Skærpelse af regler om solidarisk hæftelse ved organiseret skattesvig
Det kan have væsentlige økonomiske konsekvenser, hvis du og din virksomhed bliver ramt af momskarruseller og kædesvig – også selvom du har været uvidende om din deltagelse. Vi gør dig klogere på et nyt lovforslag, der vil skærpe de eksisterende regler om solidarisk hæftelse.
I et lovforslag, L 137, fremsat den 13. januar 2021 lægges der op til en stramning af tiltagene mod organiseret svig m.v. En del af L 137 har særligt fokus på momskarruseller og kædesvig med den konsekvens, at der kan kræves solidarisk hæftelse og/eller krav om sikkerhedsstillelse.
Hvad er en momskarrusel?
En momskarrusel er en særlig type svindel, der som oftest er professionelt organisereret og som består i, at en virksomhed (en såkaldt ”skraldespandsvirksomhed”) køber en vare fra en virksomhed i et andet EU-land (”Virksomhed 1”). Ved denne transaktion skal skraldespandsvirksomheden ikke betale moms af sit køb i Danmark. Skraldespandsvirksomheden videresælger herefter varen til en anden virksomhed i Danmark (”Virksomhed 2”), hvor skraldespandsvirksomheden opkræver moms, men undlader at afregne momsen til Skatteforvaltningen. Samtidig foretager Virksomhed 2 fradrag for den betalte moms. Dette resulterer i et tab for statskassen.
Hvad er kædesvig?
Ved kædesvig benyttes typisk en kæde af underleverandører i kombination med stråmænd, fiktive virksomheder og falske fakturaer.
Undervejs i kæderne sløres det, hvem der reelt har leveret varen/ydelsen - og dermed hvem der reelt skal betale indkomstskat og moms samt indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af udbetalt A-indkomst.
Til slut overføres pengene til en skraldespandsvirksomhed, der har til formål at påføre Skatteforvaltningen et tab ved at opbygge gæld, som ikke bliver betalt, hvorefter skraldespandsvirksomheden lukker, så snart pengene er trukket ud af virksomheden. Ofte ender pengene efterfølgende i udlandet, hvor de ansvarlige typisk er uden for de danske myndigheders rækkevidde.
Solidarisk hæftelse for moms
Ved levering af momspligtige varer eller ydelser, er det ifølge Momslovens § 46, stk. 1, 1. pkt., som udgangspunkt den person, som leverer en momspligtig vare eller ydelse, der har pligt til at betale momsen. Efter Momslovens § 46, stk. 10, vil en virksomhed, som deltager i en momskarrusel med varer, og som har købt den momspligtige vare eller ydelse, hæfte solidarisk med den afgiftspligtige virksomhed - dvs. skraldespandsvirksomheden - for momsen.
På nuværende tidspunkt omfatter reglen i Momslovens § 46, stk. 10 kun deltagelse i momskarruseller med varer. I L 137 foreslås en udvidelse af reglen i Momslovens § 46, stk. 10, således at reglen også kommer til at omfatte momskarruseller med ydelser og kædesvig.
Reglen medfører, at en virksomhed kan pålægges at hæfte solidarisk med den virksomhed, som snyder Skattemyndighederne for moms – selv hvis man som virksomhed ikke var vidende om, at man deltog i momssvig. Reglen stiller krav til, at virksomheder er påpasselige med, hvorfra der erhverves varer eller ydelser.
Den solidariske hæftelse er på nuværende tidspunkt betinget af tre forhold:
- Virksomheden skal tidligere have deltaget i en momskarrusel med varer, hvor moms ikke er blevet afregnet
- Virksomheden skal have modtaget en advarsel (notifikation) fra Skatteforvaltningen
- Virksomheden skal ved grov uagtsomhed eller forsæt have tilsidesat påbuddene i den modtagne advarsel
Vedtages L 137 vil nr. 1 også omfatte ydelser og deltagelse i kædesvig.
