Ved skattereformen i 2012 blev der indsat en bestemmelse, der har til formål at beskatte fysiske personer, når de låner penge i deres selskab. Det er en forudsætning, at den pågældende fysiske person har kontrol over selskabet. Kontrol defineres som rådighed over mere end 50% af stemmerne eller mere end 50% af kapitalen. Når man skal opgøre antallet af stemmer og kapitalandele, medregner man de kapitalandele og stemmer, som nærtstående har dvs. kapitalandele tilhørende forældre og børn, børnebørn samt disses ægtefæller.

Direkte og indirekte lån

Det er både direkte og indirekte lån, der beskattes. Et direkte lån er et lån fra et selskab direkte ud til den kontrollerende kapitalejer. Et indirekte lån kan være et lån fra et datterselskab til den person, der har den ultimative kontrol, men det er ikke givet, at det herved stopper. Et par afgørelser illustrerer, hvordan bestemmelsen skal forstås ved lån ud til den gruppe, der er nærtstående eller blot interesseforbundet i øvrigt.

Lån til samlever

Ved en ny byretsdom forelå der et selskab, hvor man havde udlånt 528.733 kr. til selskabets direktør, der var samlevende med hovedanpartshaveren. Samlivet havde bestået i 30 år. På baggrund heraf fandt byretten, at den pågældende skatteyder var omfattet af skattebestemmelsen i ligningslovens § 16 E. Der blev endvidere henvist til, at lån, der ikke er direkte ydet til anpartshaveren, men ydet til nærtstående personer, også er omfattet. Nærtstående personer er i forabejderne eksemplificeret som ægtefæller og børn. Det bemærkes herudover, at dette også er det, der følger direkte af lovens ordlyd. Alligevel var det byrettens opfattelse, at samlever, på grund af interesseforbindelsen, var omfattet, da et lån må antages at komme en samlever til gode på samme måde som f.eks. en ægtefælle.

Dommen er i strid med ordlyden af ligningslovens § 16 E og i strid med den praksis, der er i øvrigt. Dommens resultat medfører, at man skal være meget agtpågivende ved etableringen af kapitalejerlån – i hvert fald til en samlever. Konkret findes der afgørelser, der direkte har det modsatrettede resultat. Sagen er da også anket til Østre Landsret.

Lån til kapitalejerens far, der ikke er kapitalejer

Landsskatteretten har i efteråret taget stilling til en sag, hvor et selskab lånte penge til kapitalejerens far, der ikke var kapitalejer.

En pige på 15 år var ejer af et selskab. Mens hun havde ejerskabet, lånte selskabet penge ud til hendes far, som ikke havde noget ejerskab af selskabet. Udlånet var egentlig et ”kontrolleret udlån”, fordi man skal medregne besiddelser hos ens børn og forældre, når man skal vurdere, om der foreligger et kontrolleret lån. Det var imidlertid Landsskatterettens opfattelse, at det forhold, at man ikke ejede nogen som helst kapitalandele, medførte, at der derefter ikke kunne ske nogen beskatning hos faren.

Landsskatteretten havde ikke datterens skatteforhold til behandling. Det er imidlertid vurderingen, at datteren naturligvis vil blive beskattet af det pågældende lån. Hvis førnævnte byretsdom er udtryk for gældende ret, vil den kapitalejer, der rent faktisk har kontrollen, blive beskattet af lånet, når udlånet sker til en interesseforbundet part.

Sammenfatning

Afgørende for beskatningen er, hvem der er kapitalejer i et selskab. Beskatningen indtræder nemlig hos denne. At lånet tilgår en ikke-kapitalejer, udløser altså ikke beskatning hos ikke-kapitalejer. Hvem lånet kan tilgå, uden at det udløser skat, er endnu ikke endeligt afklaret, men en del indikerer, at et lån til en samlever kan medføre beskatning hos kapitalejeren.

Kontakt DAHL

Har du spørgsmål til beskatning af kapitalejerlån eller til skatteretlige forhold i øvrigt, er du velkommen til at kontakte DAHLs specialister. Vi yder professionel rådgivning på området.