Nyheder

Ny højesteretskendelse om ensidigt indhentede erklæringer

Siden Højesteret ved kendelserne trykt i UfR 2007.2040HK, UfR 2008.2193 HK, og ikke mindst UfR 2008.2393 HK, har givet tilladelse til at anvende ensidigt indhentede sagkyndige erklæringer under rets- og voldgiftssager, har omfanget af disse været stærkt stigende.

Advokat Erik Hørlyck har i artikel trykt i UfR 2014B side 355, redegjort for retstilstanden og i øvrigt påpeget, at anvendelse af tidspunktet for sagens anlæg som uhensigtsmæssigt ved vurdering af, hvorvidt en ensidigt indhentet sagkyndig erklæring kan fremlægges.

Konklusionen er, at praksis, som fastslået i en lang række Højesterets kendelser er, at

”…en part som udgangspunkt ikke er afskåret fra at fremlægge udtalelser og erklæringer om forhold af teknisk, økonomisk og lignende karakter, der inden sagsanlægget er indhentet hos rådgivere eller sagkyndige
(Bl.a. UfR 2008.2393 HK, og UfR 2011.3074HK)

Ved en netop vedtaget ændring af retsplejeloven (lov nr. 1725 af 27. december 2016), er ovenstående princip nu fastslået ved lov (retsplejeloven § 341a). Ændringen træder i kraft 1. juli 2017.

Hidtidig praksis og de foranstående ændringer til retsplejeloven knytter sig til erklæringer om faktum, modsat skøn, og kræver, at erklæringerne er indhentet før sagens anlæg, hvis de skal kunne fremlægges i sagen.

Ved ændringen er der i øvrigt skabt balance i det skæve forhold, at såfremt en part fremlægger en erklæring, det der er ensidigt indhentet inden sagsanlæg, tillades det modparten at fremlægge en tilsvarende erklæring, uanset denne er indhentet efter sagens indlæg.

Ud over denne mulighed, kan der kan imidlertid fortsat stadigvæk stilles spørgsmål ved, om det er muligt at fremlægge ensidigt indhentede erklæringer, der er indhentet efter sagens anlæg.

Højesteret har ved kendelse af 9. januar 2017 haft lejlighed til at behandle forholdet.

De nærmere omstændigheder for sagen var, at en række husejere, der havde erhvervet nyopførte rækkehuse, havde anlagt sag om erstatning for mangler imod den udførende entreprenør og den projekterende arkitekt (totalrådgiver). Sælger, som havde entreret med såvel entreprenøren som arkitekten, var gået konkurs. 

I forbindelse med sagen for byretten, blev der gennemført syn og skøn, hvilket dannede grundlag for byrettens skøn over den erstatning, som der blev tilkendt husejerne.

I forbindelse med ankesagen, ønskede husejerne at fremlægge et egentligt udbedringsprojekt, der var udarbejdet af husejernes rådgiver, efter byrettens dom, og fremlægge et indhentet tilbud på gennemførelse af de i projektet beskrevne arbejder. Husejerne ønskede videre, med baggrund i udbedringsprojektet og tilbuddet, at stille supplerende spørgsmål til skønsmanden. Husejerne ønskede at få skønsmandens stilling til forskellen mellem eget skøn over udbedringsomkostningerne og det indhentede tilbud.

Den af husejernes benyttede fremgangsmåde er set accepteret og anvendt tidligere.

Entreprenøren og arkitekten protesterede imod fremlæggelse af projekt og tilbud. Landsretten nægtede herefter husejerne at benytte fremgangsmåden, hvilket husejerne, med procesbevillingsnævnets tilladelse, kærede til Højesteret.

Højesteret stadfæstede landsrettens kendelse.

Højesteret begrunder blandt andet med følgende begrundelse:

Formålet med fremlæggelsen af bilagene må antages at være at påvise en markant forskel på skønsmandens økonomiske opgørelse af udbedringsomkostningerne i forhold til det indhentede tilbud”.

