Når en fond – erhvervsdrivende såvel som ikke-erhvervsdrivende – foretager uddelinger, sondres der mellem uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, og uddelinger til andre formål. Fonden kan opnå skattemæssigt fradrag for uddelinger til almenvelgørende og almennyttige formål. Hvis uddelingen sker til virksomheder, anlægges en skærpet vurdering i denne henseende. En sådan vurdering har senest været til prøvelse i SKM2021.58LSR.

Den skattemæssige behandling af uddelinger

Fondsbeskatningsloven opstiller en række særregler for beskatning af fonde. I § 4 anføres det, at en fond kan få fradrag i den skattepligtige indkomst for uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. Fradraget gælder både eksterne og interne uddelinger, så længe uddelingen tjener et almenvelgørende eller almennyttigt formål.

Der er ingen beløbsmæssig grænse på fradraget, og det er således alle uddelinger, der opfylder formålsbetingelsen, som giver ret til et skattemæssigt fradrag indenfor de rammer, som fondsbeskatningsloven i øvrigt opstiller. Der skal foretages en konkret vurdering for hver enkelt uddeling, men vurderingen vil ofte få samme udfald, såfremt uddelingerne foretages efter de samme retningslinjer og formål.

Almenvelgørende og almennyttige uddelinger

Begreberne almenvelgørende og almennyttig bruges ikke kun i fondsbeskatningsloven, men også i ligningsloven, boafgiftsloven og selskabsskatteloven. Begreberne administreres ens i forhold til alle bestemmelserne, og man kan derfor med fordel inddrage praksis fra de øvrige bestemmelser til at belyse rækkevidden af begreberne.

Begrebet almenvelgørende er nærmere defineret i ældre praksis. Det følger blandt andet af Landsskatterettens praksis i TfS 1989.657, Højesterets praksis i U 1999.213 H og cirkulære nr. 136 af 7. november 1988 pkt. 55, at for at et formål kan anses for almenvelgørende, er det en forudsætning, at støtten ydes til personer, der er i økonomisk trang.

Højesteret sondrer i den netop anførte afgørelse mellem de to begreber almenvelgørende og almennyttig ved at anføre, at almenvelgørende formål skal ”afhjælpe trang blandt en videre kreds”, mens almennyttige formål skal ”virke i samfundet på en måde, som ud fra en i befolkningen almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttig, og som kommer en vis videre kreds til gode”.

I forarbejderne til fondsbeskatningsloven er der ikke sondret mellem begreberne på samme måde, som Højesteret gør det. Her har man blot anført, at formålet skal tilgodese en ubestemt kreds, som er afgrænset efter retningslinjer med et objektivt præg. Det er altså afgørende, at retningslinjerne for uddelingerne ikke er for specifikke, idet uddelingen ikke må ske til en bestemt angivet personkreds f.eks. en slægt.

Forarbejderne oplister desuden en række eksempler på uddelingsformål, som vil kunne leve op til betingelsen om at tilgodese en ubestemt kreds, som er afgrænset efter retningslinjer med et objektivt præg. Der vil typisk være tale om sociale, kunstneriske og andre kulturelle, miljømæssige, videnskabelige, herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende, undervisningsmæssige, kirkelige eller nationale øjemed.

Justitsministeriet har i forbindelse med en betænkning om fonde i 1978 angivet, at formålet skal komme en vis videre kreds til gode. Denne opfattelse er fortsat gældende. Det betyder, at uddelingsformålet ikke kan indskrænkes til personer inden for et helt begrænset geografisk område. Uddelinger skal være til fordel for en videre kreds af personer f.eks. i hele landet eller større dele af dette.

I praksis lægges der vægt på befolkningstallet i vedkommende område. En fond kan således ikke begrænse uddelingerne til eksempelvis ”personer med bopæl på XX adresse/opgang”, men skal have et bredere mål. Uddelingsformålet kan derimod godt være afgrænset til personer med en specifik uddannelse og sågar til personer med en specifik uddannelse og til et specifikt formål.

Generelt må almenvelgørende og almennyttige formål forstås ud fra en almindelig fremherskende opfattelse af, hvad der kan karakteriseres som velgørende eller nyttigt.

Uddelinger til virksomheder m.v.

Uddelinger som skal tilkomme ansatte i en bestemt virksomhed eller et bestemt selskab, vil som overvejende hovedregel ikke blive anerkendt som værende almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt. Ligeledes vil uddelinger til organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, heller ikke kunne anses for almennyttige.

