Nyheder

Hæfter arvingerne for afdødes gæld – eller andet i et dødsbo?

Når et dødsbo skal gøres op, kan afdøde have gæld, som arvingerne ikke ønsker at hæfte for – men hvordan undgår man som arving af hæfte for gæld? Dét spørgsmål giver vi svaret på i denne artikel. Læs med her.

Hvis afdøde efterlader sig gæld, vil arvingerne naturligt nok gerne undgå, at de kommer til at udrede afdødes gæld. Det skal helst ikke gå værre, end at arvingerne ingenting får.

Det siger sig selv, at arvingernes bekymring vokser, jo større usikkerhed der er om, hvorvidt boets aktiver kan dække gælden.

En sådan usikkerhed kan skyldes, at værdien af et aktiv ikke kendes. Det kan være en fast ejendom, som skal sælges, men hvor det er usikkert, om den kan sælges med tilstrækkeligt ”overskud”. Usikkerheden kan også skyldes, at arvingerne ikke kender størrelsen af afdødes gæld. Det kan også være, at der er omtvistede krav, hvor man ligefrem skal gennem en retssag for at kende gældens størrelse.

I det hele taget varierer det meget, hvor stort og sikkert kendskab arvingerne har til afdødes økonomi.

Skal man vedgå arv og gæld?

Tidligere skulle man som arving tage stilling til, om man ville ”vedgå arv og gæld”. Det system blev forladt for flere årtier siden, men udtrykket kendes stadig af mange og fylder meget hos arvingerne, når der træffes beslutning om, hvordan boet skal skiftes.

Efter nugældende regler skal man ikke svare på spørgsmålet om at vedgå arv og gæld. Arvingernes retsstilling afhænger derimod af, hvilket valg man træffer med hensyn til skifteform.

Bobestyrerbehandling

I et dødsbo der behandles som bobestyrerbo, er det kun bobestyrer, der kan disponere over boets aktiver, og arvingerne har ikke selv ret til at disponere.

Der bliver ikke udbetalt noget til arvingerne, medmindre bobestyrer finder det forsvarligt. Ligeledes kommer a conto arv kun på tale, når boets status kendes med en sådan sikkerhed, at man ved, at der bliver noget at udbetale til arvingerne.

Arvingerne hæfter ikke for afdødes gæld, og gældsposter må anmeldes i boet. Bobestyrer sørger for, at der tages stilling til, om en gældspost kan godkendes eller ej, og at gæld betales af boets midler, når der er mulighed for

Konstateres det at gælden overstiger værdien af boets aktiver, vil konsekvensen være, at dødsboet tages under insolvensbehandling. Det svarer i store træk til, at boet behandles efter samme regler som gælder for konkurs. Kreditorerne vil så kun få delvis - eller måske ingen - dækning, men arvingerne hæfter ikke for den udækkede del af gælden. De modtager naturligvis heller ikke nogen arv.

Kreditorerne kan være trygge ved, at de værdier der er i boet ikke udloddes til arvingerne, før der er styr på, at gælden kan dækkes, eller at aktiverne i hvert fald som minimum anvendes til delvis dækning af gælden i muligt omfang og i overensstemmelse med lovens regler.

Privat skifte

For at et bo kan udleveres til privat skifte, sker det i forventningen om og på betingelse af, at det er solvent.

I et privat skifte er det arvingerne selv, der disponerer og kan råde over aktiverne. Kreditorernes stilling er derfor mere udsat, da det kan forekomme, at arvingerne deler boets midler uden at sørge for, at eventuelle gældsposter dækkes først.

I et privat skifte er det derfor sådan, at arvingerne for det første hæfter for gælden, hvis arvingerne har delt boets midler imellem sig uden at sørge for, at gælden blev betalt først. I den situation har arvingerne modtaget arv uden at sikre, at gælden blev dækket først. De må dog gerne dele almindeligt indbo - uden særlig værdi - og personlige effekter.

Derudover hæfter arvingerne også for gælden, hvis de har brugt alle boets midler til at dække noget af gælden, men der stadig er udækkede gældsposter. I den situation har arvingerne dækket noget gæld, men uden at sikre, at der var fuld dækning til alle gældsposter. Det er dog ikke et krav, at arvingerne selv har modtaget noget.

Man kan se, at arvingerne altså kun får problemer, hvis de begynder at uddele midler til sig selv eller får betalt en del af gælden uden at være sikker på, at de kan betale det hele. De skal så at sige lade være med at røre midlerne, før at de er sikre på, at alle kreditorer er betalt.

