Nyheder

Rigsretssagen: Få et kig ind i maskinrummet

Rigsretssagen mod fhv. minister Inger Støjberg går for alvor i gang den 2. september 2021, når hovedforhandlingen indledes. Inden da skal sagen forberedes. DAHLs Nicolai Mallet, der er forsvarer i sagen, giver en status på sagen og indblik i de forberedende manøvrer i vores føljeton om rigsretssagen.

Når hovedforhandlingen i rigsretssagen mod fhv. minister Inger Støjberg går i gang den 2. september 2021, er den historiske rigsretssag for alvor skudt i gang. Men inden sagens parter når så langt, skal sagen ”forberedes”.

Meget skal på plads, før alle er klar. Det handler om de helt praktiske forhold såsom lokaler, adgang for offentligheden og andre, mv. Men der er også en række mere ”processuelle” forhold, der skal afklares: Hvordan ser Rigsrettens endelige sammensætning ud? Hvor mange og hvilke vidner skal afhøres? Hvor mange retsdage skal der bruges til af præsentere sagen? Hvilket materiale skal danne grundlag for sagen? Det er disse forhold, som advokat og partner i DAHL, Nicolai Mallet, der er udpeget som forsvarer i rigsretssagen, og hans team skal bruge de kommende tre måneder til, inden de tager hul på hovedforhandlingen.

I denne føljeton giver Nicolai Mallet et unikt indblik i den historiske sag. Læs med i dette indlæg, hvor du får indblik i, hvor langt sagen er nået, hvilke særlige spørgsmål der lige nu er fokus på, og hvad de næste skridt er.

Hvad er status på rigsretssagen lige nu?

Nicolai Mallet ser tilbage på de sidste 1-2 måneders arbejde med sagen: ”Rigsretten består nu af 26 dommere. Det kan ikke udelukkes, at flere end de fire dommere, der allerede tidligt i forløbet har måttet trække sig på grund af inhabilitet, må trække sig.” Spørgsmål om habilitet afgøres af Rigsretten selv på et retsmøde den 25. juni. Det vil være det første retsmøde, der er åbent for offentligheden.

Også spørgsmålet om mediernes adgang til rigsretssagen har været drøftet. ”Det er sket i kølvandet på Inger Støjbergs forslag i Folketinget om, at medierne skal have fuld adgang til alle 35 retsmøder fra 2. september til de forventes at slutte omkring 1. december 2021. Medierne har generelt bakket hende op i ønsket om mest mulig offentlighed. Men i Folketinget er opbakningen ikke den samme. Jeg har derfor sammen med min med-forsvarer, advokat René Offersen, anmodet Rigsretten om at beslutte, i hvilket omfang der må ske direkte transmission. Vi ved, at medierne er klar.”

Hvad skal Rigsretten egentlig tage stilling til?

En rigsretssag er en ”straffesag”. Den har sit eget regelsæt, som minder om det, der gælder for andre straffesager. Nicolai Mallet uddyber: ”Straffesager er i høj grad præget af, at det er anklagerne, der styrer processen. Det er dem, der skal løfte bevisbyrden for, at der er begået noget strafbart. Det er derfor også dem, der skal præsentere en liste over de beviser, der skal overbevise retten om, at der er begået noget strafbart.” Og hvad er så sagens kerne i den aktuelle rigsretssag? ”I rigsretssagen er det anklagernes påstand, at Inger Støjberg har beordret sine embedsfolk til at adskille par på asylcentrene, selvom hun var advaret om, at man ikke lovligt kunne gøre det. Det handlede om asylpar, hvor pigerne var børn (15-17 år), mens mændene var voksne (18-32 år), og i flere tilfælde forhold, hvor pigerne blev gift væk som 12-15-årige. Inger Støjbergs opfattelse er, at hun pressede på alt, hvad hun kunne for at få adskilt så mange som muligt, men at hun aldrig beordrede nogen til at gøre noget, der ikke var lovligt. Det er dét, der er sagens kerne.”

Hvad er embedsfolkenes rolle i sagen?

Nicolai Mallet fortsætter: ”Embedsfolkenes rådgivning af Inger Støjberg kommer til at spille en væsentlig rolle. Det kom frem i Instrukskommissionen, at flere af Inger Støjbergs nærmeste rådgivere klart tilkendegav over for hende, at ikke alle par, hvor mindreårige piger var gift med voksne mænd, lovligt ville kunne adskilles. Men sagen er: Alle par blev heller ikke adskilt. Ud af de ca. 32 par blev fem aldrig adskilt. Det skyldtes, at der var helt særlige forhold vedrørende disse par. Det kunne handle om, at de selv havde børn, eller at de var særligt traumatiserede efter flugten. De embedsfolk, der sørgede for, at de øvrige 27 par blev adskilt, mente ikke selv, at det var ulovligt. Det er i hvert fald, hvad de har forklaret i kommissionen. De har også forklaret, at de ikke opfattede Inger Støjbergs ønske om at adskille flest mulige som en ”ordre” om at adskille alle. Som forsvarer vil jeg derfor fremføre det standpunkt, at ja, ministeren blev advaret om, at ikke alle par lovligt kunne adskilles, men at Inger Støjberg – uanset hvor gerne hun ville have alle 32 par adskilt – respekterede den ”røde linje”, som embedsfolkene havde tegnet op.  

