Uafhængighed og selvstændighed

Det er en del af definitionen på en fond – uanset om denne er erhvervsdrivende eller ej – at ledelsen skal være uafhængig og selvstændig i forhold til stifter. Dette gælder også i de tilfælde, hvor stifter er en virksomhed. I sådanne tilfælde skal ledelsen være selvstændig i forhold til ledelsen i den virksomhed, der stifter fonden og til ejerne af virksomheden.

Kravet om selvstændig ledelse gælder hele fondens levetid. Hvor stor en andel af bestyrelsens medlemmer, der skal være uafhængige af stifter, beror på en konkret vurdering af bestyrelsen og eventuelt direktionens samlede størrelse og omstændighederne i øvrigt. Som udgangspunkt skal mindst 1/3-1/4 af medlemmerne være uafhængige af fondens stifter. Civilstyrelsen, som er fondsmyndighed for ikke-erhvervsdrivende fonde, har tidligere skrevet på deres hjemmeside, at mindst 1/3 af bestyrelsens medlemmer skal være uafhængige af stifteren, men i forbindelse med opdatering af hjemmesiden er denne passage udgået.

Fondslovens § 16 sidestiller fondens stifter med dennes familie, herunder ægtefælle, søskende eller slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje. Disse personer skal altså medregnes, som var de stifter af fonden, ved iagttagelsen af selvstændighedsbetingelsen.

Uafhængighed af stifter indebærer som udgangspunkt, at der må ikke være tætte relationer mellem stifter og medlemmer af fondens ledelse eller selve fonden.

Kravet om selvstændighed indebærer endvidere, at det ikke kan fremgå af vedtægten, at stifteren skal give sit samtykke til alle beslutninger, eller at stifteren har en generel vetoret over for bestyrelsens beslutninger.

Kravet om uafhængighed gælder også i forhold til væsentlige legatmodtagere. Fondens bestyrelsesmedlemmer ville være inhabile, såfremt de eksempelvis også var en del af ledelsen i den institution eller organisation, som skal modtage uddelingerne. I sådanne tilfælde ville man ikke kunne være sikker på, at uddelingerne foretages udelukkende under hensyntagen til stifters vilje i henhold til vedtægterne og ikke under hensyntagen til egne interesser.

Bestyrelsen og direktionen

En ikke-erhvervsdrivende fond skal ledes af en bestyrelse på minimum 3 medlemmer. Fondsmyndigheden kan dog give tilladelse til, at bestyrelsen – under særlige omstændigheder - udgøres af mindre end 3 medlemmer. Bestyrelsesmedlemmerne kan også være juridiske personer eller foreninger, men dette kræver tillige fondsmyndighedens tilladelse.

Det er muligt at optage en bestemmelse i vedtægterne om, at bestyrelsen skal være selvsupplerende. Selvsupplering forekommer hyppigt i praksis, og betyder at det enkelte medlem selv vælger sin efterfølger, eller at bestyrelsen foretager valget af det nye medlem. Der stilles i fondsloven ikke krav til bestyrelsesmedlemmernes kompetencer, men der kan fastsættes nærmere betingelser herom i vedtægterne.

Bestyrelsen kan vælge at ansætte en direktion, men dette er ikke et krav, og bestyrelsen kan således varetage samtlige ledelsesopgaver i fonden. Såfremt der vælges en direktion, gælder kravet om uafhængighed mellem ledelsen og stifteren også medlemmerne af direktionen.

Et medlem må ikke være under konkurs. Bestyrelsesmedlemmerne skal ifølge fondslovens § 12 tillige være myndige og må ikke være underlagt værgemål eller samværgemål efter værgemålslovens §§ 5 og 7. Derudover stilles der i § 12 krav om, at eventuelle direktører og mindst halvdelen af bestyrelsens medlemmer skal være bosat i Danmark, medmindre man får dispensation fra fondsmyndigheden, eller hvis kravet strider mod internationale forpligtelser.