Det skal bemærkes, at husejerne kun havde modtaget (fremlagt) ét tilbud på udbedringsprojektet.

Det er derfor uklart, om Højesteret ville vurdere sagen anderledes, hvis husejerne havde gennemført et udbud og modtaget 3 - 5 tilbud, for derved at sandsynliggøre, at omkostningerne til gennemførelse af udbedring (til markedspris) væsentligt oversteg det niveau, som skønsmanden var kommet frem til.

Husejerne havde videre ikke sandsynliggjort, at udbedringsprojektet alene indeholdt de af skønsmanden anførte nødvendige udbedringsarbejder. Herunder var skønsmanden ikke anmodet om af granske udbedringsprojektet med henblik på at vurdere dette forhold. Det fremgår ikke, hvorvidt Højesteret har tillagt dette forhold direkte betydning.

Højesteret henviser imidlertid til, at husejerne ikke havde dokumenteret, at de havde accepteret det modtagne tilbud. Dette forhold har i sig selv ikke betydning for vurderingen af tilbuddets indhold og (u)overensstemmelsen med skønsmandens konklusioner om udbedringstiltag. Det kan imidlertid ikke afvises, at den manglende accept, af det eneste modtagne tilbud er tillagt betydning derhen, at Højesteret har vurderet, at husejerne end ikke selv har anset tilbuddet for værende udtryk for markedspris og nødvendigt omfang af udbedring, da husejerne ikke har acceptere dette.

Det nægtes derfor husejerne at stille supplerende spørgsmål til skønsmanden om tilbuddets indhold, ligesom det nægtes husejerne at fremlægge tilbud, og som konsekvens heraf også udbedringsprojektet.

Giver Højesterets kendelse anledning til særlige overvejelser?

Som udgangspunkt ville husejerne kunne benytte fremgangsmåden, såfremt syn og skøn indledende var gennemført ved isoleret bevisførelse, hvilket endda muligt ville kunne udstrækkes til, at fremgangsmåden kunne anvendes, ved indledende isoleret bevisoptagelse, for derefter at få udarbejdet udbedringsprojekt og indhente et enkelt tilbud, forinden stævning blev udtaget, for derefter at stille supplerende spørgsmål til skønsmanden, efter sagens anlæg.

Denne tilfældige rækkefølge af dispositioner, bør imidlertid ikke være afgørende for, hvorvidt domstolene bør accepterefremlæggelse af en énsidigt indhentet erklæring.   

Sager kan endda udvikle sig således, at udarbejdelsen af et udbedringsprojekt er nødvendigt for at komme videre med sagens forberedelse. Ved større, eller mere komplicerede mangelforhold forekommer det med mellemrum, at den udmeldte skønsmand afviser at besvare spørgsmål om udbedringsomkostninger, eller alene giver helt overordnet skøn, idet der samtidigt anvendes besvarelse som, at besvarelse kræver udarbejdelse af egentligt projekt, hvilket ligger udenfor skønsmandens opdrag.

I den situation, eller tilsvarende, må det være helt berettiget at få udarbejdet udbedringsprojekt og fremlægge dette.

Afgørende må være, hvordan projektet indhentes, særligt i hvilket omfang den indhentende part medinddrager sagens modparter og i øvrigt loyalt søger sagens oplyst.

Problemet ved husejernes fremgangsmåde i den konkrete sag var netop, at de havde gennemført hele udbudsprocessen uden samtykke fra eller orientering af de øvrige parters og retten. Herudover var det ugennemsigtigt, hvorvidt den indhentede pris overhovedet udtrykte et reelt tilbud, da husejerne alene havde modtaget ét tilbud. Yderligere var udbudsgrundlaget ikke direkte overensstemmende med skønsmandens konklusioner om, hvilket arbejde der skulle udføres. Endeligt henstår det uklar, hvorvidt husejernes reelt havde påtænkt sig at anvende udbedringsprojektet og tilbuddet som egentlig bevismiddel i konkurrence med skønsmandens erklæringer.