Er det strafbart at følge embedsfolkenes råd?

Nicolai Mallet tilføjer: ”Hvis en minister følger en rådgivning fra sine embedsfolk, som viser sig at være forkert, kan der blive tale om et ”politisk” ansvar. Strafansvar – og det er det ansvar, Rigsretten skal vurdere – kommer kun på tale, når ministeren har handlet bevidst i strid med loven, altså i strid med den rådgivning, hun har fået.” Men er det da afklaret, om det var lovligt eller ikke lovligt at adskille de 27 ud af 32 asylpar? ”Nej, der er på ingen måde afklaret. Instrukskommissionen har en meget fast opfattelse af, at ingen af de 32 par lovligt har kunnet adskilles. Men det er ikke den opfattelse, som de ledende embedsfolk i udlændingeministeriet eller justitsministeriet havde tilbage i 2016. Og det er heller ikke den opfattelse, som den nuværende regering har. Den følger i dag stort set de samme regler, som dengang blev indført af Inger Støjberg. Rigsretten må vurdere, hvad der var lovligt at gøre dengang. Men det er ikke afgørende for, om Inger Støjberg har gjort noget strafbart. Afgørende er, at hun ikke gav en ordre om, at nogen skulle gøre noget, som hun vidste ikke var lovligt. Ikke engang Instrukskommissionen, der er blevet beskyldt for at være forudindtaget mod Inger Støjberg, påstår, at hun gav en ulovlig ordre,” forklarer Nicolai Mallet.

Hvem skal vidne?

Der er afsat 35 retsdage i september, oktober og november. Ved vi, hvem der skal afhøres som vidner i sagen? ”Anklagerne har endnu ikke lagt sig fast på vidnelisten. Vi forventer, at de før retsmødet den 25. juni tager stilling til, hvilke vidner de vil afhøre,” fortæller Nicolai Mallet og fortsætter: ”Med stor sandsynlighed bliver det mange af de embedsfolk, som også blev afhørt i kommissionen. De vidneforklaringer, der blev afgivet i Instrukskommissionen var præget af kommissionens meget kritiske holdning til Inger Støjbergs politiske ståsted. Det kommer ikke til at gentage sig i Rigsretten, som jo i modsætning til kommissionen er den domstol, hvor vidnerne kan svare mere frit. Min forventning er, at anklagerne holder sig til den ramme, som anklagere i Danmark har: At de har en pligt til at belyse sagen fra alle relevante vinkler. Som forsvarer har jeg mulighed for at foretage egne afhøringer af vidner. Både af de vidner, som anklagerne indkalder og af andre vidner. Også det er en vigtig forskel mellem en domstol og en kommission.”

Rigsretten fra A til Z: Fik du læst det første indlæg?

I føljetonens første indlæg fik vi indsigt i Rigsretten fra A til Z. Her gav Nicolai Mallet indblik i, hvornår Rigsretten blev oprettet, hvordan den er sammensat, hvem der kan rejse tiltale, hvordan Rigsretten adskiller sig fra de almindelige domstole, og ikke mindst hvordan rigsretssag forløber.

Tilmeld dig nyhedsbrevet DAHL Nyt

Modtag vores nyhedsbrev pr. e-mail og bliv opdateret på juridiske emner og nye kurser.

Læs betingelser

Betingelse for modtagelse af nyhedsbrevet DAHL Nyt

Hvem udsender nyhedsbrevet?

Nyhedsbrevet er en service, der udbydes af DAHL Advokatpartnerselskab. Vores fulde kontaktoplysninger er:

DAHL Advokatpartnerselskab
Lundborgvej 18
8800 Viborg
CVR. nr.: 37 31 00 85

Du vil kun modtage markedsføringsmateriale fra DAHL Advokatpartnerselskab.

Hvilke oplysninger indsamles om mig?

DAHL Advokatpartnerselskab behandler din oplyste e-mailadresse og dit navn – dette er alt, vi behøver for at kunne sende dig nyhedsbreve. Når du via nyhedsbrevet tilmelder dig et af vores arrangementer, vil vi i nogle tilfælde ligeledes behandle oplysninger om firmanavn og telefonnummer.

Vi indsamler desuden oplysninger om din adfærd i forbindelse med din brug af nyhedsbrevet – herunder oplysninger om om vores nyhedsbrev bliver åbnet, hvor lang tid e-mailen er åben, og om der klikkes på links i nyhedsbrevet. Du skal herudover være opmærksom på, at hvis du klikker på links i nyhedsbrevet til vores hjemmeside, kan vi indsamle yderligere oplysninger om dig, hvis du accepterer, at vores hjemmeside bruger cookies. Du kan finde yderligere information om vores brug af cookies i vores cookiepolitik.

