Når hovedforhandlingen i rigsretssagen mod fhv. minister Inger Støjberg går i gang den 2. september 2021, er den historiske rigsretssag for alvor skudt i gang. Men inden sagens parter når så langt, skal sagen ”forberedes”.

Meget skal på plads, før alle er klar. Det handler om de helt praktiske forhold såsom lokaler, adgang for offentligheden og andre, mv. Men der er også en række mere ”processuelle” forhold, der skal afklares: Hvordan ser Rigsrettens endelige sammensætning ud? Hvor mange og hvilke vidner skal afhøres? Hvor mange retsdage skal der bruges til af præsentere sagen? Hvilket materiale skal danne grundlag for sagen? Det er disse forhold, som advokat og partner i DAHL, Nicolai Mallet, der er udpeget som forsvarer i rigsretssagen, og hans team skal bruge de kommende tre måneder til, inden de tager hul på hovedforhandlingen.

I denne føljeton giver Nicolai Mallet et unikt indblik i den historiske sag. Læs med i dette indlæg, hvor du får indblik i, hvor langt sagen er nået, hvilke særlige spørgsmål der lige nu er fokus på, og hvad de næste skridt er.

Hvad er status på rigsretssagen lige nu?

Nicolai Mallet ser tilbage på de sidste 1-2 måneders arbejde med sagen: ”Rigsretten består nu af 26 dommere. Det kan ikke udelukkes, at flere end de fire dommere, der allerede tidligt i forløbet har måttet trække sig på grund af inhabilitet, må trække sig.” Spørgsmål om habilitet afgøres af Rigsretten selv på et retsmøde den 25. juni. Det vil være det første retsmøde, der er åbent for offentligheden.

Også spørgsmålet om mediernes adgang til rigsretssagen har været drøftet. ”Det er sket i kølvandet på Inger Støjbergs forslag i Folketinget om, at medierne skal have fuld adgang til alle 35 retsmøder fra 2. september til de forventes at slutte omkring 1. december 2021. Medierne har generelt bakket hende op i ønsket om mest mulig offentlighed. Men i Folketinget er opbakningen ikke den samme. Jeg har derfor sammen med min med-forsvarer, advokat René Offersen, anmodet Rigsretten om at beslutte, i hvilket omfang der må ske direkte transmission. Vi ved, at medierne er klar.”

Hvad skal Rigsretten egentlig tage stilling til?

En rigsretssag er en ”straffesag”. Den har sit eget regelsæt, som minder om det, der gælder for andre straffesager. Nicolai Mallet uddyber: ”Straffesager er i høj grad præget af, at det er anklagerne, der styrer processen. Det er dem, der skal løfte bevisbyrden for, at der er begået noget strafbart. Det er derfor også dem, der skal præsentere en liste over de beviser, der skal overbevise retten om, at der er begået noget strafbart.” Og hvad er så sagens kerne i den aktuelle rigsretssag? ”I rigsretssagen er det anklagernes påstand, at Inger Støjberg har beordret sine embedsfolk til at adskille par på asylcentrene, selvom hun var advaret om, at man ikke lovligt kunne gøre det. Det handlede om asylpar, hvor pigerne var børn (15-17 år), mens mændene var voksne (18-32 år), og i flere tilfælde forhold, hvor pigerne blev gift væk som 12-15-årige. Inger Støjbergs opfattelse er, at hun pressede på alt, hvad hun kunne for at få adskilt så mange som muligt, men at hun aldrig beordrede nogen til at gøre noget, der ikke var lovligt. Det er dét, der er sagens kerne.”

Hvad er embedsfolkenes rolle i sagen?

