Hvordan skiftes boet?

Et dødsbo hvor der skal gennemføres et egentligt skifte, kan grundlæggende skiftes efter to forskellige regelsæt. Den ene mulighed er et privat skifte, og den anden mulighed er behandling ved bobestyrer.

Der er flere forskelle på de to skifteformer, men netop måden der træffes beslutninger på, er en helt central forskel.

Det giver derfor mening at beskrive de to skifteformer hver for sig.

Det private skifte

I selve udtrykket ”privat skifte” ligger en understregning af, at arvingerne med denne skifteform grundlæggende selv tager ansvaret på sig for at gennemføre skiftet. Det er imidlertid en misforståelse, at arvingerne selv skal løse alle opgaver. Der er intet til hinder for, at arvingerne i et privat skifte får bistand til at gennemføre skiftet, og det er også helt almindeligt forekommende.

De opgaver der skal løses, og de spørgsmål der rejser sig, når et bo skal skiftes, er de samme i et privat skifte som i andre skifter. Der kan derfor nemt være komplekse problemstillinger, eksempelvis omkring boets skatteforhold i et privat skifte.

Det er en helt grundlæggende betingelse for, at et bo kan udleveres til privat skifte, at alle arvinger er enige om det. Hvis blot en enkelt arving er imod, at boet skal skiftes som et privat skifte, kan det ikke lade sig gøre. Det gælder, uanset hvor mange arvinger der er i boet. Enhver arving har så at sige vetoret.

Kravet om enighed indebærer også, at enhver beslutning i et bo der skiftes som privat skifte, skal træffes af alle arvinger i enighed. Arvingerne kan ikke stemme om det. De kan drøfte et spørgsmål, og de kan udveksle synspunkter, men de skal nå frem til en fælles beslutning, som alle er enige om at effektuere.

Kan de ikke det, kan der ikke træffes en beslutning, og skiftet risikerer at gå i stå.

Man kan også sige, at kravet om enighed er en konsekvens af, at arvinger i det private skifte kun kan disponere over boets aktiver sammen. Den enkelte arving kan ikke disponere alene.

Enigheden om at gennemføre et privat skifte skal bestå under hele skiftet. Enhver arving kan undervejs bede skifteretten om, at boet i stedet skal behandles som et bobestyrerbo.

Behandling ved bobestyrer

Et dødsbo hvor der skal ske et egentligt skifte, som ikke er privat, skal i stedet behandles som bobestyrerbo.

Først og fremmest skal et bo derfor behandles som bobestyrerbo, hvis ikke alle arvinger er enige om et privat skifte.

Et dødsbo skal også behandles som bobestyrerbo, hvis afdøde i sit testamente har bestemt det. Det er meget almindeligt forekommende og kan være begrundet i mange forskellige forhold. Det kan være konfliktforebyggende, og afdøde kan sikre, at arvingerne ikke fravælger rådgivning, hvor afdøde måske ser behov herfor pga. formuens størrelse, særlige aktiver eller andre forhold.

Et bo skal bl.a. også behandles som bobestyrerbo, hvis der er uklarhed – eller måske ligefrem tvist – om arveforholdene, eller hvis alle arvinger er umyndige.

Bobestyrer udpeges af skifteretten og er som udgangspunkt en advokat, der af skifteretten er autoriseret til at behandle dødsboer som bobestyrer. Der er i hver af landets retskredse udpeget et antal advokater hertil. Afdøde kan i sit testamente have bestemt, at en specifik advokat skal udpeges som bobestyrer.

I et bobestyrerbo er det bobestyrer – og denne alene – der disponerer i boet og dermed over boets aktiver. Arvingerne kan hverken sammen eller hver for sig disponere over aktiver i boet.

Det er dermed også bobestyrer, som træffer beslutninger i boet. Hvis der skal træffes beslutning om et væsentligt spørgsmål, skal bobestyreren forelægge det for arvingerne, inden der træffes beslutning. Hvis bobestyrer konstaterer, at arvingerne ikke er enige om, hvilken beslutning der skal træffes, skal bobestyrer indkalde arvingerne til et bomøde. Det er altså obligatorisk at indkalde til det møde.

I bomødet afklares det, om der kan opnås enighed om en beslutning. Hvis det ikke er tilfældet, kan spørgsmålet sættes til afstemning. Ved en sådan afstemning stemmer arvingerne efter deres arvelod. Det betyder altså, at en arving der skal arve en større andel af boet end andre også har en større stemmevægt.

På den måde kan der altså i et bobestyrerbo træffes flertalsbeslutninger, og dermed træffes en beslutning, selvom arvingerne ikke er enige.

Bobestyrer kan tilsidesætte en beslutning truffet af arvingerne, hvis beslutningen er åbenbart uhensigtsmæssig eller strider mod nogens ret. Heri ligger, at bobestyrer f.eks. kan tilsidesætte en beslutning, hvis den er ulovlig, eller hvis den strider mod en arvings ret efter et testamente. Bobestyrer kan desuden tilsidesætte en beslutning, som åbenlyst ikke er i boets interesse, men er båret af uvedkommende hensyn.

Træffer bobestyrer en beslutning om at tilsidesætte en beslutning, som arvingerne har truffet i enighed eller ved afstemning, kan arvingerne klage over bobestyreres beslutning til skifteretten. Skifteretten træffer afgørelse ved kendelse, som i givet fald kan indbringes for landsretten.

Den beskrevne procedure omkring beslutninger i et bobestyrerbo kan lyde besværlig og omstændelig. I virkelighedens verden er det yderst sjældent, at der bliver brug for reglerne. I langt de fleste boer er der fuld enighed mellem arvingerne indbyrdes og i forhold til bobestyrer, om de beslutninger der skal træffes. I nogle tilfælde er selve reglernes eksistens med til at fremme, at der opnås enighed. Men i sjældne tilfælde må reglerne anvendes, og i de tilfælde forsøger man at træffe en beslutning, sådan at boets behandling ikke blokeres og går i stå, fordi arvingerne ikke kan blive enige.

Kontakt DAHL

Vil du vide mere, eller har du spørgsmål til boskifte, er du velkommen til at kontakte DAHLs Private Client-team. Vi har mange års erfaring på området og tilbyder kompetent og værdiskabende rådgivning.