Hvad bruger vi dine oplysninger til?

Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, bruger vi dine oplysninger til at udsende faglige nyheder, kursus- og øvrige arrangementstilbud samt andet markedsføringsmateriale til dig. Vi kan endvidere bruge dine oplysninger til at udsende orienterende e-mails om DAHL Advokatpartnerselskab eller om vores nyhedsbrev. Vores udsendelse af nyhedsbrevet sker på grundlag af dit samtykke.

De oplysninger, vi indsamler om dig og din adfærd i forbindelse med din brug af nyhedsbrevet, anvender vi til at forbedre vores service og indhold, så vi i fremtiden kan blive endnu bedre til at målrette og tilpasse indholdet i vores nyhedsbreve efter dine interesser. Vi behandler dine personoplysninger til disse formål efter reglen i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f. Hvis du ikke ønsker, at vi behandler dine oplysninger til disse formål, har du til enhver tid ret til at gøre indsigelse mod behandlingen.

Oplysninger om din brug af nyhedsbrevet anvender vi herudover til statistiske formål i anonymiseret form.

Dine oplysninger behandles fortroligt og sikkert

Vi opbevarer dine oplysninger fortroligt og sikkert. Vi har implementeret de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, der sikrer, at dine oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med persondatalovgivningen.

Vi bruger en underleverandør til vores drift af IT. Vi har sikret, at vores IT-udbyder er underlagt samme forpligtelse, og at de alene handler på vores instruks.

Hvor ofte udsendes nyhedsbreve?

Vi udsender vores nyhedsbrev, når vi mener, at vi har noget vigtigt eller nyt at fortælle dig. Nyhedsbrevet udkommer ikke med faste intervaller. Det er derfor forskelligt, hvor ofte du kan forvente at modtage nyhedsbreve fra os. Vi bestræber os dog på at begrænse antallet, så vores nyhedsbreve ikke fylder hele din indbakke.

Vi videregiver ikke dine oplysninger

Vi videregiver ikke dine oplysninger til andre i kommerciel henseende. Vi videregiver kun oplysninger, hvis vi er forpligtet til det efter loven, eller hvis vi forpligtet til det efter en retskendelse.

Du kan altid rette eller ændre dine kontaktoplysninger

Du kan til enhver tid ændre eller rette i dine kontaktoplysninger (din e-mailadresse og navn) ved at afmelde dig nyhedsbrevet, og derefter tilmelde dig igen eller ved at sende en e-mail til tvc@dahllaw.dk, hvori du angiver ændringsønsker.

Det er beskrevet nedenfor, hvordan du framelder dig vores nyhedsbrev.

Du kan altid afmelde dig yderligere henvendelser

Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage og framelde dig nyhedsbrevet. Når du har frameldt dig nyhedsbrevet, modtager du ikke yderligere fra os, medmindre du har givet andet samtykke til, at vi må henvende os til dig. Vi sender dig dog en bekræftelse på, at vi sletter dig fra modtagerlisten for vores nyhedsbrev, og vi sletter derefter dine oplysninger på vores modtagerliste.

Nyhedsbrevet kan afmeldes ved at klikke på linket ”afmeld nyhedsbrev”, som er indeholdt i hvert nyhedsbrev, du modtager fra os. Du kan også afmelde nyhedsbrevet ved at sende en e-mail til tvc@dahllaw.dk, hvori du oplyser dit navn og din e-mailadresse.

Hvor længe opbevarer I oplysningerne om mig?

Vi opbevarer og behandler dine oplysninger lige så længe, som du er tilmeldt vores nyhedsbrev. Hvis du afmelder dig fra nyhedsbrevet, sletter vi dine oplysninger.

Hvis du framelder dig vores nyhedsbrev, anonymiseres alle statistiske data om din brug af nyhedsbrevet. Anonymiseringen sker på en sådan måde, at det ikke efterfølgende er muligt at deanonymisere oplysningerne igen.

Dine øvrige rettigheder efter persondatalovgivningen

Du har til enhver tid mulighed for at gøre brug dine rettigheder efter persondatalovgivningen.

Du kan bl.a. anmode om indsigt i de personoplysninger, som vi behandler, samt gøre indsigelse mod behandlingen af oplysningerne. Du kan desuden anmode om berigtigelse eller sletning af eventuelle ukorrekte oplysninger om dig selv, trække et samtykke til behandling af dine personoplysninger tilbage samt gøre din ret til dataportabilitet gældende. I visse tilfælde kan du endvidere have ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset.

Hvis du ønsker at gøre brug af én eller flere af dine rettigheder, kan du kontakte cbm@dahllaw.dk.

Hvis du er uenig, i den måde vi behandler oplysninger om dig på, kan du klage til Datatilsynet.

Du modtager nu DAHL Nyt

Forretningsområder du ønsker info om:

  • Intet valgt

Din information

Du kan altid trække dit samtykke tilbage og afmelde dig vores nyhedsbrev

Accepter betingelserne