Stiftelse af en fond adskiller sig på visse punkter fra almindelig selskabsstiftelse, herunder særligt forholdet mellem selskabet/fonden og stifter. En fond er kendetegnet ved at være selvejende, og en del af formålet med stiftelsesprocessen er således at sikre, at fondens kapital er tilstrækkeligt adskilt fra stifteren og dennes formue.

Generelle krav til stiftelse af en fond

Stiftelse af en erhvervsdrivende fond er reguleret i lov om erhvervsdrivende fonde (”erhvervsfondsloven”), mens stiftelse af en ikke-erhvervsdrivende fond er reguleret i lov om fonde og visse foreninger (”fondsloven”).

Selvom de to typer af fonde er reguleret af hver sin lov og af to forskellige fondsmyndigheder, er kravene til stiftelsen i høj grad de samme.

Stiftelsen er kun reguleret i begrænset omfang, idet der ved stiftelsen af en fond – i modsætning til stiftelsen af et selskab – ikke er en eller flere stiftere, som skal tegne kapitalandele og have beføjelser i fonden.

Der stilles ikke krav om, at der udarbejdes et stiftelsesdokument. Derimod stilles der flere krav til indholdet af vedtægterne, end der stilles ved stiftelse af et selskab. Det betyder, at flere af de oplysninger, som ved selskabsstiftelse fremgår af stiftelsesdokumentet, ved en fondsstiftelse skal fremgå af fondens vedtægter. Dette er blandt andet oplysning om stifteren af fonden, idet stifters identitet har betydning fremadrettet i driften af fonden.

Ved stiftelse af erhvervsdrivende fonde stilles der endvidere krav om en grundkapital på minimum 300.000 kr. Ved stiftelse af ikke-erhvervsdrivende fonde stilles der krav om, at aktiverne udgør minimum 1.000.000 kr. Du kan læse mere om kapitalkravet her. For ikke-erhvervsdrivende fonde skal formuen stå i rimeligt forhold til fondens formål, idet fonden ikke har udsigt til at genere indkomst på samme måde som en erhvervsdrivende fond.

En fond skal desuden have et eller flere formål, som skal defineres i fondens vedtægter og være formuleret med en vis grad af bestemthed. Formålet skal kunne efterleves i en længere årrække, som ifølge administrativ praksis vil være minimum 10 år.

Erhvervsdrivende fonde

Hvem kan stifte en erhvervsdrivende fond?

Der stilles meget få krav til stifteren af en erhvervsdrivende fond. Det er således både muligt for juridiske og fysiske personer at stifte en erhvervsdrivende fond, ligesom det er muligt at stifte en erhvervsdrivende fond med mere end én stifter.

Næsten alle typer af juridiske personer og offentlige myndigheder kan være stifter af en erhvervsdrivende fond, herunder kommuner, foreninger, andre fonde, alle former for selskaber og visse former for virksomheder. En personlig dreven virksomhed kan dog ikke stifte en erhvervsdrivende fond, da en sådan virksomhed ikke har selvstændig retsevne. Den fysiske person, som står bag den personlig drevne virksomhed, kan derimod godt stifte en erhvervsdrivende fond.

Erhvervsfondsloven opstiller i § 26 en række krav til stiftere af erhvervsdrivende fonde, som differentierer sig en smule alt efter, om der er tale om en juridisk eller fysisk person.

Generelt gælder det, at en stifter ikke må være under rekonstruktionsbehandling eller være under konkurs.

For fysiske personer gælder desuden, at personen skal være myndig, samt at personen ikke må være under værgemål eller samværgemål efter §§ 5 og 7 i værgemålsloven. Dette skal ses i sammenhæng med betingelsen om, at en stifters formue skal være adskilt fra den erhvervsdrivende fonds kapital. En person under værgemål eller samværgemål er frataget sin retlige handleevne, og kan derfor ikke disponere over sin formue.

På samme vis gælder det for juridiske personer, at disse skal være beføjet til at erhverve rettigheder, indgå forpligtelser og være part i retssager. Der stilles altså krav om handle- og retsevne, hvilket i praksis betyder, at et selskab under stiftelse ikke kan være stifter af en erhvervsdrivende fond. Et selskab skal altså være registreret i Erhvervsstyrelsens register for at kunne stifte en erhvervsdrivende fond.

Ofte stiftes en erhvervsdrivende fond på baggrund af et testamente. Det er derfor også relevant, at et dødsbo kan være stifter af en erhvervsdrivende fond. Her er det blot et krav, at der er tale om et solvent dødsbo. Bobestyreren i dødsboet vil have ansvar for at stifte fonden og for, at der er tilstrækkelige midler i boet til at gennemføre stiftelsen af den erhvervsdrivende fond. Endvidere skal skifteretten - ved stiftelse af en fond af et dødsbo - udpege en skifteværge på vegne af fonden, indtil fonden er stiftet.

Erhvervsfondsloven stiller ingen betingelser til stifterens nationalitet, og en udenlandsk juridisk eller fysisk person kan således være stifter af en erhvervsdrivende fond. En udenlandsk stifter skal naturligvis opfylde de netop gennemgåede betingelser til en stifter på lige fod med en dansk stifter. Hvorvidt disse betingelser er opfyldte, afgøres ifølge erhvervsfondslovens forarbejder efter lovgivningen i det land, hvor personen er tilknyttet ved domicil eller nationalitet.

