Hvis en skatteyder har betalt et skattebeløb, en afgift eller andet beløb i forbindelse med en afgørelse truffet af Skatteforvaltningen, og det efter en klagesagsbehandling viser sig, at beløbet var for højt eller slet ikke skulle betales, får skatteyderen det for meget betalte beløb tilbagebetalt. Afhængigt af størrelsen på skattebeløbet, kan det være til stor ulempe at skulle betale et skattebeløb, som skatteyderen ikke har pligt til at betale. Man kan dog ikke uden videre undlade at betale et skattebeløb, alene fordi man er uenig i skattemyndighederne afgørelse og derfor har påklaget denne afgørelse. Indgivelse af en klage har dermed ikke ”opsættende virkning”, dvs. at skatteyderen må rette sig efter afgørelsen og betale beløbet i henhold til afgørelsen, selvom afgørelsen er påklaget.

Skatteforvaltningslovens § 51 (SFL § 51) giver dog mulighed for, at man kan søge om henstand med betaling af skatter, som skal betales i henhold til en afgørelse, der er påklaget til Skatteankestyrelsen eller indbragt for domstolene.

Spørgsmålet er dog, hvilke typer af skatter, afgifter mv., der kan opnås henstand med, og om skatteyderen har retskrav på at opnå henstand.

Henstand med hvilke typer af skatter?

Reglen om henstand gælder som udgangspunkt for alle typer af skattebeløb - blandt andet også afgifter og moms, men dog ikke told. Reglen gælder derudover ved påklagede afgørelser, som ikke direkte vedrører opgørelsen af en skat, hvis et skattebeløb er afhængig af den påklagede afgørelse.

En speciel type af skatter er ejendomsskatter iht. Ejendomsbeskatningsloven, herunder grundskyld og dækningsafgift. Hvis en skatteyder har klaget over en ejendomsvurdering, har skatteyderen dog ikke mulighed for at søge om henstand med betaling af ejendomsskatter. Det skyldes, at Ejendomsbeskatningslovens § 29, stk. 2, bestemmer, at skatter og afgifter, som hæfter på en ejendom, skal betales ved forfaldstid, selvom en afgørelse om en ejendomsvurdering er påklaget. Selvom der ikke kan opnås henstand med betaling af ejendomsskatter, kan man dog få tilbagebetalt et beløb, hvis det senere viser sig ved klagesagen, at der er betalt for meget i grundskyld og dækningsafgift.

Reglen i Ejendomsbeskatningsloven gælder ikke for ejendomsværdiskat eller betaling af tinglysningsafgift for tinglysning på en ejendom, idet disse ikke hæfter på en ejendom.

Hvis skatteyderen ikke er enig i en afgørelse om tinglysningsafgift, eksempelvis fordi skatteyderen er uenig i den offentlige ejendomsvurdering, som ligger til grund for beregningen af tinglysningsafgiften, kan der anmodes om henstand, jf. Tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 2. Hvis tinglysningsafgiften allerede er betalt, og det ved en senere klagesag viser sig, at afgiften var for høj, kan man kun få afgiften tilbagebetalt, hvis ejendomsvurderingen er påklaget inden tinglysningen.

Retskrav på henstand?

Det er Skattestyrelsen, som tager stilling til anmodninger om henstand. Det skal vurderes fra sag til sag, om der skal gives henstand. Selvom det ikke fremgår direkte af Skatteforvaltningslovens § 51, har Højesteret i sagen SKM2014.198.HR fastslået, at Skattestyrelsen som udgangspunkt skal give henstand, når de modtager en anmodning herom.

Skattestyrelsen kan afvise at give henstand med en skattebetaling, hvis det i det konkrete tilfælde vurderes, at et tilsagn om henstand vil indebære en nærliggende fare for, at skatten ikke vil blive betalt. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis skatteyderen flytter til udlandet, eller hvis skatteyderen er mistænkt i en straffesag. I sagen SKM2014.198.HR blev skatteyderen eksempelvis nægtet henstand, idet en del af skattekravet vedrørte forhold, som der var begrundet mistanke om, var forbundet med skattesvig af særlig grov karakter. Der kan også efter SFL § 51, stk. 4, gives henstand mod sikkerhedsstillelse, hvis det vurderes, at muligheden for senere at inddrive skattebeløbet hos skatteyderen forringes.

Så snart sagen om skattebeløbet er blevet afgjort af en klageinstans eller af domstolene, kan der ikke længere anmodes om eller opretholdes henstand med betaling af beløbet. Hvis afgørelsen fra klageinstansen indbringes for domstolene, eller hvis en dom ankes til en højere instans, skal der desuden indgives en ny anmodning om henstand, jf. SFL § 51, stk. 3.

Ved klager over afgørelser, som vedrører betaling af skatter, afgifter mv., har klageren således ikke et retskrav på at få henstand med betalingen.

Kontakt DAHL

Har du spørgsmål til mulighederne for at opnå henstand på baggrund af en klagesag, eller ønsker du anden hjælp til en klage over en skatteafgørelse, er du velkommen til at kontakte DAHLs specialister i skatteret. De har mange års erfaring med at yde professionel rådgivning om skatteretlige spørgsmål af enhver art.