Rigsretten fra A til Z – hvad, hvordan og hvorfor?
DAHLs Nicolai Mallet er forsvarer i den verserende rigsretssag, hvor forhenværende minister Inger Støjberg er anklaget af Folketinget for overtrædelse af ministeransvarsloven. Men hvad er Rigsretten egentlig for en størrelse? I dette indlæg giver vi et overblik over rigsretten fra A til Z.
Den danske Rigsret er en særlig domstol, som udelukkende behandler sager om overtrædelse af ministeransvarsloven. Sager ved Rigsretten er en sjældenhed, men den 2. februar 2021 blev den sjette rigsretssag i historien og blot den anden i løbet af det seneste århundrede, indledt. Den tidligere minister Inger Støjberg står anklaget for overtrædelse af ministerembedet. Advokat og partner i DAHL, Nicolai Mallet er udpeget som forsvarer i rigsretssagen. I denne føljeton vil han give et unikt indblik i den historiske sag. I dette første indlæg får vi indsigt i Rigsretten fra A til Z.
Hvornår blev Rigsretten oprettet?
Rigsretten så dagens lys i 1849. Siden da har der kun været fem rigsretssager i dansk historie. Med sagen mod Inger Støjberg har vi taget hul på den sjette. Den seneste rigsretssag er af mange kendt som Tamil-sagen, hvor daværende justitsminister Erik Ninn-Hansen stod anklaget for overtrædelse af ministeransvarsloven.
Hvordan er Rigsretten sammensat – og hvorfor?
Rigsretten består af op til 30 dommere, som fordeler sig på 15 højesteretsdommere og 15 medlemmer, som er udpeget af Folketingets partier. I sagen mod Inger Støjberg består Rigsretten af i alt 26 dommere. De medlemmer, der er politisk valgte, udpeges hvert 6. år, og der kan ikke være tale om folketingsmedlemmer.
Nicolai Mallet forklarer, hvorfor Rigsretten er sammensat på denne måde: ”Denne sammensætning af Højesteretsdommere fra det danske retssystems højeste instans og de politisk valgte medlemmer skal sikre, at der blandt den dømmende magt også er personer med politisk viden og erfaring, da behandling af sager om ministeransvar forudsætter en vis indsigt i, hvordan det politiske arbejde foregår.”
Hvem kan rejse tiltale?
Det er regeringen eller Folketinget, der kan beslutte, at der skal rejses tiltale mod en minister. Nicolai Mallet tilføjer: ”Hidtil har vi kun oplevet rigsretssager, hvor Folketinget har rejst tiltale. Man kan sige, at Rigsretten og dens medlemmer er et sovende organ, som først aktiveres i det tilfælde, at Regeringen eller Folketinget rejser tiltale mod en minister.”
Hvordan adskiller Rigsretten sig fra de almindelige domstole?
Sammenligner vi med det almindelige retssystem er det en række områder, hvor Rigsretten adskiller sig betydeligt. Nicolai Mallet forklarer: ”Tiltalen rejses af Folketinget eller Regeringen og ikke af anklagemyndigheden, som vi kender det fra almindelige straffesager. Det betyder, at ikke kun juridiske, men også politiske overvejelser kan have betydning for, om en sag rejses. Derudover adskiller Rigsrettens særlige sammensætning sig væsentligt fra alle andre sager og endelig kan sagens parter ikke appellere Rigsrettens dom. Rigsretten er således væsentligt anderledes end en traditionel domstol og retssag.”
Hvordan forløber en Rigsretssag?
Nicolai Mallet giver indsigt i forløbet i den igangværende sag: ”I praksis er det tre af Højesterets dommere, der sammen med anklagerne og forsvarerne står for forberedelsen af rigsretssagen. Forberedelsen varer i denne sag frem til 2. september 2021, som er den dag, hovedforhandlingen begynder. Som i andre straffesager starter hovedforhandlingen med bevisførelsen: afhøringen af den tiltalte og af de vidner, som parterne ønsker afhørt.”
Der er afsat i alt 35 retsdage til Rigsretssagen mod Inger Støjberg. ”Planen er, at sagen skal slutte omkring 1. december med anklagernes og forsvarernes procedurer. Inger Støjberg vil være den første, der bliver afhørt. Som tiltalt får hun også det sidste ord. Herefter trækker dommerne sig tilbage for at gennemgå sagen, indtil de formentlig nogle uger senere afsiger dommen,” forklarer Nicolai Mallet.
Følg med den kommende tid, hvor vi løbende deler indlæg i føljetonen om rigsretssagen.
Føljeton om rigsretssagen: Fik du læst de første indlæg?
I denne føljeton giver Nicolai Mallet et unikt indblik i den historiske rigsretssag.