Fondsmyndigheden har hjemmel til at afsætte et bestyrelsesmedlem eller en direktør, som ikke lever op til kravene i § 12 om myndighed og dansk bopæl. Som stedfortræder for et afsat bestyrelsesmedlem vælges et nyt medlem i overensstemmelse med proceduren herfor fastsat i vedtægterne. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, udpeges et nyt medlem af fondsmyndigheden.

Bestyrelsesmedlemmerne er berettiget til at modtage vederlag for deres hverv, men vederlaget må ikke overstige, hvad der kan anses for sædvanligt efter hvervets art og omfang. Fondsmyndigheden kan nedsætte et vederlag, hvis dette findes for højt.

Bestyrelsen har som udgangspunkt ikke bemyndigelse til at ændre fondens vedtægter uden fondsmyndighedens samtykke.

Bestyrelsens opgaver

Fondsloven stiller meget få krav til bestyrelsens opgaver, og der er således ikke i fondsloven – sådan som det er for bestyrelsen i selskabsloven og erhvervsfondsloven - indskrevet krav om, at bestyrelsen varetager den overordnede og strategiske ledelse og sikrer en forsvarlig organisation af fondens virksomhed.

Det er dog i praksis bestyrelsens opgave at sikre en forsvarlig organisation af fonden, samt sikre at fonden ledes og drives i overensstemmelse med stifters vilje udtrykt i vedtægterne og i overensstemmelse med gældende lovgivning. Bestyrelsen skal sørge for uddeling af fondens midler samt placering af fondens midler efter de gældende regler i anbringelsesbekendtgørelsen. Læs mere om den nye anbringelsesbekendtgørelse her.

Da anbringelse af fondens midler er nøje reguleret, vil bestyrelsens arbejde for det meste bestå i at håndtere ansøgninger, foretage beslutninger om uddelinger og politikker herfor samt opfølgning på eventuelle flerårige uddelinger eller uddelinger undergivet rapporteringskrav.

Derudover skal bestyrelsen sørge for, at fondens regnskab undergives revision, og at der til enhver tid er udpeget en eller flere revisorer, som i øvrigt ikke må indgå i fondens ledelse. Hvis fondens egenkapital overstiger 3 mio. kr., skal mindst én af revisorerne være statsautoriseret eller registeret.

Slutteligt har bestyrelsen ansvaret for at føre tilsyn med en eventuel direktion, i kraft af at direktionen er ansat af bestyrelsen. Bestyrelsen kan derfor uddelegere opgaver, stille krav til direktionen og eventuelt påse, at direktionen lever op til dens ansættelse.

Bestyrelsens forretningsorden

Fondsloven stiller ikke krav om, at en ikke-erhvervsdrivende fond skal udarbejde en forretningsorden for bestyrelsens forretningsførelse. Ifølge erhvervsfondsloven er dette derimod et krav for erhvervsdrivende fonde.

En forretningsorden kan være en god måde for bestyrelsen at bevare overblikket over de opgaver, man som bestyrelsesmedlem har. Det kan eksempelvis være, hvilke interne politikker og procedurer bestyrelsen har, herunder årlige uddelinger samt procedurer for kontrol med en eventuel direktion og bestyrelsens egen fortsatte selvstændighed.

Fondens reelle ejere

Bestyrelsesmedlemmerne skal lade sig registrere som fondens reelle ejere i det offentlige ejerregister.

Fondslovens §§ 4 og 4a bestemmer, at fonden er forpligtet til at sørge for, at fondens reelle ejere er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system. Registreringen skal ske hurtigst muligt efter, at en person er blevet reel ejer. Det betyder, at der i forbindelse med skifte i bestyrelsen skal foretages en ajourføring af det offentlige ejerregister.

Kontakt DAHL

Har du spørgsmål til fondes ledelse, eller ønsker du rådgivning om fondes forhold i øvrigt, er du velkommen til at kontakte DAHLs specialister i fondsret.