Hvilke særlige regler er der for beskatning i et dødsbo?
Beskatning af dødsboer er undergivet dødsbobeskatningslovens regelsæt. Der er tale om et selvstændigt og specielt regelsæt, som på mange punkter afviger fra de skatteretlige og almindelige regler for indkomstopgørelse og beskatning. Læs med her, når vi gennemgår de væsentligste forskelle på de to regelsæt.
En af forskellene på dødsbobeskatningsloven og de almindelige regler for beskatning er virksomhedsskatteordningen. Virksomhedsskatteordningen er hjemlet i virksomhedsskatteloven og giver fysiske personer, der driver erhvervsvirksomhed, mulighed for at bruge en særlig beskatningsordning. Virksomhedsskatteordningen giver mulighed for, at alle omkostninger, herunder renteudgifter, kan fradrages i højeste marginalskatteniveau, altså typisk topskatteniveau. Endvidere får virksomhedsejeren mulighed for at opspare indtjening til en virksomhedskat, p.t. på 22%. Det er alene, hvis man som virksomhedsejer hæver midlerne ud til f.eks. privatforbrug, at beskatningen kommer op på topskatteniveau, ca. 56%.
Et dødsbo kan ikke bruge virksomhedsskatteordningen. Afgår en skatteyder derfor ved døden, og har skatteyderen brugt virksomhedsskatteordningen, kan dødsboet ikke overtage den og fortsætte med at bruge den. Foreligger der derfor et opsparet overskud, skal det opsparede overskud håndteres.
Den ene mulighed er at lade det opsparede overskud gå til beskatning. Går det opsparede overskud til beskatning, indgår den i indkomstopgørelsen for dødsboet og beskattes med en skat på 50%. En beskatning på 50% er en mindre beskatning end topskatteniveauet på 56%. Der er derfor en besparelse på den udskudte skat ved opsparet overskud, når man lader det opsparede overskud gå til beskatning i dødsboet.
En beskatning i dødsboet er imidlertid likviditetskrævende. Et alternativ til beskatning af dødsboet er derfor, at det opsparede overskud overtages af en efterlevende ægtefælle eller af arvinger. Denne mulighed eksisterer også, sådan at en efterlevende ægtefælle og/eller en legatar/arving overtager den pågældende forpligtelse, der er på det opsparede overskud. Overgangen kan altså ske med skatteretlig succession.
Drev afdøde flere virksomheder, refererer det opsparede overskud sig til de enkelte virksomheder. Man kan ikke her frit bestemme, hvor stor en andel af det opsparede overskud, der eventuelt skal overtages med succession, hvis det alene er en af virksomhederne der arveudlægges. Dødsboskatteloven angiver her, at man skal beregne kapitalafkastgrundlaget for afdødes virksomheder på den ene side og kapitalafkastgrundlaget for den virksomhed, der arveudlægges sammen med en del af det opsparede overskud på den anden side. Det procenttal dette giver, udgør den procentdel af det opsparede overskud, som en efterlevende ægtefælle og/eller legatar/arving kan overtage.
Tidligere har det været sådan, at man ved beregningen af kapitalafkastgrundlaget skulle bortse fra finansielle aktiver. Dette medførte principielt, at man for en skatteyder der havde to virksomheder, en meget stor og en meget lille, kunne overflytte næsten hele det opsparede overskud til den, der overtog den store virksomhed. Beholdt man herefter den lille virksomhed, f.eks. i dødsboet for at sælge dem til en uafhængig tredjemand, kunne man nøjes med en minimal beskatning af det opsparede overskud i dødsboet.
Denne mulighed er under ophævelse ved lovforslag L 133. Det fastsættes her uigenkaldeligt, at den brøk man skal fordele det opsparede overskud i forhold til, beregnes som det fulde kapitalafkastgrundlag, inkl. de finansielle aktiver. Har man derfor en stor virksomhed og en lille virksomhed og en række likvider, og arveudlægger man alene den store virksomhed, skal man altså måle den store virksomheds kapitalafkastgrundlag set i forhold til det samlede kapitalafkastgrundlag, inkl. likvider. Dette får umiddelbart den konsekvens, at andelen af det opsparede overskud, der kan overtages med succession, har tæt sammenhæng med de realværdier, man rent faktisk trækker ud af boet.
Baggrunden for lovtiltaget er, at man fra skatteforvaltningens side fandt, at den pågældende ordning blev misbrugt og gav mulighed for at fjerne eller flytte skatteforpligtelser uafhængigt af de realøkonomiskes værdier bag disse. Den pågældende lovændring skal have har virkning for overtagelser fra 22. december 2020.
Kontakt DAHL
Har du brug for sparring eller spørgsmål til dødsbobeskatning, er du altid velkommen til at kontakte DAHLs Private Client-team. Vores eksperter har indgående viden og mange års erfaring i at yde rådgivning på området.