Landsskatteretten har i en ikke offentliggjort afgørelse fastslået, at en fonds udsmykning af lokaliteter, bygninger, anlæg mv., der tilhørte en bestemt virksomhed, tilgodeså virksomhedens erhvervsmæssige interesser, idet virksomheden, som alle andre virksomheder, havde en erhvervsmæssig og økonomisk interesse i, at bygninger mv. udsmykkedes. Da udsmykningerne herudover kun kom en begrænset snæver personkreds til gode i form af medarbejderne i virksomheden, kunne udgifterne til udsmykningen ikke anses for almennyttige.

En afgørelse fra Østre Landsret, refereret i UfR 2003.782, vedrørte en fond med følgende formål: ”Dens formål skal være at yde økonomisk støtte til uddannelse herunder efteruddannelse af civile erhvervsflyvere herunder private flyvere, som ønsker en erhvervsmæssig uddannelse”. Fonden var oprettet efter testamente fra en enke, hvis afdøde mand havde været uddannet pilot. Sagen drejede sig om, hvorvidt fonden var almenvelgørende eller almennyttig. Østre Landsret gav fonden medhold og anså fonden for almennyttig, idet formålet sigtede mod at danne grundlag for et bestemt erhvervsmæssigt virke og ikke var begrænset til en bestemt virksomhed eller lignende, hvorfor formålsbestemmelsen i sin helhed måtte anses for at være almennyttig.

I SKM 2016.305 SR fandt Skatterådet, at en fonds uddeling af en arkitekturpris var en fradragsberettiget almennyttig uddeling. Skatterådet lagde ved afgørelsen bl.a. vægt på, at kredsen af potentielle uddelingsmodtagere både omfattede danske og internationale arkitekter og arkitektteams, og dermed ikke geografisk eller på anden måde var begrænset til et befolkningsgrundlag under 40.000. Derudover blev der henset til, at uddelingsmodtagerne ikke var tilknyttet en bestemt virksomhed, forening eller lignende, men at arkitekturprisen i stedet sigtede mod anerkendelse inden for et bestemt erhvervsmæssigt virke.

SKM 2021.58.LSR

Landsskatteretten har den 3. december 2020 (SKM2021.58LSR) truffet en afgørelse vedrørende en fonds uddeling til et projekt forestået af et selskab.

Fonden, der er en erhvervsdrivende fond, havde i en anmodning om bindende svar bedt Skattestyrelsen om at bekræfte, at fondens uddelinger til et konkret projekt kunne anses som værende almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt og derfor fradragsberettiget efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

Fondens formål er blandt andet at yde støtte til projekter, der kan bidrage til videreudvikling af dansk erhvervsliv, herunder særligt dansk industri. Fonden har ofte foretaget uddelinger til anerkendte uddannelses- og forskningsinstitutter, men ønskede med det bindende svar at opnå sikkerhed for, at fondens uddelinger til andre end sådanne institutter, som i øvrigt lever op til formålsbestemmelsen om at oparbejde ny og anvendelig viden til videreudvikling af dansk erhvervsliv, vil kunne fradrages som almennyttige uddelinger.

I den konkrete sag skulle fonden uddele et større beløb til et projekt, som skulle forestås primært af et privat anpartsselskab med støtte fra et universitet. Det var anpartsselskabet, som havde søgt uddelingen.

Projektet havde til formål at give ledere i mellemstore og store danske industrivirksomheder en ny værktøjskasse, der giver indsigt i, hvordan startups ledes og vækstes. Den primære målgruppe var mellemledere og topledere i mellemstore og store danske industrivirksomheder, mens den sekundære målgruppe var iværksætterlaget i dansk industri. Projektet ville tage udgangspunkt i evidensbaseret forskning og teori, og skulle faciliteres som en form for netværksgruppe. Projektet ville starte med et kick-off seminar efterfulgt at et heldagsseminar 6-8 måneder senere, når lederne havde fået praktisk erfaring fra startup-samarbejdet.

Projektet skulle altså udføres med en nærmere afgrænset gruppe af virksomhedsledere fra 15-20 virksomheder, som skulle matches med en række startups.

Der skulle produceres minimum to indledende artikler om initiativet i aviser, og al relevant materiale ville blive offentliggjort via projektets hjemmeside – materialet skulle efterfølgende kunne bruges i universitetets fremadrettede undervisning af industriledere, ligesom projektets resultater skulle indgå i undervisning på uddannelsesinstitutioner.