Hvis der opstår en hæftelse for boets arvinger efter ovenstående regler, er der tale om en personlig og solidarisk hæftelse for den enkelte arving.

Fra privat skifte til insolvent bobestyrerbo

Hvis et bo, der ellers skiftes som privat skifte, viser sig at være insolvent, må det tages under insolvent bobestyrerbehandling.

Det er i den forstand uproblematisk for arvingerne, hvis de hverken har udbetalt noget til sig selv eller betalt gældsposter.

Har de derimod enten delt nogle af boets midler imellem sig eller betalt noget, men ikke al gæld, kan der være en hæftelse for dem efter principperne beskrevet ovenfor.

Den hæftelse har arvingerne mulighed for at komme ud af, hvis de tilbagebetaler, hvad der er udbetalt af værdier fra boet. Også denne tilbagebetalingsforpligtelse er solidarisk, så er der en arving, der ikke kan betale det modtagne tilbage, må de andre arvinger betale det mere, hvis de vil undgå den fulde hæftelse for gælden.

Særligt om boafgift

I et bobestyrerbo sørger bobestyrer af boets midler for at betale boafgiften.

I et privat skifte hæfter arvingerne personligt og solidarisk for boafgiften. Det kan godt give anledning til problemer. Hvis der er udbetalt a conto arv til arvingerne, uden at der er beholdt tilstrækkelige midler i boet til at betale boafgiften, kan man forestille sig, at en arving har brugt sin arv, og hverken kan eller vil betale sin del af boafgiften. De andre arvinger hæfter for den, og kan dermed komme til at afholde boafgiften af mere end deres egen arv.

Opsummering

Det er kun ved et privat skifte, at arvingerne løber en reel risiko for at komme til at hæfte for afdødes gæld. Hvis arvingerne udviser omtanke og er forsigtige, vil hæftelsen ikke blive aktualiseret. Arvingerne skal lade være med at udbetale noget til sig selv, før de er helt sikre på, at alle kreditorer i boet er dækket ind. Derudover skal de sørge for at betale al gæld, og ikke kun en del af den.

Er der usikkerhed omkring boets solvens, er det forsigtige råd, at arvingerne vælger at lade boet behandle som et bobestyrerbo. Så kommer arvingerne i hvert fald ikke galt afsted.

Kontakt DAHL

Vil du vide mere, eller har du spørgsmål til arv og gæld i et dødsbo, er du velkommen til at kontakte DAHLs Private Client-team. De har mange års erfaring i at yde rådgivning på området.

Tilmeld dig nyhedsbrevet DAHL Nyt

Modtag vores nyhedsbrev pr. e-mail og bliv opdateret på juridiske emner og nye kurser.

Læs betingelser

Betingelse for modtagelse af nyhedsbrevet DAHL Nyt

Hvem udsender nyhedsbrevet?

Nyhedsbrevet er en service, der udbydes af DAHL Advokatpartnerselskab. Vores fulde kontaktoplysninger er:

DAHL Advokatpartnerselskab
Lundborgvej 18
8800 Viborg
CVR. nr.: 37 31 00 85

Du vil kun modtage markedsføringsmateriale fra DAHL Advokatpartnerselskab.

Hvilke oplysninger indsamles om mig?

DAHL Advokatpartnerselskab behandler din oplyste e-mailadresse og dit navn – dette er alt, vi behøver for at kunne sende dig nyhedsbreve. Når du via nyhedsbrevet tilmelder dig et af vores arrangementer, vil vi i nogle tilfælde ligeledes behandle oplysninger om firmanavn og telefonnummer.

Vi indsamler desuden oplysninger om din adfærd i forbindelse med din brug af nyhedsbrevet – herunder oplysninger om om vores nyhedsbrev bliver åbnet, hvor lang tid e-mailen er åben, og om der klikkes på links i nyhedsbrevet. Du skal herudover være opmærksom på, at hvis du klikker på links i nyhedsbrevet til vores hjemmeside, kan vi indsamle yderligere oplysninger om dig, hvis du accepterer, at vores hjemmeside bruger cookies. Du kan finde yderligere information om vores brug af cookies i vores cookiepolitik.

Hvad bruger vi dine oplysninger til?

Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, bruger vi dine oplysninger til at udsende faglige nyheder, kursus- og øvrige arrangementstilbud samt andet markedsføringsmateriale til dig. Vi kan endvidere bruge dine oplysninger til at udsende orienterende e-mails om DAHL Advokatpartnerselskab eller om vores nyhedsbrev. Vores udsendelse af nyhedsbrevet sker på grundlag af dit samtykke.

