Mangler: Hvad gælder, når man sælger brugte genstande?
Ny afgørelse fra Højesteret slår fast, at man som sælger ikke kan blive pålagt et mangelsansvar, hvis den solgte genstand går i stykker efter risikoens overgang. Dette under forudsætning af, at man som sælger har levet op til sine forpligtelser, herunder opfyldt sin loyale oplysningspligt. Få indblik i problematikken om mangler ved brugte genstanden.
Hvornår lider en genstand egentligt af en mangel, når den sælges brugt? Gennem tiderne har der været ført et utal af retssager om mangler ved brugte genstande. I sagens natur svarer brugte genstande sjældent til nye, hvilket en køber heller ikke berettiget kan forvente. Nu har Højesteret i afgørelse af 15. april 2021 igen haft lejlighed til at forholde sig til spørgsmål om mangler ved en brugt genstand – denne gang om mangler ved en motorbåd. Højesteret fastslår, at man som sælger ikke kan blive pålagt et mangelsansvar, hvis den solgte genstand går i stykker efter risikoens overgang, hvis man som sælger har levet op til sine forpligtelser, herunder opfyldt sin loyale oplysningspligt.
Byrettens afgørelse
Den konkrete sag omhandlede en motorbåd, som blev solgt i januar 2016. På den første reelle sejltur efter levering af båden opstod motorproblemer. Køberen anlagde herefter sag mod sælger med påstand om, at båden var behæftet med en mangel, og at køberen var berettiget til at hæve handlen.
Salget af båden blev på vegne af sælger formidlet af en bådmægler. Det vil sige, at mægleren annoncerede båden til salg, han havde båden liggende på sin plads, og han fremviste båden. Mæglerens almindelige handelsvilkår blev hertil anvendt ved udfærdigelse af købsaftalen, der blev udarbejdet med udgangspunkt i mæglerens standardkontrakt. Byretten fastslog på den baggrund, at der var tale om et forbrugerkøb, uagtet sælger ikke solgte båden som led i sit erhverv.
Der blev under sagen afholdt syn og skøn. Skønsmanden nåede frem til, at båden ikke var egnet til videre sejlads på grund af en defekt manifold i den ene af i alt to motorer. Samtidig oplyste skønsmanden, at båden fremstod i pæn stand, og at man ikke umiddelbart kunne se, om en manifold har været adskilt og renset.
Byretten nåede frem til, at båden var behæftet med mangler, som sælgeren hæftede for. Handlen kunne derfor hæves.
Landsrettens afgørelse
Sælger ankede dommen til landsretten, som afgjorde sagen med dissens den 15. januar 2020.
Et flertal af landsrettens dommere lagde til grund, at der var et motorproblem med båden, som kunne henføres til den defekte manifold på bagbords motor. På den baggrund var båden ikke egnet til videre sejlads. Landsretten lagde også til grund, at en manifold løbende slides og har en levetid på 8-10 år, og at båden i øvrigt var sejlklar.
Landsrettens flertal nåede på den baggrund frem til, at motorproblemet ikke havde karakter af en mangel, jf. købelovens § 76. Mindretallet fandt, som byretten, at båden var mangelfuld.
Højesterets afgørelse
Sagen blev herefter indbragt for Højesteret, der afsagde dom den 15. april 2021. Her fastslog Højesteret enstemmigt, at båden ikke var mangelfuld.
Indledende fastslår Højesteret, at en salgsgenstand efter købelovens § 76, stk. 1, nr. 4 (bestemmelse om mangler i forbrugerkøb) er mangelfuld, hvis salgsgenstanden er af anden eller ringere beskaffenhed eller brugbarhed, end den ifølge aftalen og de foreliggende omstændigheder skulle være.
I vurdering af, om der foreligger en mangel, skal købelovens § 75 a inddrages. Efter købelovens § 75 a, skal en salgsgenstand, medmindre andet er aftalt, have en sådan holdbarhed og øvrige egenskaber, som køberen efter genstandens karakter og forholdene i øvrigt har rimelig grund til at forvente, og salgsgenstanden skal være egnet til det formål, som genstande af den pågældende type sædvanligvis anvendes til.
Hertil fremhæves, at:
”Ved køb af brugte genstande indebærer de nævnte bestemmelser, at køberen i almindelighed må afstemme sine forventninger efter bl.a. salgsgenstandens alder og tidligere brug, og at køberen herunder ikke kan påberåbe sig forhold, som er en følge af sædvanligt slid og ælde. Det kan være tilfældigt, på hvilket tidspunkt efter risikoens overgang sådanne forhold viser sig i form af f.eks. funktionssvigt.”
På den måde fastslår Højesteret, at båden ikke var mangelfuld, da båden på leveringstidspunktet var sejlklar.
Med afgørelsen pålægger Højesteret entydigt køberen af brugte genstande pligt til at afstemme sine forventninger i forhold til, hvilken genstand der handles. Hertil kan videre indbygges den konsekvens, at når en køber f.eks. erhverver en brugt båd, må køberen forudsætte, at båden skal vedligeholdes, og at de vedligeholdelsesarbejder, som en bådejer må forvente at skulle udføres, henset til bådens alder, ikke er udført, medmindre sælger positivt oplyser herom.
Det er derfor ikke muligt for køber at påberåbe sig forhold, som følger af sædvanligt slid og ælde.
Højesteretsdommen kan videre tages som udtryk for, at det er uden betydning, hvornår følgerne af endnu ikke udført vedligeholdelse måtte vise sig. Det beror på tilfældigheder, hvornår sådanne forhold viser sig efter risikoens overgang. I den konkrete sag skabte selv ikke den omstændighed, at den ene motor svigtede på første sejltur efter overdragelsen en formodning om, at skaden allerede var til stede, da båden blev handlet.
Det er vores opfattelse, at Højesterets begrundelse er meget generel formuleret. Der fastsættes derved principper, der i vid udstrækning finder anvendelse i tilsvarende handler.
Med andre ord skal en køber af en brugt genstand inden købet tænke sig godt om, gennemgå genstanden evt. med sagkyndig bistand og stille relevante spørgsmål til sælger om produktet. Køber skal hertil sikre, at købsaftalen indeholder konkrete garantier, hvis sælger giver sådanne.
I den konkrete sag kunne køber f.eks. have krævet indsat en formulering, såsom ”Sælger garanterer, at begge motorer er serviceret og velvedligeholdt. Motorerne forventes at kunne fungere, uden udførelse af større reparationer ved almindelig sejlads i et år fra overtagelsen”.
Sælgers eventuelle manglende vilje til at acceptere et sådant vilkår, giver køber yderligere anledning til at genoverveje købet.
Det bemærkes afsluttende, at købelovens regler om forbrugerkøb er skærpede i forhold til købelovens almindelige regler. Da den konkrete dom omhandler forbrugerforhold, er afgørelsen tillige relevant ved civilkøb, hvor købers risiko endda sandsynligvis vil være mere skærpet.
Har du spørgsmål til den konkrete sag eller behov for juridisk rådgivning, er du altid velkommen til at kontakte en af vores specialister.