Begrænset skattepligt til Danmark

Det følger af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, at udenlandske selskaber og foreninger m.v. etablerer begrænset skattepligt til Danmark, såfremt de udøver erhvervsmæssig virksomhed her i landet. Samme regel gælder for fysiske personer, når disse udøver erhvervsvirksomhed gennem et personselskab fra et fast driftssted i Danmark – dette fremgår af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4.

Såfremt de danske skattemyndigheder vurderer, at der er etableret et fast driftssted i Danmark, vil virksomheden være skattepligtig af indkomst oppebåret i Danmark gennem det faste driftssted. Indkomsten opgøres som den indkomst, det faste driftssted i Danmark kunne have oppebåret, hvis det havde været et særskilt og uafhængigt foretagende, der var beskæftiget med samme/lignende vilkår og risici, som påtages af foretagendet gennem det faste driftssted.

Fast driftssted i Danmark

Begrebet ”fast driftssted” skal fortolkes i overensstemmelse med OECD’s modeloverenskomst. Artikel 5, stk. 1 definerer et fast driftssted som ”et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller delvist udøves”. Bemærkningerne til artikel 5 fastslår, at følgende betingelser skal være opfyldt, førend der kan være tale om et fast driftssted:

1. Der skal være et ”forretningssted”, hvilket vil sige indretninger såsom lokaler eller i visse tilfælde maskiner/udstyr
2. Forretningsstedet skal være ”fast”, hvilket vil sige, forretningsstedet skal være tilknyttet et geografisk sted med en vis grad af varighed
3. Foretagendet skal helt eller delvist ”udøve sin virksomhed” gennem det faste forretningssted. Det vil sædvanligvis sige, at personer (personale), som er afhængige af foretagendet, udfører foretagendets virksomhed i den stat, hvor det faste driftssted sted er beliggende.

Alle tre betingelser skal være opfyldt, førend et udenlandsk selskabs aktiviteter i Danmark kan statuere fast driftssted her i landet.

Den eneste undtagelse til denne regel er, at der ikke vil blive statueret fast driftssted, såfremt aktiviteten i Danmark udelukkende er af ”forberedende eller hjælpende karakter”. Man vil her se på, om formålet med forretningsstedets aktivitet er identisk med hele virksomhedens overordnede formål.

Hjemmekontor som fast driftssted

Udtrykket ”forretningssted”, som angivet ovenfor, dækker alle lokaler, anlæg eller installationer, der benyttes til at udøve foretagendets virksomhed, også selvom de ikke udelukkende bruges til dette formål. En lokalitet vil blive betragtet som et forretningssted, såfremt lokaliteten anses for at være ”til foretagendets disposition”.

Hvorvidt et hjemmekontor betragtes som en lokalitet, der er til foretagendets disposition, afhænger af de faktiske forhold og omstændigheder. At en del af et foretagendes virksomhed bliver udført på en medarbejders hjemmekontor, vil ikke automatisk medføre, at lokaliteten er til foretagendets disposition.

Efter Skatterådets praksis i en række afgørelser, eksempelvis SKM 2019.547.SR og SKM 2019.448.SR, vil følgende momenter tale for, at et hjemmekontor udgør et fast forretningssted:

• Medarbejderen har ikke anden fast arbejdsplads til rådighed, hvor arbejdet sædvanligvis udføres
• Virksomheden er indforstået med, at medarbejderen udfører en del af sit arbejde hjemmefra
• Medarbejderens arbejde fra hjemmekontoret er ikke tilfældigt og sporadisk, men derimod planlagt, eller arbejdet kan planlægges
• Arbejdsgiveren har en interesse i, at den aktivitet der udføres hjemmefra, udføres i Danmark

Følgende momenter vil modsat tale for, at et hjemmekontor ikke udgør et fast forretningssted:

• Aktiviteten der udøves i Danmark, er alene af forberedende eller hjælpende karakter
• Medarbejderen udfører ikke salgsfremmende arbejde i Danmark eller har egen dansk kundeportefølje
• Medarbejderens etablering af et hjemmekontor i Danmark er begrundet i personlige og private forhold, eksempelvis bopæl og familie

Der skal således foretages en konkret vurdering af hver enkelt tilfælde.

Styresignal vedrørende COVID-19

Skattestyrelsen har den 3. juli 2020 udsendt et styresignal, SKM2020.298.SKST, som præciserer, hvordan betingelserne for blandt andet fast driftssted skal fortolkes under COVID-19 situationen. Heraf fremgår, at det forhold at en medarbejder under COVID-19 udfører sit arbejde fra et andet land end under normale omstændigheder, ikke medfører, at der etableres et fast driftssted, hvis der ikke inden COVID-19 eksisterede et fast driftssted i Danmark.

Styresignalet medfører, at den sædvanlige praksis som redegjort for ovenfor fraviges, såfremt oprettelsen af et hjemmekontor skyldes forholdene under COVID-19.

Der lægges fra Skattestyrelsens side vægt på:

• At der er tale om en midlertidig situation foranlediget af krav eller anbefalingerne fra myndighederne, som er uden for virksomhedens kontrol
• At de ændrede faktiske forhold ikke skyldes arbejdsgiverens forretningsaktivitet og ikke ændrer på, at den normale arbejdsplads stadig er arbejdspladsen hos arbejdsgiveren

Skattestyrelsen foretager således en vurdering af, hvorvidt oprettelsen af et hjemmekontor reelt er en konsekvens af COVID-19. Såfremt dette er tilfældet, vil hjemmekontoret ikke statuere et fast driftssted i Danmark.

Styresignalet afværger dermed det uhensigtsmæssige scenarie, at en række virksomheder, som konsekvens af COVID-19 restriktionerne, etablerer fast driftssted i Danmark. 

Kontakt DAHL

Har du spørgsmål til, hvorvidt du eller din virksomhed er skattepligtig til Danmark, er du velkommen til at kontakte vores eksperter i international skatteret. Vi kan hjælpe dig med en vurdering af, hvorvidt din virksomhed har etableret frist driftssted i Danmark samt yde generel rådgivning om skattepligt her til landet.