Hvornår er et dødsbo skattefritaget?
Reglerne for dødsbobeskatning er ikke ukomplicerede. Skal man vurdere om et dødsbo er skattepligtigt eller ej, kan det blandt andet have betydning, om dødsboet behandles som et offentligt eller privat skifte. Læs med her og bliv klogere på reglerne for skattefritagelse i et dødsbo.
Dødsboskatteloven (DBSL) § 6 regulerer og angiver, hvornår et dødsbo er skattefritaget. Bestemmelsen foreskriver, at man måler på dødsboets bruttoaktiver og nettoformue pr. skæringsdag i boopgørelsen. Begge dele skal være under samme beløbsgrænse, nemlig 3.033.700 kr.
Når måletidspunktet er skæringsdagen i boopgørelsen, er det underordnet, hvad der sker fra et nyt år starter, f.eks. 1. januar, og indtil dødsfaldstidspunktet og igen fra dødsfaldstidspunktet indtil skæringsdagen i boopgørelsen. Disse dispositioner påvirker ikke de tal, der indgår i målingen af, om et dødsbo er skattepligtigt eller ej.
Da målingen af skattepligten er koblet sammen med en beløbsgrænse, er målingen også objektiv. Det har derfor ingen betydning, hvorfor man laver forskellige dispositioner i dødsboet eller umiddelbart inden det bliver til et dødsbo for at påvirke de økonomiske rammer.
Pådrager dødsboet sig yderligere forpligtelser, der skal betales, vil man typisk løbende betale disse regninger. En betalt regning medfører den konsekvens, at såvel bruttoformuen som nettoformuen formindskes i dødsboet.
Overordnet set kan et dødsbo skiftes som et offentligt skiftet dødsbo eller et privat skiftet dødsbo.
Er der tale om et offentligt skiftet dødsbo, vil boet bestyres af en autoriseret bobehandler. Den omkostning som det udløser til den autoriserede bobehandler, vil for langt de fleste dødsboers vedkommende først blive betalt, når boet sluttes endeligt. Dette betyder også, at der pr. skæringsdag i boopgørelsen ofte afsættes en forpligtelse i form af honorar til bobestyreren. Forpligtelsen er imidlertid ikke betalt endnu, hvorfor den likviditet der skal bruges hertil, fortsat er i dødsboet. Den pågældende likviditet medfører, at boets bruttoaktiver herved er større, end hvis regningen var betalt.
Ved offentligt skiftede boer er der naturligvis mulighed for at begære et acontohonorar til bobestyreren. Sker dette vil honoraret blive betalt som en løbende omkostning og reducere både bruttoværdien af aktiverne og boets nettoværdi. For at få skifteretten ”med på” at godkende et acontohonorar fordrer det imidlertid en vis kompleksitet i dødsboet. Det er derfor ikke bare noget, man sådan lige får.
Er dødsboet et privat skiftet dødsbo, vil det ofte være arvingernes selv, der disponerer. Har de haft brug for professionel assistance, vil det ofte udløse en honorarnota fra den professionelle. Denne honorarnota betales naturligvis blot som alle mulige andre regninger. Hvis den professionelle assistance f.eks. er en advokat, vil der jo blot komme en advokatregning, der skal betales løbende i boperioden. Betalingen af advokatregningen vil reducere både boets bruttoaktiver og nettoværdi.
Sat på spidsen kan der derfor være en forskel på, om et dødsbo er undergivet offentligt eller privat skifte, når man skal vurdere, om dødsboet er skattefritaget eller ej. I det omfang bruttoaktivernes værdi er lige omkring grænsen for, hvornår dødsboet er skattepligtigt, bør man derfor overveje, om boet ikke skal skiftes privat frem for at være et offentligt skiftet dødsbo. Gennem det private skifte, er man også sikker på, at man får nedbragt boets bruttoaktiver og nettoværdi mest muligt for at sikre, at dødsboet er skattefritaget. En lille forskel kan gøre en stor forskel, hvis den udskudte skat er væsentlig.
Kontakt DAHL
Har du brug for sparring eller spørgsmål til dødsbobeskatning, er du altid velkommen til at kontakte DAHLs Private Client-team. Vores eksperter har indgående viden og mange års erfaring i at yde rådgivning på området.