Byggeri: Prisstigninger og materialemangel
Der opleves for tiden voldsomme prisstigninger på byggematerialer. Samtidig er det i visse tilfælde umuligt at fremskaffe de nødvendige materialer. Men hvem af byggeriets parter bærer risikoen for prisstigninger? Og hvem bærer ansvaret for forsinkelse i tilfælde af materialemangel? Bliv klogere her.
Hvem der bærer risikoen, afhænger af, hvilket aftalegrundlag man har indgået aftalen på baggrund af.
I det følgende vil retsstillingen blive beskrevet, i de tilfælde hvor parterne har benyttet standardaftalerne i AB systemet, herunder AB92, AB-forbruger, AB18, ABT18 og AB Forenklet, samt i de tilfælde hvor parterne ikke har aftalt noget herom.
Prisstigninger
Er der aftalt AB18/ABT18, fastsætter §35/§33 kravene for, hvornår entreprenøren kan kræve godtgørelse af bygherren i tilfælde af ekstraordinære prisstigninger på materialer til brug for entreprisen. Det samme gælder for AB Forenklet, som henviser til bestemmelserne i AB18/ABT18.
Kravene er,
- at prisstigningen er indtrådt efter tilbudsdagen og inden indeksregulering er trådt i kraft
- at der er tale om en generelt forekommende prisstigning
- at prisstigningen kan dokumenteres
- at det samlede reguleringsbeløb skal udgøre mindst 0,5% af entreprisesummen, samt
- at godtgørelse kun omfatter den prisstigning, der overstiger 10% af prisen på det pågældende materiale eller brændstof på tilbudsdagen med tillæg af 0,5 procentpoint for hver hele måned der går fra tilbudsdagen og indtil materialeindkøb
Det bemærkes, at alle ovenstående betingelser skal være opfyldt for, at entreprenøren kan kræve godtgørelsen af bygherren.
I tilfælde af at der er aftalt AB92, ABT93 eller AB-Forbruger, er det som udgangspunkt ikke muligt for entreprenøren at kræve, at bygherren godtgør ekstraordinære prisstigninger på materiale.
Dette undtages dog, såfremt det er aftalt, at Dansk Byggeris Standardforbehold af maj 2008 skal være gældende, idet disse henviser til tid- og priscirkulæret fra 1991. Tid- og priscirkulæret § 9 ligger til grund for ovenstående bestemmelser i AB18/ABT18, og der gælder de samme krav, før entreprenøren er berettiget til godtgørelse fra bygherren.
I tilfælde af at der ikke er indgået aftale i henhold til AB-systemet - og der i øvrigt ikke er aftalt noget om prisstigninger - vil spørgsmålet om, hvorvidt entreprenøren kan regulere for prisstigninger afhænge af, om der er givet en fast pris eller om arbejdet udføres i regning.
Hvis der er givet en fast pris, vil prisstigninger være entreprenørens risiko, men hvis arbejdet udføres i regning, vil entreprenøren kunne overvælte prisstigninger på bygherren.
Materialemangel
Entreprenøren er ansvarlig for materialemangel, medmindre det ikke er muligt at fremskaffe materialerne fra andre leverandører. Det er altså som udgangspunkt entreprenørens risiko, hvis der måtte indtræde forsinkelse med byggemateriale.
Dette undtages dog af force majeure jf. AB 18 §39, stk. 1, litra c og AB 92 §24, stk. 1, nr. 3., hvorved det er muligt, at materialemanglen, efter en konkret vurdering, kan betragtes som en force majeure begivenhed, der giver entreprenøren ret til tidsfristforlængelse.
Har parterne ikke har aftalt noget, gælder der almindelige obligationsretlige principper om force majeure, som ligeledes efter en konkret vurdering kan give entreprenøren ret til tidsfristforlængelse.
Konklusion
Det er vigtigt i forbindelse med kontraktindgåelsen at gøre sig klart, hvilken risiko der løbes i det nuværende marked med pres på levering af byggematerialer og stigninger i materialepriserne, samt hvilken konsekvens de forskellige scenarier kan medføre for tid og økonomi for entreprisen.
Kontakt DAHL
Vil du vide mere, eller har du spørgsmål til mulighederne for at afdække risiko i forbindelse med indgåelsen af entreprisekontrakter, er du altid velkommen til at kontakte vores specialister i entrepriseret. De har mange års erfaring med at rådgive på området.