Vi går så småt sommeren i møde, men det er også nu, at der indgås aftaler for arbejder, der gennemføres hen over vinteren. Hvordan iværksættelse og betaling for vinterforanstaltninger skal håndteres under byggeprocessen, bør byggeriets parter forholde sig allerede ved udbudsprocessen for at minimere risikoen for uklarheder og konflikter i vinterperioden.

Som hjælp hertil har vi Vinterbekendtgørelsen, som klarlægger reglerne om fortsættelse af bygge- og anlægsarbejder i perioden 1. november til 31. marts (Bekendtgørelse nr. 477 af 18. maj 2011). Bekendtgørelsen indeholder regler om, hvordan vinterforanstaltninger kan afregnes mellem parterne. Vinterbekendtgørelsen regulerer som udgangspunkt ikke aftaleforholdet mellem bygherre og entreprenøren – medmindre det er aftalt.

Hvad er vinterforanstaltninger?

Vinterforanstaltninger kan i det store opdeles i to kategorier:

1. Årstidsbestemte vinterforanstaltninger (frostsikring, afdækning, etablering af arbejdsbelysning)

   a. Disse foranstaltninger kan i højere grad forudsiges og er dermed ”kendte” på tidspunktet for afgivelse af tilbud.
   
   

2. Vejrligsbestemte vinterforanstaltninger (snerydning, fjernelse af islag og opvarmning)

   a. Disse foranstaltninger er i højere grad vanskelig at forudsige og dermed også at prisfastsætte.

Årstidsbestemte vinterforanstaltninger

Udgangspunktet er, at årstidsbestemte vinterforanstaltninger skal være indeholdt i entreprenørens tilbud, idet disse kan karakteriseres som sædvanlige vinterforanstaltninger, der skal udføres uanset vejret. Disse forhold er således kendt for entreprenøren på tidspunktet for afgivelse af tilbuddet. Dette er dog forudsat, at tidsplanen overholdes, hvilket du kan læse mere om senere i artiklen.

Vejrligsbestemte vinterforanstaltninger

Hvis andet ikke er aftalt, skal vejrligsbestemte vinterforanstaltninger som udgangspunkt honoreres som ekstraarbejder i regning, jf. AB 92 § 14, stk. 4 (AB 18 § 24, stk. 4).

Et eksempel herpå finder vi i en sag afgjort af Voldgiftsnævnet for Byggeri og Anlæg i 2015. I sagen havde underentreprenøren fremsat et krav over for totalentreprenøren på kr. 221.833 kr. ekskl. moms. Opgørelsen angik ugerne 49 og 51 samt ugerne 2-6. Der var for de pågældende uger vedlagt sedler med angivelse af ekstratid til snerydning, vintermåtter mv. Voldgiftsretten fandt, at underentreprenøren havde medtaget de poster, som der under sædvanligt vinterbyggeri kunne kræves betaling for. Derudover fandt Voldgiftsretten, at underentreprenøren ikke var i ansvarspådragende forsinkelse. På den baggrund var underentreprenøren berettiget til at få godtgjort sine ekstraudgifter som følge af, at der blev tale om et vinterbyggeri.

Betaling for vejrligsbestemte vinterforanstaltninger

Imidlertid kan bygherren i udbuddet have valgt en afregningsform vedrørende vejrligsbestemte vinterforanstaltninger. Det fremgår af Vinterbekendtgørelsen, at bygherren kan vælge mellem to afregningsformer:  

1. Afregning efter dokumenteret forbrug

   a. Typisk vil opgørelse ske efter variable ydelser i en såkaldt ”vintertilbudsliste”.
   
   

2. Fast pris

   a. Eventuelt med angivelse af mindstekrav til materialer og metoder for en række udvalgte vinterforanstaltninger.

Forsinkelse af arbejdet og øgede udgifter til vinterforanstaltninger

Arbejdet kan blive væsentlig dyrere end påregnet, hvis et byggeri flyttes til vinterperioden. Skyldes forsinkelsen bygherrens forhold, vil entreprenøren være berettiget til ekstrabetaling for merudgifter forbundet hermed, jf. bl.a. T:BB 2014.431 VBA og T:BB 2006.611 VBA.

