes bils indregistreringsland (D) og skadelidtes forsikringsselskabs hjemsted (D), konkluderede Højesteret, at sagen havde sin nærmeste tilknytning til Danmark.

Det forhold, at personskaderne kunne kategoriseres som arbejdsskader, der også kunne dækkes efter andre regler i Tyskland, var uden betydning for lovvalget.

Højesteret afskar desuden en opdeling af hovedkravet og regreskravet, således at det danske ansvarsforsikringsselskab kunne søge regres fuldt ud hos det tyske ansvarsforsikringsselskab.  

Konsekvenser af kendelsen - og andre typer af omstændigheder

Brugen af den individualiserende metode tjener til at opnå det mest rimelige lovvalg på baggrund af sagens konkrete omstændigheder. Men dermed åbnes der også op for en vis uforudsigelighed ved fastlæggelsen af lovvalget.

Hvis et uheld har flere tilknytningsmomenter, både til uheldslandet og til et andet eller måske endda flere andre lande, åbner den individualiserende metode op for, at det kan blive en meget konkret afvejning, hvilket lovvalg man når frem til.

Hvis to tyske arbejdere støder sammen i et trafikuheld i Danmark i en dansk og en tysk indregistreret bil, taler uheldssted og den ene ansvarsforsikring for Danmark, mens de skadelidte og den anden ansvarsforsikring alene taler for tilknytning til Tyskland. Hvilket lovvalg domstolene i denne situation vil nå frem til, beror på en helt konkret vurdering, som den individualiserende metode ikke giver noget klart svar på.

Tilsvarende kunne spørgsmålet opstå, hvis danskere blev involveret i færdselsuheld i udlandet. Hvis f.eks. to danskere blev involveret i et færdselsuheld lige nord for Hamburg, og bilerne var ansvarsforsikret i henholdsvis Danmark og Tyskland, ville spørgsmålet om lovvalg ikke umiddelbart kunne besvares entydigt.

Et tredje eksempel kunne være, hvis sammenstødet var sket på en dansk motorvej og havde involveret tre biler, hvoraf de to var indregistrerede og ansvarsforsikrede i henholdsvis Tyskland og Sverige, og førerne var bosiddende i disse lande, mens den tredje bil var indregistreret i Danmark og ført af en dansker.

I tvivlstilfælde vil de sagsførende parter, typisk de involverede ansvarsforsikringsselskaber, skulle kortlægge de relevante tilknytningselementer til sagen og sammenholde med de nationale retsordener, som ville være de mest fordelagtige i den konkrete sag.   

Kontakt DAHL

Har du spørgsmål til den konkrete sag - eller et andet forsikrings- og erstatningsretligt spørgsmål - er du velkommen til at kontakte DAHLs eksperter. Vi yder professionel rådgivning på området.