Ses kendelsen i sammenhæng med den nye bestemmelse i retsplejeloven (§ 341a), og Højesterets hidtidige praksis vedrørende ensidigt indhentede erklæringer indhentet inden sagsanlæg, må Højesterets kendelse tages som udtryk for, at muligheden for at fremlægge sådanne indhentede erklæringer, alene er udgangspunktet. Hvis det fremgår af omstændighederne, at erklæringen ikke er indhentet med henblik på loyal oplysning af sagen, men derimod med henblik på (utilbørlig) påvirkning af skønsmænd eller retten, kan erklæringen ikke fremlægges. Dette uanset, hvornår erklæringen måtte være fremlagt.    

Konklusionen bør være, at den part der ved overholdelse af det kontradiktoriske princip, loyalt søger at oplyse sagen, tillades vide rammer for bevisførelse, mens den modsatte er tilfældet, for den part, der ikke på tilsvarende vis, medvirker ved sagens oplysning.

DAHL Advokatfirma ved advokat og partner Niels Wulff og advokat Jesper Laursen repræsenterede den udførende entreprenør i forbindelse med kendelsen fra landsretten og Højesteret.

Tilmeld dig nyhedsbrevet DAHL Nyt

Modtag vores nyhedsbrev og bliv opdateret på juridiske emner og nye kurser.

Læs betingelser

Vilkår for modtagelse af DAHL Advokatfirmas nyhedsbrev DAHL Nyt

Hvem udsender nyhedsbrevet?

Nyhedsbrevet er en service, der udbydes af DAHL Advokatfirma. Virksomheds- og kontaktoplysninger: 

DAHL Advokatpartnerselskab
Lundborgvej 18
8800 Viborg
CVR. nr. 37 31 00 85

Vi kan kontaktes via e-mail: mail@dahllaw.dk eller telefon: 88 91 91 91 indenfor vores åbningstider, som er:

mandag – torsdag kl. 08:00 – 16:00
fredag kl. 08.00 – 15.00

Hvilke oplysninger indsamles om mig?

DAHL Advokatfirma indsamler som udgangspunkt alene dit oplyste navn og din oplyste e-mailadresse – dette er for at kunne sende dig nyhedsbreve mv.

Vores it-system indsamler i anonymiseret form oplysninger om dit brug af nyhedsbrevet – herunder om vores nyhedsbrev bliver åbnet, hvor lang tid mailen/nyhedsbrevet er åben, om der klikkes på links samt hvornår e-mailen/nyhedsbrevet slettes igen.

Du skal herudover være opmærksom på, at hvis du klikker på links i nyhedsbrevet til vores hjemmeside, kan vi indsamle yderligere oplysninger om dig, hvis du accepterer at vores hjemmeside bruger cookies. Læs om cookies her 

Hvad bruger vi dine oplysninger til?

Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, bruger vi din e-mail adresse til at udsende nyhedsbreve med artikler, kurser, ledige stillinger og andet markedsføringsmateriale til dig. Vi kan endvidere bruge din e-mail adresse til at udsende orienterende e-mails omkring vores forretning eller om vores nyhedsbrev.

Herudover anvender vi ikke din e-mail adresse.

Du skal dog være opmærksom på, at vi i anden sammenhæng kan have indsamlet din e-mail adresse, og at vi i sådanne tilfælde kan anvende den til de formål, som den er indsamlet til.

De oplysninger, vi indsamler om din brug af nyhedsbrevet, bruger vi til at forbedre vores service, så vi i fremtiden kan blive endnu bedre til at målrette og tilpasse indholdet efter dine interesser.

Oplysninger om din brug af nyhedsbrevet bruger vi herudover til statistiske formål.

Dine oplysninger behandles fortroligt og sikkert

Vi opbevarer dine oplysninger fortroligt og sikkert. Vi har implementeret de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at dine oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med persondatalovgivningen.