Nicolai Mallet fortsætter: ”Embedsfolkenes rådgivning af Inger Støjberg kommer til at spille en væsentlig rolle. Det kom frem i Instrukskommissionen, at flere af Inger Støjbergs nærmeste rådgivere klart tilkendegav over for hende, at ikke alle par, hvor mindreårige piger var gift med voksne mænd, lovligt ville kunne adskilles. Men sagen er: Alle par blev heller ikke adskilt. Ud af de ca. 32 par blev fem aldrig adskilt. Det skyldtes, at der var helt særlige forhold vedrørende disse par. Det kunne handle om, at de selv havde børn, eller at de var særligt traumatiserede efter flugten. De embedsfolk, der sørgede for, at de øvrige 27 par blev adskilt, mente ikke selv, at det var ulovligt. Det er i hvert fald, hvad de har forklaret i kommissionen. De har også forklaret, at de ikke opfattede Inger Støjbergs ønske om at adskille flest mulige som en ”ordre” om at adskille alle. Som forsvarer vil jeg derfor fremføre det standpunkt, at ja, ministeren blev advaret om, at ikke alle par lovligt kunne adskilles, men at Inger Støjberg – uanset hvor gerne hun ville have alle 32 par adskilt – respekterede den ”røde linje”, som embedsfolkene havde tegnet op.  

Er det strafbart at følge embedsfolkenes råd?

Nicolai Mallet tilføjer: ”Hvis en minister følger en rådgivning fra sine embedsfolk, som viser sig at være forkert, kan der blive tale om et ”politisk” ansvar. Strafansvar – og det er det ansvar, Rigsretten skal vurdere – kommer kun på tale, når ministeren har handlet bevidst i strid med loven, altså i strid med den rådgivning, hun har fået.” Men er det da afklaret, om det var lovligt eller ikke lovligt at adskille de 27 ud af 32 asylpar? ”Nej, der er på ingen måde afklaret. Instrukskommissionen har en meget fast opfattelse af, at ingen af de 32 par lovligt har kunnet adskilles. Men det er ikke den opfattelse, som de ledende embedsfolk i udlændingeministeriet eller justitsministeriet havde tilbage i 2016. Og det er heller ikke den opfattelse, som den nuværende regering har. Den følger i dag stort set de samme regler, som dengang blev indført af Inger Støjberg. Rigsretten må vurdere, hvad der var lovligt at gøre dengang. Men det er ikke afgørende for, om Inger Støjberg har gjort noget strafbart. Afgørende er, at hun ikke gav en ordre om, at nogen skulle gøre noget, som hun vidste ikke var lovligt. Ikke engang Instrukskommissionen, der er blevet beskyldt for at være forudindtaget mod Inger Støjberg, påstår, at hun gav en ulovlig ordre,” forklarer Nicolai Mallet.

Hvem skal vidne?

Der er afsat 35 retsdage i september, oktober og november. Ved vi, hvem der skal afhøres som vidner i sagen? ”Anklagerne har endnu ikke lagt sig fast på vidnelisten. Vi forventer, at de før retsmødet den 25. juni tager stilling til, hvilke vidner de vil afhøre,” fortæller Nicolai Mallet og fortsætter: ”Med stor sandsynlighed bliver det mange af de embedsfolk, som også blev afhørt i kommissionen. De vidneforklaringer, der blev afgivet i Instrukskommissionen var præget af kommissionens meget kritiske holdning til Inger Støjbergs politiske ståsted. Det kommer ikke til at gentage sig i Rigsretten, som jo i modsætning til kommissionen er den domstol, hvor vidnerne kan svare mere frit. Min forventning er, at anklagerne holder sig til den ramme, som anklagere i Danmark har: At de har en pligt til at belyse sagen fra alle relevante vinkler. Som forsvarer har jeg mulighed for at foretage egne afhøringer af vidner. Både af de vidner, som anklagerne indkalder og af andre vidner. Også det er en vigtig forskel mellem en domstol og en kommission.”

Føljeton om rigsretssagen: Fik du læst de første indlæg?

I denne føljeton giver Nicolai Mallet et unikt indblik i den historiske rigsretssag.

• Rigsretten fra A til Z
• Rigsretten kalder til samling
• Rigsretten tager stilling til vigtige spørgsmål inden hovedforhandlingen
• Rigsretssagen: Status efter 15 dages hovedforhandling
• Rigsretssagen: Bevisførelsen er nået til vejs ende