Med virkning for 2018 fik man implementeret det nye lovgrundlag for de fremtidige ejendomsvurderinger. Ambitionen var en hurtig ikrafttræden, men projektet er løbet ind i mange IT-udfordringer. Det har derfor været nødvendigt at tilpasse og justere regelgrundlaget gentagne gange.

Den 5. store reformpakke af lovgrundlaget for de kommende ejendomsvurderinger er netop blevet vedtaget i Folketinget. Det er sjældent set, at man reformerer et nyt lovgrundlag så mange gange, uden det overhovedet har været i brug. Den seneste lovreform resulterede i 93 ændringer, hvor hovedpunkterne er:

1. Der er indført helt nye vurderingsprincipper for grundværdierne for erhvervsejendomme
2. Beskatningsgrundlaget for dækningsafgift er omlagt fra at udgøre en forskelsværdi til at udgøre en grundværdi
3. Reglerne om automatisk tilbagebetaling af for meget betalt ejendomsskat m.v. er ændret. Dette kommer kun til at gælde for beboelsesejendomme, sommerhuse og ejerlejligheder. Erhvervsejendomme er dermed udeholdt
4. Som kompensation for afskaffelsen af den automatiske tilbagebetalingsordning for erhvervsejendomme, åbnes der nu for, at ejere af erhvervsejendomme kan påklage de videreførte vurderinger, når de får besked om muligheden

Særligt for ejere af erhvervsejendomme

Ejere af erhvervsejendomme vil kunne få ejendomsskat tilbagebetalt, hvis beregningsgrundlaget herfor har været for højt. Er der tale om blandede ejendomme, altså ejendomme, der anvendes til både erhverv og privat, kan det ikke udelukkes, at man også kan få ejendomsværdiskat retur. Er der tale om dækningsafgiftspligtige ejendomme, kan man få for meget betalt dækningsafgift retur.

Da ejergruppen af erhvervsejendomme ikke længere er omfattet af den automatiske tilbagebetalingsordning, er disse henvist til at påklage de videreførte vurderinger for at få for meget betalt ejendomsskat, ejendomsværdiskat eller dækningsafgift retur. Det er nu muligt med den seneste lovændring.

Rent praktisk vil skatteforvaltningen løbende og givetvis over de kommende år give nuværende og tidligere ejendomsejere besked om, at der er mulighed for at påklage videreførte vurderinger siden 2012. Klagen skal iværksættes senest 90 dage efter, at skatteforvaltningen afsender og daterer skrivelsen om at åbne op for klagemulighederne.

De nuværende ejendomsejere har skatteforvaltningen styr på. Der kan imidlertid også være tale om tidligere ejendomsejere, der f.eks. har ejet en ejendom fra 2011 og frem, men ikke længere er ejer. Det er ikke sikkert, at man har ”styr på” alle disse. Men det ændrer imidlertid ikke ved, at disse tidligere boligejere også fremover får muligheden for at klage over en videreført vurdering for deres respektive ejertid.

Skal man klage?

Der udsendes ikke en afgørelse om ejendomsvurderingen for de enkelte år. Der bliver derimod udsendt en generel orientering om disse historiske vurderinger. Klagemetoden er derfor anderledes i forhold til, hvordan man ellers klager over forvaltningsafgørelser. Hvorvidt man skal klage, skal derfor vurderes konkret og ud fra en økonomisk vurdering af, om ”det kan betale sig”. I den konkrete vurdering skal bl.a. indgå en vurdering af, om man kan løfte bevisbyrden for, at den videreførte vurdering er forkert.

Kerneområderne for argumenter er utvivlsomt situationer, hvor man har erhvervet den pågældende ejendom, f.eks. i perioden fra 2012-2021 til en pris, der er væsentligt under den seneste ejendomsvurdering. En sådan uafhængig handel på helt andre konditioner end de videreførte vurderingers niveau er et rigtigt godt argument for at påklage de videreførte vurderinger.

Herudover kan man forestille sig et utal af muligheder for at påklage de videreførte vurderinger. Der kan være fejl i det retlige eller faktiske grundlag, som vurderingsmyndighederne har om den pågældende ejendom – fejl, der medfører, at de videreførte vurderinger er lavet på urigtigt grundlag og/eller medfører et åbenbart urimeligt resultat.

Ventetiden har nu næsten varet i 9 år. Langt om længe kan man gøre noget ved de vurderinger, der er videreført over en lang årrække. Det er vores anbefaling, at man som boligejer udnytter denne mulighed nu og får gjort op med et forældet og fortidigt system.

Hos DAHL arbejder vi intenst med det pågældende område på mange niveauer og kan naturligvis bistå med at påklage den videreførte vurdering. Endvidere kan vi bistå med rådgivning om, hvorvidt en klagesag er relevant.

Få svar på mange af de spørgsmål, der relaterer sig til klage over videreførte vurderinger:

• Hvornår kan man klage over en videreført vurdering på en erhvervsejendom?
• Hvorfor skal jeg klage over en videreført ejendomsvurdering?
• Hvorfor skal man klage over de videreførte vurderinger nu?
• Hvad skal man klage over, når man påklager de videreførte vurderinger?
• Hvis jeg tidligere har klaget over de videreførte vurderinger, kan jeg så klage igen?
• Hvorfor bør jeg klage over ejendomsvurderingen, hvis jeg lige har købt min ejendom?
• Hvem kan hjælpe med at klage over de videreførte ejendomsvurderinger?
• Kan jeg få ejendomsskat retur ved at påklage de videreførte vurderinger?
• Kan jeg få dækningsafgift retur ved at påklage de videreførte vurderinger?
• Kan det betale sig at klage over de videreførte vurderinger, og hvad koster det?
• Hvorfor får jeg ikke automatisk penge tilbage, hvis de tidligere vurderinger på min erhvervsejendom har været for høje?
• Hvad betyder det for min nye ejendomsvurdering, hvis jeg klager over de videreførte vurderinger?
• Hvorfor skal jeg klage over ejendomsvurderingen, hvis min ejendom tidligere er blevet omvurderet?
• Hvilke videreførte ejendomsvurderinger kan man klage over, og hvorfor får jeg ikke en afgørelse om dette?
• Kan både nuværende ejere og tidligere ejere klage over de videreførte vurderinger?
• Hvordan sikrer jeg, at jeg optages i det register, hvor klagemuligheden udsendes fra?