Både det daværende SKAT og Skatterådet havde besvaret spørgsmålet med et ”nej”, og således afvist muligheden for at få fradrag for uddelingen.

For Landsskatteretten drejede sagen sig især om, hvorvidt uddelinger, der vedrører erhvervsmæssige interesser, overhovedet kan anses for almennyttige. Skattestyrelsen henviste i deres udtalelse til klagen til, at det er:

”[…] Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke i sig selv er til hinder for, at en uddeling anses for almennyttig, at den pågældende uddeling er medgået til erhvervsfremme, såfremt uddelingen kommer en videre kreds til gode og uddelingen i øvrigt tilgodeser almennyttige formål i form af fx videnskab eller forskning indenfor bioteknologi, og uddelingen i øvrigt ikke direkte medgår til at støtte erhvervsmæssige interesser i form af virksomhedens løbende drift.” (vores fremhævning)

Som det kan ses af ovenstående uddrag, som er baseret på en udtalelse fra Skatteministeren, er det muligt at anse en uddeling, som har et erhvervsfremmende islæt, for almennyttig, såfremt visse kriterier er opfyldte.

Fondens repræsentant gjorde gældende, at anpartsselskabet ikke skulle opfattes som den egentlige uddelingsmodtager, da det i stedet ville være alle erhvervsledere i Danmark, som ville drage nytte af projektets resultat. Dette forholdt Landsskatteretten sig dog ikke til, men i afgørelsen blev projektet og ikke selskabet omtalt som modtager.

Landsskatteretten startede med at opridse alle de kendte kriterier for, at en uddeling kan anses som værende almenvelgørende eller almennyttig. Herefter henvistes der til, at der skal foretages en konkret vurdering af det projekt, hvortil der uddeles. Landsskatteretten udtalte generelt, at:

”Det forhold, at uddelingen sker til et anpartsselskab, udelukker ikke, at der kan være tale om en uddeling til et almennyttigt formål, idet det dog må kræves, at der er tale om et formål indeholdt i fondens vedtægter, og at der fra fondens side føres kontrol med, at midlerne anvendes til det specifikke almennyttige forhold.”

Landsskatteretten foretog herefter en konkret vurdering af projektet, hvor der blandt andet blev lagt vægt på projektbeskrivelsen og fondens formålsbestemmelse, som begge ansås at have et overvejende erhvervsmæssigt formål. Herudover blev der lagt vægt på, at uddelingen efter Landsskatterettens opfattelse ikke ville komme en vis videre kreds til gode, selvom projektet også ville være til gavn for industriledere generelt, og at resultaterne af projektet ville blive videreformidlet i undervisningssammenhænge. Dette skal ses i sammenhæng med, at projektet i første omgang ville komme de udvalgte virksomhedsledere og startups til gode.

Landsskatteretten nåede derfor frem til, at uddelingen ikke ville være fradragsberettiget.

Sammenfatning

På baggrund af SKM2021.58LSR kan der opstilles en række kriterier for, hvornår en uddeling til et projekt forestået af en virksomhed, som unægtelig vil have en erhvervsmæssig interesse, alligevel kan være almennyttig og dermed fradragsgivende for fonden.

Der skal for det første foretages en konkret vurdering af både fondens vedtægter, og af det projekt som uddelingen skal tilgå. Uddelingen må således ikke direkte gå til at støtte erhvervsmæssige interesser i form af virksomhedens drift.

For det andet skal uddelingen komme en videre kreds til gode, og denne kreds skal, ifølge Landsskatterettens præmisser, være afgrænset efter retningslinjer med et objektivt præg. Hvis der er en ikke-objektiv afgrænsning, som hindrer at uddelingen direkte kommer en videre kreds til gode, må det på baggrund af den ovenfor gennemgåede afgørelse fra Landsskatteretten umiddelbart konkluderes, at dette ikke kan ”rettes op” ved at have en hensigt om yderligere offentliggørelse.

Der skal for det tredje være et almennyttigt formål, som ikke må være underordnet i forhold til det erhvervsmæssige formål. Det erhvervsmæssige formål må således ikke være det overvejende formål. Dette vil bero på en konkret vurdering.

Er du interesseret i at vide mere om de særlige skatteregler for fonde, kan du læse nærmere  .

Kontakt DAHL

Har du spørgsmål til almenvelgørende/almennyttige uddelinger eller til andre fondsretlige emner - eller ønsker du at få gennemgået forholdene i din fond - er du velkommen til at rette henvendelse til en af DAHLs fondsretlige specialister.