De oplysninger, vi indsamler om dig og din adfærd i forbindelse med din brug af nyhedsbrevet, anvender vi til at forbedre vores service og indhold, så vi i fremtiden kan blive endnu bedre til at målrette og tilpasse indholdet i vores nyhedsbreve efter dine interesser. Vi behandler dine personoplysninger til disse formål efter reglen i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f. Hvis du ikke ønsker, at vi behandler dine oplysninger til disse formål, har du til enhver tid ret til at gøre indsigelse mod behandlingen.

Oplysninger om din brug af nyhedsbrevet anvender vi herudover til statistiske formål i anonymiseret form.

Dine oplysninger behandles fortroligt og sikkert

Vi opbevarer dine oplysninger fortroligt og sikkert. Vi har implementeret de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, der sikrer, at dine oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med persondatalovgivningen.

Vi bruger en underleverandør til vores drift af IT. Vi har sikret, at vores IT-udbyder er underlagt samme forpligtelse, og at de alene handler på vores instruks.

Hvor ofte udsendes nyhedsbreve?

Vi udsender vores nyhedsbrev, når vi mener, at vi har noget vigtigt eller nyt at fortælle dig. Nyhedsbrevet udkommer ikke med faste intervaller. Det er derfor forskelligt, hvor ofte du kan forvente at modtage nyhedsbreve fra os. Vi bestræber os dog på at begrænse antallet, så vores nyhedsbreve ikke fylder hele din indbakke.

Vi videregiver ikke dine oplysninger

Vi videregiver ikke dine oplysninger til andre i kommerciel henseende. Vi videregiver kun oplysninger, hvis vi er forpligtet til det efter loven, eller hvis vi forpligtet til det efter en retskendelse.

Du kan altid rette eller ændre dine kontaktoplysninger

Du kan til enhver tid ændre eller rette i dine kontaktoplysninger (din e-mailadresse og navn) ved at afmelde dig nyhedsbrevet, og derefter tilmelde dig igen eller ved at sende en e-mail til tvc@dahllaw.dk, hvori du angiver ændringsønsker.

Det er beskrevet nedenfor, hvordan du framelder dig vores nyhedsbrev.

Du kan altid afmelde dig yderligere henvendelser

Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage og framelde dig nyhedsbrevet. Når du har frameldt dig nyhedsbrevet, modtager du ikke yderligere fra os, medmindre du har givet andet samtykke til, at vi må henvende os til dig. Vi sender dig dog en bekræftelse på, at vi sletter dig fra modtagerlisten for vores nyhedsbrev, og vi sletter derefter dine oplysninger på vores modtagerliste.

Nyhedsbrevet kan afmeldes ved at klikke på linket ”afmeld nyhedsbrev”, som er indeholdt i hvert nyhedsbrev, du modtager fra os. Du kan også afmelde nyhedsbrevet ved at sende en e-mail til tvc@dahllaw.dk, hvori du oplyser dit navn og din e-mailadresse.

Hvor længe opbevarer I oplysningerne om mig?

Vi opbevarer og behandler dine oplysninger lige så længe, som du er tilmeldt vores nyhedsbrev. Hvis du afmelder dig fra nyhedsbrevet, sletter vi dine oplysninger.

Hvis du framelder dig vores nyhedsbrev, anonymiseres alle statistiske data om din brug af nyhedsbrevet. Anonymiseringen sker på en sådan måde, at det ikke efterfølgende er muligt at deanonymisere oplysningerne igen.

Dine øvrige rettigheder efter persondatalovgivningen

Du har til enhver tid mulighed for at gøre brug dine rettigheder efter persondatalovgivningen.

Du kan bl.a. anmode om indsigt i de personoplysninger, som vi behandler, samt gøre indsigelse mod behandlingen af oplysningerne. Du kan desuden anmode om berigtigelse eller sletning af eventuelle ukorrekte oplysninger om dig selv, trække et samtykke til behandling af dine personoplysninger tilbage samt gøre din ret til dataportabilitet gældende. I visse tilfælde kan du endvidere have ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset.

Hvis du ønsker at gøre brug af én eller flere af dine rettigheder, kan du kontakte cbm@dahllaw.dk.

Hvis du er uenig, i den måde vi behandler oplysninger om dig på, kan du klage til Datatilsynet.

Du modtager nu DAHL Nyt

Forretningsområder du ønsker info om:

  • Intet valgt

Din information

Du kan altid trække dit samtykke tilbage og afmelde dig vores nyhedsbrev

Accepter betingelserne