Fonde opdeles overordnet i erhvervsdrivende fonde, der er omfattet af erhvervsfondsloven (”EFL”), og ikke-erhvervsdrivende fonde, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger, også kaldet fondsloven (”FL”).

For at der foreligger en fond, er det dog ikke afgørende, hvad en konkret juridisk person kalder sig, men om den juridiske person efter sit retsgrundlag, det vil sige stiftelsesmåde og vedtægten, kan karakteriseres som en fond. Fælles for de pågældende institutioner er, at ingen fysisk eller juridisk person uden for den pågældende institution har ejendomsretten til institutionens formue; institutionen kan dermed betegnes som selvejende. Derfor ses udtryk som ”selvejende institution”, ”stiftelse” eller ”legat” også anvendt som betegnelse i en række tilfælde, hvor der retligt set er tale om en fond. En fond, der stiftes i dag, skal dog i sit navn benytte ordet ”fond”.

Fondsbegrebet er ens for fonde, der omfattes af både erhvervsfondsloven og fondsloven.

Forskellen på rubriceringen i de to love beror på, om fonden er erhvervsdrivende eller ej. Læs mere om hvornår en fond er erhvervsdrivende her.

Fondsbegrebet

Ved en fond forstås jf. EFL § 1, stk. 2 og FL § 1, stk. 2, (i) en juridisk person, (ii) som besidder en formue, (iii) der er uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue (iv) til varetagelse af et eller flere i vedtægten bestemte formål, (v) som skal kunne efterleves i en længere årrække, (vi) hvor rådighedsbeføjelserne over fonden tilkommer en i forhold til stifter selvstændig ledelse, og (vii) hvor ingen fysisk eller juridisk person uden for fonden har ejendomsretten til fondens formue. De angivne fondskarakteristika skal alle være opfyldt, for at en juridisk person kan betegnes som en fond.

Fondens væsentlige gavegivere, bidragsydere eller lignende sidestilles med fondens stifter.

Fondsbegrebet sikrer klar adskillelse af fonde fra andre organisationsformer, f.eks. selskaber, virksomheder og foreninger.

Fondskarakteristikaene, der er angivet ovenfor, kan uddybes således:

(i) Fonden bliver en juridisk person, når fonden er gyldigt stiftet efter erhvervsfondsloven eller fondsloven. Se mere om stiftelse af en fond her.

(ii) Fonden skal være ejer af en formue. Kravene til fondens formue følger af erhvervsfondsloven og fondsloven. Fondens formue kan bestå af f.eks. en likvid beholdning, fast ejendom, løsøre, aktier, obligationer eller en kombination heraf. En erhvervsdrivende fonds grundkapital skal udgøre minimum 300.000 kr. og en ikke-erhvervsdrivende fonds aktiver skal udgøre minimum 1.000.000 kr.

(iii) Det er endvidere et krav, at fondens formue skal være uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue, hvilket medfører, at der er forbud mod at føre midler tilbage til stifter. Dette forbud mod tilbagebetaling omfatter blandt andet tilbagebetaling af grundkapitalen henholdsvis fondens aktiver ved stiftelsen og fondens øvrige egenkapital, herunder tilbagebetaling ved fondens opløsning, tildeling af legatportioner, lån af enhver art, herunder lån mod sikkerhed og kaution og garantistillelse for stifterens og for dennes nærtståendes forpligtelser. Forbuddet gælder uanset, om stifter er en fysisk eller en juridisk person. I sidstnævnte tilfælde omfatter kravet om udskillelse også ledelse og ejere af den juridiske person.

Forbuddet mod at føre midler tilbage til stifter omfatter også stifterens ægtefælle eller faste samlever og stifterens mindreårige børn.

Kravet om uigenkaldelig udskillelse af en formue fra stifterens formue består i almindelighed af to led:

• Fondens aktiver skal allerede i forbindelse med oprettelsen være uigenkaldeligt overdraget til fonden
• Fondens midler må ikke efterfølgende kunne føres tilbage til stifteren eller personer, som er stifteren nærtstående.

Det er ikke muligt for fondens stifter eller nærtstående lovligt at oppebære hele fondens indtægt. Det reelle primære formål med fonden må således ikke være direkte eller indirekte at uddele ydelser til stifteren. I praksis anerkendes dog efter en konkret vurdering, at stifter m.v. kan tillægges begrænset ret i forhold til afkast af fondens formue i form af f.eks. en rentenydelsesret eller bopælsret. Muligheden for at tillægge en fonds stifter eller nærtstående en rentenydelsesret m.v. forudsætter, at retten, den tidsmæssige ramme og niveauet herfor, tydeligt fremgår af fondens vedtægt.

