Fra tid til anden kan bestyrelsen i en fond opleve, at der er opstået et behov for eller i hvert fald ønske om at ændre fondens vedtægter. Måske er det ændringer af mere teknisk eller sproglig karakter Måske er der bestemmelser, som opleves upraktiske eller hæmmende for fondens udvikling og arbejde. Det kan også være, at fonden er stiftet for længe siden, og at samfundsudviklingen eller fondens egen udvikling, har skabt et behov for ændringer.

Bestyrelsen kan imidlertid ikke blot ændre vedtægten, som man måtte ønske. En ændring af vedtægten for en fond kan kun ske mod fondsmyndighedens tilladelse eller godkendelse. Dette følger af erhvervsfondsloven § 89 for erhvervsdrivende fonde og af fondsloven § 32 for ikke-erhvervsdrivende fonde.

Erhvervsdrivende fonde

Hvem skal godkende ændringer af en erhvervsdrivende fonds vedtægt?

Erhvervsstyrelsen er fondsmyndighed for erhvervsdrivende fonde. Heri ligger, at det er den myndighed, der fører tilsyn med en erhvervsdrivende fond, og som træffer afgørelser vedrørende en erhvervsdrivende fond i relevante spørgsmål.

Enhver vedtægtsændring kræver derfor som udgangspunkt, at den efter indstilling fra fondens bestyrelse godkendes af Erhvervsstyrelsen.

Hvis ønsket om en vedtægtsændring vedrører bestemmelser om fondens formål eller uddelinger, kan Erhvervsstyrelsen kun meddele tilladelse med samtykke fra Civilstyrelsen. I disse særligt væsentlige tilfælde er der altså hele to offentlige myndigheder, der skal godkende, at vedtægtsændringen finder sted.

Hvordan træffes der beslutning om ændringen?

Først og fremmest skal fondens bestyrelse træffe beslutning om ændringen. Den beslutning kan som udgangspunkt træffes med simpelt flertal i bestyrelsen. Det er dog ikke ualmindeligt, at vedtægten foreskriver, at beslutning om vedtægtsændring skal træffes med kvalificeret flertal eller ligefrem enstemmigt.

Ændringer som Erhvervsstyrelsen (selv) kan godkende

Alle ændringer, der ikke handler om fondens formål eller uddelinger, kan Erhvervsstyrelsen selv godkende, uden at Civilstyrelsen skal inddrages. Det kan f.eks. være spørgsmål om navn, bestyrelsens sammensætning, tegningsret, andre ledelsesforhold eller alle andre administrative spørgsmål, som vedtægterne behandler. Man benævner typisk disse som ”administrative ændringer”.

For at en vedtægtsændring kan godkendes, skal den først og fremmest være velbegrundet. F.eks. er det ikke nok, at bestyrelsen ønsker en sproglig modernisering, hvis indholdet ikke berøres.

Ændringen skal være i fondens interesse, ikke i modstrid hermed. Hvis en eller flere stiftere lever, vil denne stifters støtte til ændringen tale for, mens stifterens modstand mod ændringen vil tale imod. Erhvervsstyrelsen er dog frit stillet i forhold til stifterens holdning.

Ikke alt der er uhensigtsmæssigt, kan nødvendigvis kræves ændret. Der skal være et vist kvalificeret behov, for at man får lov til at ændre.

Det er herudover svært at sige noget generelt om, hvornår en ændring tillades. Det afgøres konkret i det enkelte tilfælde.

Ændringer som (også) Civilstyrelsen skal godkende

Vedrører vedtægtsændringen bestemmelser om fondens formål eller uddelinger, kræves ikke blot Erhvervsstyrelsens godkendelse, men også Civilstyrelsens. Erhvervsstyrelsen skal indhente samtykke fra Civilstyrelsen, før man godkender en sådan ændring. Disse ændringer omtales typisk som ”væsentlige ændringer”.

En fonds formål og bestemmelser om uddeling er helt centrale for fondens virke, og de er også det centrale udtryk for stifternes vilje.

Derfor er det som udgangspunkt vanskeligt og kræver en særlig begrundelse, hvis disse vedtægtsbestemmelser skal ændres.

Man kan sige, at udgangspunktet er, at det skal være blevet umuligt - eller i hvert fald uhensigtsmæssigt - at opfylde fondens bestående formål, herunder opfylde det bestående uddelingsformål. Ændringen må ikke være mere vidtgående end påkrævet, og stifternes vilje skal – i videst muligt omfang – søges bibeholdt.

Et betydningsfuldt eksempel på denne type vedtægtsændringer er de tilfælde, hvor en fond har til formål at eje en bestemt virksomhed, helt eller delvist, men nu ønsker at afhænde den - eller en del heraf. Tilladelse hertil, og dermed til at gennemføre det ønskede salg, kan støde på betydelige vanskeligheder afhængigt af, hvor bastant vedtægten er formuleret.

Ved uddelingsformål er det lettest at få tilladelse til ændringer i tilfælde, hvor det har vist sig umuligt at foretage uddelinger. Det kan være fordi et bestemt formål, måske en bestemt organisation, man skulle støtte, ikke længere findes. Det kan også være, at det har vist sig umuligt at tiltrække ansøgninger til et eller flere af fondens (oprindelige formål) trods relevant og rimelige bestræbelser.

Ændringer der er begrundet i, at bestyrelsen blot ønsker at kunne fordele uddelingerne anderledes end fastsat af stifterne, kan man derimod ikke forvente at få tilladt.

Ikke-erhvervsdrivende fonde

I ikke-erhvervsdrivende fonde er det Civilstyrelsen, der er fondsmyndighed. I sådanne fonde er der derfor Civilstyrelsen, der skal godkende enhver vedtægtsændring.

De principielle overvejelser med hensyn til, om tilladelse til ændringer kan gives, er de samme som for de erhvervsdrivende fonde.

Afrunding

Det er langt fra givet, at et ønske fra en fondsbestyrelse om en vedtægtsændring bliver imødekommet af fondsmyndigheden. Det understreger, at det er meget vigtigt allerede ved stiftelsen af en fond at være omhyggelig med at få formuleret en vedtægt, der er langtidsholdbar, og som kan følge med både fondens egen og samfundets.

Har du behov for kompetent sparring?

Har du spørgsmål til ændring af en fonds vedtægt, eller ønsker du rådgivning om fondes forhold i øvrigt, er du velkommen til at kontakte en af DAHLs specialister i fondsret.