Det første spørgsmål, som bestyrelsen skal tage stilling til, er, om der er pligt til at foretage uddeling, og hvor meget der herudover ønskes uddelt. Dernæst skal bestyrelsen tage stilling til hvem der skal modtage uddelingerne. De to spørgsmål hænger tæt sammen og uddybes i denne artikel, hvor vi beskriver rammen for disse overvejelser.

Uddelingsrammen – hvor meget ønsker fonden at uddele?

Beslutningen om, hvor meget man ønsker at anvende til uddeling, er et element i bestyrelsens beslutning om, hvordan fondens resultat skal disponeres.

Beslutninger omkring uddelinger skal bestyrelsen naturligvis foretage indenfor vedtægtens rammer.

For erhvervsdrivende fonde er der ikke krav til, at en bestemt del af fondens overskud skal uddeles. Vedtægten kan derimod indeholde bestemmelser om en sådan uddelingspligt. Hvis vedtægterne angiver, at der skal ske uddelinger til nærmere bestemte formål, medfører dette en egentlig pligt for bestyrelsen til at sikre, at der sker rimelige uddelinger til de angivne formål. Ved uddelinger skal bestyrelsen sikre, at uddelingerne ikke overstiger, hvad der er forsvarligt efter fondens økonomiske stilling. Det er ikke blot den aktuelle økonomiske stilling, men også fremtidsudsigterne for fondens investeringer og erhvervsdrift, forventninger til konjunkturudviklingen m.v., der må inddrages i disse overvejelser.

Vedtægterne kan også undlade at indeholde bestemmelser om løbende uddeling, og i stedet angive, at fondens overskud skal anvendes til konsolidering og understøttelse af fondens erhvervsdrift. I en sådan situation består der ingen pligt til at foretage uddelinger af fondens overskud. Fondsvedtægterne skal i denne situation dog indeholde en bestemmelse om, hvordan der forholdes med fondens midler i tilfælde af opløsning af fonden, dvs. f.eks. til hvilke formål sådanne midler skal uddeles ved fondens opløsning.

I en ikke-erhvervsdrivende fond skal overskuddet principielt uddeles. Det vil sige, at der gælder en pligt til uddeling. Dog antages det, at bestyrelsen kan beslutte at foretage en rimelig konsolidering, der efter Civilstyrelsens praksis ikke må overstige ca. 25 % af årets overskud.

Der kan kun ske uddeling af den ”frie” kapital, ikke af grundkapitalen/de bundne aktiver.

Hvem skal modtage uddelingerne?

Først og fremmest må der kun ske uddeling til de formål, der er fastsat i vedtægten. Uanset hvor meget bestyrelsen ønsker det og finder det hensigtsmæssigt, er det udelukket at foretage uddeling til et formål, der ikke er funderet i vedtægten.

Det er hyppigt forekommende, at der i en fond er flere uddelingsformål. De kan være prioriterede i vedtægten, sådan at bestemte formål skal tilgodeses før andre eller i højere grad end andre.

Flere uddelingsformål kan også være sideordnede. Er det tilfældet, må bestyrelsen ikke ensidigt tilgodese et af de sideordnede formål til skade for de andre. Over en årrække skal der være en rimelig balance i uddelingerne til de forskellige formål. Det er ikke et krav om matematisk nøjagtighed, men en rimelig balance over tid. Det kan altså godt tænkes, at man i et år tilgodeser et formål, mens man i andre år tilgodeser et andet.

Der kan ikke ske uddeling til stiftere, ledelsesmedlemmer, revisor og andre, der indtager en ledende stilling i fonden. Heller ikke de pågældendes ægtefælle, samlever eller mindreårige børn kan modtage uddelinger.

I en erhvervsdrivende fond skal bestyrelsen udarbejde en uddelingspolitik, der beskriver den overordnede strategi og de overordnede retningslinjer, som bestyrelsen har fastlagt for uddelingerne. Den skal offentliggøres sammen med årsrapporten. Bemærk at en sådan forpligtelse ikke gælder for en ikke-erhvervsdrivende fond.

Særligt om familiefonde

Udtrykket ”familiefond” er ikke et fondsretligt udtryk. Det anvendes dog typisk som betegnelse for en fond, der har som formål (enten som det eneste eller blandt andre) at foretage uddeling til en bestemt – ofte stifternes – familie.

I en fond hvor medlemmer af en bestemt familie, efter vedtægten, har fortrinsret til uddeling, har fortrinsretten kun retsvirkning for dem, der lever ved stiftelsen af fonden og én i forhold til disse personer ufødt generation. Bestemmelsen forbyder dermed oprettelsen af såkaldte ”stamhuse” eller ”fideikommiser”, et forbud der er rodfæstet i grundloven.

Hvis medlemmer af familien er bestyrelsesmedlemmer i fonden, omfattes de af forbuddet mod uddelinger til ledelsen. Sådanne familiemedlemmer må derfor vælge, om de vil være med i bestyrelsen, hvor de ”kun” kan oppebære et bestyrelsesvederlag, eller om de vil stå udenfor bestyrelsen, sådan at de kan modtage uddelinger indenfor vedtægtens rammer i øvrigt.

Tilbagebetaling af uberettigede uddelinger

Hvis der er sket en uddeling, der efterfølgende konstateres at have været i strid med loven og/eller vedtægten i en fond, skal modtageren af uddelingen betale det modtagne tilbage med tillæg af en nærmere fastsat rente. Modtageren skal dog have været i ond tro om, at uddelingen var ulovlig. Er modtageren i god tro, skal der ikke ske tilbagebetaling.

Skal tilbagebetaling ikke ske, fordi modtageren var i god tro, eller kan modtageren ikke betale det modtagne tilbage, kan de personer, der har medvirket til beslutningen om den ulovlige uddeling (typisk bestyrelsen), ifalde erstatningsansvar overfor fonden.

Kontakt DAHL

Har du spørgsmål til uddelinger i fonde, eller ønsker du rådgivning om fondes forhold i øvrigt, er du velkommen til at rette henvendelse til en af DAHLs specialister i fondsret.