Kravet om, at fondens formue skal være uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue, skal ses i sammenhæng med begrænsningen for at oprette såkaldte familiefonde. Bestemmelser i en vedtægt, der tillægger medlemmer af en bestemt familie eller visse familier fortrinsret til uddeling, har således ikke retsvirkning efter deres indhold i det omfang, at fortrinsretten rækker videre end til personer, der lever på stiftelsestidspunktet og til en i forhold til disse ufødt generation, jf. EFL § 28, stk. 1 og FL § 7, stk. 1. Tilsvarende gælder, jf. EFL § 28, stk. 2 og FL § 7, stk. 2, bestemmelser i en vedtægt, der tillægger medlemmer af en bestemt familie eller visse familier fortrinsret til at indtage en bestemt stilling eller til på anden måde, herunder i form af arbejdsvederlag, at oppebære økonomiske ydelser fra fonden eller fra en virksomhed, hvorover fonden har en bestemmende indflydelse. Dette gælder dog ikke hverv som medlem af bestyrelsen.

(iv) Det er en gyldighedsbetingelse, at der i vedtægten er optaget et eller flere nærmere angivne bestemte formål, som fonden skal varetage. Der er som udgangspunkt fri adgang til at oprette fonde med et hvilket som helst formål. Dog må fondens formål ikke stride mod anden lovgivning, mod ærbarhed eller være åbenbart uden fornuftig mening eller umuligt at opfylde.

En erhvervsdrivende fonds formål vil typisk være udtryk for fondens overordnede aktiviteter for at fremskaffe et overskud til uddeling, mens en ikke-erhvervsdrivende fonds formål typisk vil være at foretage uddelinger til nærmere angivne formål.

At der skal være tale om et eller flere ”bestemte” formål indebærer, at formålet skal være konkretiseret. En stifter kan ikke gyldigt fastsætte, at fonden blot skal ”varetage de formål, som bestyrelsen ønsker” eller lignende ukonkrete formuleringer.

(v) Det er en forudsætning, at formålet umiddelbart skal kunne efterleves i en længere årrække, hvilket i princippet vil sige uden tidsbegrænsning. Man kan således ikke stifte en fond med bestemmelse om, at kapitalen eksempelvis forbruges i løbet af en kort periode. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med fondens midler, da der til alle tider skal være midler til at varetage fondens formål – fondens midler skal stå mål med fondens formål. Tidshorisonten skal have en vis udstrækning for at statuere en fond, hvilket hidtil i praksis har medført, at 4-5 år er for kort et sigte, hvorimod en periode på omkring 10 år er accepteret.

(vi) Rådighedsbeføjelserne over fonden skal tilkomme en, i forhold til stifter, selvstændig ledelse. Kravet om selvstændig ledelse gælder hele fondens levetid. Det beror på en konkret vurdering af bestyrelsens samlede størrelse og omstændighederne i øvrigt, hvor stor andel af bestyrelsens medlemmer, der skal være uafhængige af stifter. Som udgangspunkt skal der være mindst et medlem, der er uafhængig af fondens stifter m.v., når bestyrelsen består af 3-4 vedtægtsudpegede medlemmer, mindst to medlemmer der er uafhængige af fondens stifter m.v., når bestyrelsen består af 5-8 vedtægtsudpegede medlemmer, mindst tre medlemmer der er uafhængige af fondens stifter m.v., når bestyrelsen består af 9-11 vedtægtsudpegede medlemmer, mindst 4 medlemmer der er uafhængige af fondens stifter m.v., når bestyrelsen består af 12-14 vedtægtsudpegede bestyrelsesmedlemmer osv.

Uafhængighed af stifter medfører som udgangspunkt, at der ikke er tætte relationer mellem stifter og medlemmer af fondens ledelse eller selve fonden. Kravet om ledelsens uafhængighed af stifter suppleres for erhvervsdrivende fonde af de anbefalinger om ledelsens generelle uafhængighed og evne til upartisk at varetage fondens formål og interesser, sådan som de angives i de til enhver tid gældende Anbefalinger for god fondsledelse, jf. EFL § 60.

Kravet om selvstændighed medfører endvidere, at det ikke kan fremgå af vedtægten, at stifteren skal give sit samtykke til alle beslutninger, eller at stifteren har en generel vetoret over for bestyrelsens beslutninger.

En konsekvens af kravet om en selvstændig bestyrelse er desuden, at de beslutninger, som bestyrelsen i en fond træffer, skal kunne begrundes i fondens formål og interesser. Stifter må derfor udvise yderst omhyggelighed ved konciperingen af fondens vedtægt.

(vii) Det er en betingelse, at ingen fysisk eller juridisk person uden for fonden har ejendomsretten til fondens formue. Det betyder, at fonden er selvejende, og ejendomsretten til fondens formue tilkommer fonden som sådan. Formuen kan ikke falde i arv, og der kan ikke gyldigt ske uddeling til en »ejerkreds«, hverken i fondens levetid eller i forbindelse med opløsning af fonden. I fondens levetid og ved opløsning af fonden er bestyrelsen forpligtet til udelukkende at uddele fondens midler i overensstemmelse med fondens uddelingsformål.

Kontakt DAHL

Har du spørgsmål til fondsbegrebet, eller ønsker du rådgivning om fondes forhold i øvrigt, er du velkommen til at rette henvendelse til en af DAHLs specialister i fondsret.