Når en forsinkelse af arbejdet forøger behovet for vinterforanstaltninger, er der tale om en ændring af arbejdets art og eller omfang, hvilket som udgangspunkt berettiger entreprenøren til et tillægsvederlag.

Det bemærkes, at entreprenøren ikke er berettiget til tillægsvederlag for forøgede udgifter til vinterforanstaltninger, hvis forsinkelsen skyldes entreprenørens forhold.

Entreprenøren kan dog forlange tillægsvederlag, i det omfang bygherrens tidsplan eller anvisninger om materialer eller konstruktion viser sig at forudsætte andre og dyrere vinterforanstaltninger, end oprindeligt angivet af bygherren.

Selv om der kan kræves betaling for de vejrligsbestemte vinterforanstaltninger, er der dog ikke tale om tag-selv-bord, jf. T:BB 2011.328 VBA. I denne sag blev bygherren frifundet for betaling for ikke bestilte vinterforanstaltninger, idet entreprenøren først havde fremsat sit krav, efter at arbejdet var udført.

Er det nødvendigt med vinterforanstaltninger?

Et afgørende moment i vurderingen af, om vinterforanstaltninger er nødvendige for at gennemføre et fejlfrit byggeri inden for de fastlagte tidsmæssige rammer, er parternes materiale- og konstruktionsvalg. Hvis vinterforanstaltninger skyldes de af bygherren opstillede rammer for byggeriet, vil det som udgangspunkt også påhvile bygherren at foreskrive de nødvendige foranstaltninger i projektet. Et eksempel kan være det tilfælde, hvor bygherren foreskriver anvendelse af materialer, der er særlig følsomme over for fugt og lav temperatur. Dette udgangspunkt skal selvfølgelig sammenholdes med entreprenørens pligt til at gøre indsigelser mod mangler ved bygherrens projekt. Qua den tilbudsgivende entreprenørs sagkundskab bør entreprenøren indse, hvis arbejdets gennemførelse kræver vinterforanstaltninger.

Derudover er visse vinterforanstaltninger så almindelig forekommende, at de er en sædvanlig del af entreprenørens ydelse og derfor allerede af den grund af indeholdt i entreprisesummen (årstidsbestemte vinterforanstaltninger).

På den baggrund af ovenstående påhviler det således entreprenøren at udføre de vinterforanstaltninger, der bliver nødvendige som følge af entreprenørens valg af konstruktion, metode og materialer, inden for den aftalte entreprisesum.

Vi anbefaler, at:

1. Parterne indgår en nærmere aftale om afregning af vinterforanstaltninger (vejrligs vinterforanstaltninger), eksempelvis gennem vintertilbudsliste. En vintertilbudsliste vil også mindske mængderisikoen
2. Vinterbyggeriet bliver nærmere detailplanlagt
3. Der fastsættes nærmere aftale for, hvornår vinterforanstaltninger skal og må iværksættes og af hvem

I nedenstående tabel får du et vejledende overblik over de årstidsbestemte vinterforanstaltninger og de typiske vejrligsforanstaltninger.

Vinterforanstaltninger i totalentreprise

Ved totalentreprise vil vinterforanstaltninger som den altovervejende hovedregel være indeholdt i totalentreprenørens tilbud, idet udgangspunktet er, at det er totalentreprenøren, der skal bære alle omkostninger til vinterforanstaltninger, medmindre andet er aftalt. Pligten påhviler således totalentreprenøren.

Undtagelsesvist bærer bygherren omkostningerne, hvis der skulle opstå merudgifter til vinterforanstaltninger som følge af bygherrens forhold, jf. også det ovenfor nævnte.

Har du spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte vores specialister, der dagligt rådgiver byggeriets parter om entrepriseretlige problemstillinger, kontraktforhold i byggeriet og løse tvister relateret til bygge- og anlægsprojekter.