I forarbejderne til erhvervsfondsloven er det angivet, at betingelserne til stifter skal være opfyldt på tidspunktet for underskrivelse af vedtægterne (stiftelsestidspunktet), og indtil registreringen har fundet sted. Der er således ikke noget krav om, at stifter fortsætter med at opfylde betingelserne.

Oplysning om stifters forhold i vedtægterne

Der er, som indledningsvist angivet, ikke noget krav om udarbejdelse af et stiftelsesdokument, men derimod krav om, at vedtægterne indeholder oplysning om stifters identitet.

Dette skyldes, at erhvervsfondslovens § 1, stk. 2 stiller krav om, at stifterens formue skal være adskilt fra den erhvervsdrivende fonds kapital samt at fondens ledelse skal være selvstændig i forhold til stifter. Det er derfor til enhver tid nødvendigt at kende stifterens identitet for at kunne sikre, at disse to betingelser overholdes.

En væsentlig gavegiver eller bidragsyder sidestilles i erhvervsfondsloven med en stifter, og dennes identitet skal derfor ligeledes oplyses i vedtægterne. Dette gælder både væsentlige gavegivere i forbindelse med den erhvervsdrivende fonds stiftelse og efterfølgende væsentlige gavegivere.

Såfremt der er tillagt stifter eller en væsentlig gavegiver særlige rettigheder, skal dette fremgå af vedtægterne. Det kan eksempelvis være, at stifteren ønsker, at fonden skal tilgodese stifters familie, og dette skal fremgå af vedtægterne.

Registrering af stiftelsen

Stiftelsen skal anmeldes til Erhvervsstyrelsen senest 14 dage efter stiftelsesbeslutningen, som vil være tidspunktet for underskrivelse af vedtægterne. Registrering kan ikke ske, før grundkapitalen er fuldt indbetalt, og revisor og bestyrelse er valgt.

I anmeldelsesbekendtgørelsen har Erhvervsstyrelsen opstillet en række krav til, hvilke oplysninger der skal afgives i forbindelse med registreringen, herunder hvilken dokumentation der skal vedlægges. Som dokumentation skal vedlægges følgende:

• Det retlige grundlag for fondens oprettelse (testamente, gavebrev eller andet)
• Vedtægt og andre dokumenter oprettet i anledning af stiftelsen
• Dokumentation for, at grundkapitalen er indbetalt
• Dokumentation for, at fonden er erhvervsdrivende
• Oplysning om, hvorvidt fonden modtager offentlige tilskud, og om fonden er underlagt andet offentligt tilsyn

Ikke-erhvervsdrivende fonde

Fondsloven er vedtaget i 1984 og løbende ændret siden. Dette betyder dog, at den ikke indeholder helt så mange detaljer som erhvervsfondsloven, der blev moderniseret i 2014, selvom mange af de samme betingelser og krav for stiftelsen gør sig gældende for både erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fonde.

Hvem kan stifte en ikke-erhvervsdrivende fond?

Fondsloven indeholder i modsætning til erhvervsfondsloven ingen betingelser til stifter. Enhver juridisk såvel som fysisk person eller flere af disse i forening kan derfor stifte en ikke-erhvervsdrivende fond. Der gælder dog tilsvarende et krav om, at stifteren har rets- og handleevne.

Et solvent dødsbo kan derfor også stifte en fond, og skifteretten skal blot udpege en skifteværge på vegne af fonden, indtil denne er stiftet.

Oplysning om stifters forhold i vedtægterne

Fondsloven angiver på samme måde som erhvervsfondsloven, at stifters formue skal være adskilt fra den ikke-erhvervsdrivende fonds kapital, samt at ledelsen skal være selvstændig i forhold til stifter. Fondsloven sidestiller ligeledes væsentlige gavegivere/bidragsydere med stifter.

Dette betyder, at vedtægterne skal indeholde oplysninger om stifter og eventuelle gavegivere/bidragsyderes identitet og eventuelle særlige rettigheder tillagt disse.

Oplysning om væsentlige gavegivere/bidragsydere, som tildeler fonden midler efter stiftelsen, skal anmeldes til Civilstyrelsen senest 4 uger efter fondens modtagelse af midlerne.

Anmeldelse af en ikke-erhvervsdrivende fond

Stiftelsen skal anmeldes til Civilstyrelsen, der senest 3 måneder efter stiftelsen af fonden skal have modtaget følgende oplysninger:

• Endelig, underskrevet vedtægt
• Fortegnelse over fondens bestyrelse med angivelse af navne og privatadresser
• Meddelelse om fondens revisor

Formålet med at indsende oplysningerne til Civilstyrelsen er, ifølge Civilstyrelsen, at gøre styrelsen opmærksom på fondens eksistens. De indsendte dokumenter vil som udgangspunkt ikke blive gennemgået for eventuelle mangler eller uoverensstemmelser. Stifter og anmelder har således ansvaret for, at oplysningerne er korrekte, og at betingelserne for stiftelsen er opfyldte.

Vedtægten skal desuden indsendes til Skattestyrelsen, senest 3 måneder efter stiftelsen af fonden.

Af hensyn til registrering af reelle ejere og tildeling af CVR-nr., skal en ikke-erhvervsdrivende fond tillige registreres i Erhvervsstyrelsens register.

Kontakt DAHL

Har du spørgsmål til stiftelse af en fond, eller ønsker du rådgivning om fondes forhold i øvrigt, er du velkommen til at rette henvendelse til en af DAHLs specialister i fondsret.