Vi bruger underleverandører (databehandlere) til vores drift af IT. Vi har sikret, at vores IT-udbydere er underlagt samme forpligtelse, og at de alene handler på vores instruks.

Vi anvender et system, som er udarbejdet af Konform A/S, til udsendelse af nyhedsbreve, Konform A/S hoster herudover vores hjemmeside. IT Relation A/S drifter i øvrigt vores IT.  

Konform A/S og IT Relation A/S opbevarer og behandler personoplysninger for os som databehandler, og vi har indgået skriftlig databehandlingsaftale for at sikre, at dine personoplysninger alene behandles efter vores instruks, på fortrolig vis, samt at der er truffet de fornødne sikkerhedsforanstaltninger mod at dine oplysninger kompromitteres.

Hvor ofte udsendes nyhedsbreve?

Vi udsender vores nyhedsbrev, når vi mener vi har noget vigtigt eller nyt at fortælle dig. Nyhedsbrevet udkommer ikke med faste intervaller, og det er derfor forskelligt, hvor ofte du kan forvente at modtage nyhedsbreve mv. fra os. Vi bestræber os dog på at begrænse antallet, så vores nyhedsbreve ikke fylder hele din indbakke, og generelt kan du forvente at modtage materiale fra os ca. en gang om måneden.

Du kan altid rette eller ændre dine kontaktoplysninger

Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet og derefter tilmelde dig igen – f.eks. hvis du har ændret din e-mailadresse.

Det er beskrevet nedenfor, hvordan du framelder dig vores nyhedsbrev.

Du kan altid afmelde dig yderligere henvendelser

Du kan til enhver tid framelde dig nyhedsbrevet. Når du har frameldt dig nyhedsbrevet modtager du ikke yderligere fra os, med mindre du har givet andet samtykke til, at vi må henvende os til dig. Vi sender dig dog en bekræftelse på, at vi sletter dig fra modtagerlisten for vores nyhedsbrev, og vi sletter derefter din e-mail adresse og navn i vores modtagerliste af nyhedsbrevet.

Nyhedsbrevet kan afmeldes ved at klikke på ”afmeld nyhedsbrev” linket, som er indeholdt i hver nyhedsbrev, du modtager fra os. 

Hvor længe opbevarer I oplysningerne om mig?

Vi opbevarer og behandler din e-mailadresse og navn lige så længe, som du er tilmeldt vores nyhedsbrev. Hvis du afmelder dig fra nyhedsbrevet, sletter vi din e-mail adresse og navn.

Du skal dog være opmærksom på, at vi kan have dine oplysninger fra anden sammenhæng også. Hvis vi har det, kan vi fortsat behandle sådanne oplysninger efter det samtykke eller anden behandlingshjemmel, som vi har, hvis du framelder dig nyhedsbrevet.

Hvis du framelder dig vores nyhedsbrev, anonymiseres alle statistiske data om din brug af nyhedsbrevet. Anonymiseringen sker på en sådan måde, at det ikke efterfølgende er muligt at de-anonymisere oplysningerne igen.

Du har ret til indsigt og til at modsætte dig videre behandling af dine oplysninger

Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger, vi behandler om dig. Hvis vi behandler oplysninger om dig, som er urigtige eller vildledende, har du også ret til at kræve oplysningerne berigtiget, slettet eller blokeret. Du kan til enhver tid gøre indsigelse mod, at oplysninger om dig gøres til genstand for videre behandling.

Hvis du ikke længere ønsker at modtage vores nyhedsbrev, kan du også til enhver tid tilbagekalde dit samtykke.

Hvis du mener, at vi behandler dine oplysninger forkert eller i strid med lovgivningen, kan du klage over behandlingen til Datatilsynet.

Du kan læse mere om persondata og dine rettigheder på Datatilsynets hjemmeside, som du finder her

Du modtager nu DAHL Nyt

Forretningsområder du ønsker info om:

  • Intet valgt

Din information

Accepter betingelserne