En advarsel ved kædesvig vil, ifølge lovforslaget, kunne indeholde et påbud om, at virksomheden skal være opmærksom på usædvanlige fakturerings- eller betalings flow, samt priser der afviger fra markedsprisen. En advarsel kan også indeholde påbud om, at virksomheden skal foretage varekontrol og registrering af vareidentitet. hvis en vare er handlet tidligere, er der stor sandsynlighed for, at den er en del af en momskarrusel. En advarsel vil gælde i fem år.
Hvis en virksomhed overtræder advarslen ved igen at indgå i en momskarrusel eller kædesvig med varer inden for fem år, selvom der eksempelvis foreligger usædvanlige handelsforhold, vil dette således kunne sanktioneres ved at pålægge virksomheden at skulle hæfte for den moms, der ikke er blevet afregnet til staten som følge af svigen.
Modtager en virksomhed en advarsel, skal virksomheden være opmærksom på, at den kan pålægges solidarisk hæftelse for deltagelse i kædesvig, selvom advarslen omhandler deltagelse i momskarrusel.
Udvidelse af reglerne om sikkerhedsstillelse
Skatteforvaltningen kan efter Opkrævningslovens § 11, stk. 1, nr. 4, kræve sikkerhedsstillelse af en virksomhed, der indgår i en såkaldt momskarrusel med varer.
Sikkerhed skal stilles senest otte dage efter, at virksomheden har modtaget meddelelse herom, jf. § 11, stk. 6, idet fristen dog i særlige tilfælde kan forlænges efter anmodning. Hvis sikkerheden ikke stilles rettidigt, vil virksomhedens registrering inddrages, jf. § 11, stk. 9.
Sikkerhedsstillelse efter § 11, stk. 1, nr. 4, har indtil nu været begrænset til svig ved momskarruseller med ”varer”. Med lovforslaget L 137 (2021) foreslås en udvidelse af reglerne om sikkerhedsstillelse til også at omfatte ydelser og kædesvig.
Der vil med lovforslaget ikke ske ændringer i fristen for sikkerhedsstillelse efter § 11, stk. 6 eller sanktionen for manglende sikkerhedsstillelse efter § 11, stk. 9.
Lovforslagets udvidelse af reglerne om sikkerhedsstillelse skal ses i sammenhæng med forslaget om den tilsvarende udvidelse af reglerne om solidarisk hæftelse for moms nævnt ovenfor.
Mistet fradragsret
Udover risikoen for at blive pålagt solidarisk hæftelse og afkrævet sikkerhedsstillelse, så kan virksomheder også miste momsfradragsretten.
Hvis en virksomheds indkøb kan spores tilbage til svindel med moms i forbindelse med f.eks. en momskarrusel eller kædesvindel, så risikerer virksomheden også at miste momsfradragsretten på de indkøb, som er omfattet af svigen.
Ifølge EU-domstolens praksis kan momsfradragsretten nægtes, hvis det – med EU-domstolens formulering:
”På grundlag af objektive forhold er godtgjort, at den afgiftspligtige vidste eller burde have vidst, at den omhandlede transaktion var led i en af leverandøren begået svig, eller at en anden transaktion, som udgør en del af leveringskæden og ligger før eller efter den af nævnte afgiftspligtige person gennemførte transaktion, var behæftet med momssvig”.
Det er i alle tilfælde et krav for at nægte momsfradrag, at virksomheden enten vidste eller burde vide, at der forelå momssvig. EU-domstolen har udtalt, at virksomheden – for at være i god tro og dermed opnå ret til momsfradrag – skal træffe enhver foranstaltning, som med rimelighed kan kræves af virksomheden, for at sikre sig at transaktionen ikke fører til deltagelse i momssvig.
Vurderingen af hvilke foranstaltninger en virksomhed med rimelighed kan afkræves som betingelse for at være i god tro, beror på en konkret vurdering af de foreliggende forhold.
Ikrafttrædelse
Det foreslås, at L 137 træder i kraft den 1. juli 2021, og at reglerne om solidarisk hæftelse og sikkerhedsstillelse har virkning for leverancer af varer og ydelser, der finder sted fra og med den 1. juli 2021.
Kontakt DAHL
Vil du vide mere, eller har du spørgsmål til det nye lovforslag, er du altid velkommen til at kontakte DAHLs specialister i skatte- og momsret. De har mange års erfaring i at yde rådgivning på området.